Hårfarve → Vi guider dig til at finde den helt rette hårfarve til dig
BEDSTE I TEST
De fleste hårtyper kan udmærket tåle at blive afbleget, men hvis du har meget sensitivt hår eller hovedbund, kan du risikere at blive meget irriteret. Derudover vil dit hår lide en smule efter afblegningen, hvis ikke det får nok pleje og næring. Afblegning påvirker håret og du kan derfor godt risikere, at det tager lidt tid efter en afblegning at få håret tilbage til sit normale udseende – det vil ofte se en smule slidt ud (især hvis du har afbleget det derhjemme).
Det kan tage laaang tid at afblege mørkt hår – afhængigt af, hvor lyst du ønsker dit hår skal være. Det er naturligvis en del lettere at gå fra mørkeblond til lysblond, men langt sværere at gå fra mørkebrunt / sort hår til blond. Af den grund skal du væbne dig med tålmodighed og være klar på at skulle forbi frisøren flere gange før dit hår bliver den farve du ønsker. Du kan med fordel overveje at lysne håret en smule og derefter få indlagt lyse striber i håret, så dit hår langsommere bliver lysere og lysere. Denne proces tager dog en del tid.
Rødt hår kan godt blive afbleget, men du skal (ligesom med mørkt hår) have en vis mængde tålmodighed – og helst søge professionel vejledning. Afhængigt af, hvor kraftigt dit røde hår er, så kan det godt tage et par afblegninger før håret er lyst nok. Og undervejs kan du desværre udmærket risikere at få orange eller gulligt hår. Derudover er det ikke helt ligetil at få sit naturlige røde hår tilbage igen, da det kan være svært at finde den rette farvekombination. Du skal derfor være helt sikker på, at du vil være blond før du sætter dig i frisørstolen eller begynder på et større farvningsprojekt derhjemme.
Du kan udmærket blege og farve dit hår derhjemme, men det kan ikke anbefales. Du vil nemlig langt fra få et lige så pænt resultat som hos frisøren, hvis du vælger at gøre det derhjemme selv. F.eks. vil dit hår ikke nødvendigvis blive samme farve som det pakken illustrerer, da der ikke er taget højde for din særlige pigmentering i håret. Du kan muligvis sagtens få et fint resultat, hvis du bare skal farve håret en nuance lysere eller mørkere, men undgå for store spring i din hårfarve, når du leger med hjemmefarvning og afblegning.
Der er dog visse produkter, der reklamerer med at kunne blege op flere toner. F.eks. kan Garnier Nutrisse Truly Blond L+++ blege håret op til 8 toner. Farvegrundlaget er dog bl.a. bestemt af din naturlige hårfarve, hvorfor produktet bedst egner sig til lysebrunt, mørkeblondt eller blondt hår. Lige netop denne farve bleger uden brugen af ammoniak og den medfølgende efterbehandling modvirker gule toner og sikrer dig et blødt hår.
Du skal desuden altid huske at passe umådelig godt på dit hår efter en hjemmeblegning. Håret kan nemlig blive utrolig slidt af afblegningen og farvningen – og det har derfor brug for god næring og pleje efterfølgende. Benyt derfor gerne en hårkur og gode produkter i tiden lige efter du har afbleget dit hår.
Der findes forskellige husråd angående afblegning af håret derhjemme med naturlige ingredienser. Problemet er dog, at det langt fra er alle, der opnår samme resultat med de samme behandlinger. De fleste naturlige afblegningsmidler virker således bedst i lyst hår og det er derfor ikke sikkert, at man vil kunne se en ændring i farven, hvis man har meget mørkt eller genstridigt hår.
Teknisk set er rådet med at afblege håret med citron både en skrøne og noget, der reelt virker. Personer med naturligt blondt hår har større sandsynlighed for at se en effekt, men der er absolut ingen garanti for, at du kan se tydelige resultater, selvom du har naturligt blondt hår. Tricket virker desværre sjældent for mørkhårede personer. Du skal desuden også være opmærksom på, at citronsaften kan udtørre dit hår, hvilket vil efterlade det i dårligere stand end da du startede med projektet. Så hvis du forsøger dig med en hjemmeblegning med citronsaft, skal du pleje dit hår grundigt efterfølgende.
Uanset om du farver håret derhjemme eller får det gjort hos en professionel frisør, så kan du desværre godt risikere at få gullige nuancer i håret. Af den grund kan du med fordel investere i en silvershampoo, som du kan benytte i de første par uger efter behandlingen. Herefter kan du gå tilbage til din normale shampoo og med jævne mellemrum benytte silvershampooen for at bibeholde et flot resultat.
BC pH 4.5 Color Freeze Silver Micellar Shampoo kan i den grad være med til at neutralisere eventuelle gule toner i både blond, lysnet, afbleget og hvidt hår. Color Freeze Silver Micellar Shampoo indeholder bl.a. silkeproteiner, panthenol og caster-olie, der tilsammen sikrer håret fugt og beskyttelse, samt styrker og blødgør håret. Shampooen er desuden fri for parabener.
Hvis du vil læse mere om silvershampooer og deres fantastiske egenskaber efter en afblegning og farve af håret, så skal du læse vores artikel om silvershampooer.
Ja, afblegning er uhyre hårdt for håret og de fleste vil derfor opleve en vis skade på håret efter en afblegning har fundet sted. Nogle hårtyper reagerer dog mere voldsomt på afblegning end andre, og det er derfor ikke sikkert, at du vil opleve de helt store problemer med dit hår efter en afblegning. Hvis du er nervøs for dit hår i forbindelse med en afblegning, kan du med fordel gå til en frisør og få foretaget behandlingen. De kan bedre tage hensyn til dit hår end en hårfarvning fra et supermarked kan.
Du skal altid sørge for at give dit hår fugt, pleje og næring efter en afblegning – og gerne undgå for voldsom brug af varme stylingprodukter og hårplejeprodukter indeholdende kemikalier.
For at passe godt på dit afblegede hår, kan det være en god ide at skifte din nuværende shampoo ud med en mere skånsom variant. F.eks. kan en Blonde Sexy Hair Sulfate-Free Bombshell Blonde Shampoo være med til at genopbygge skællaget i din hovedbund og gøre håret mere modstandsdygtigt grundet shampooens opbygning med keratin. Derudover sørger ingredienserne kamille, honning og quinoa for at pleje og fugte håret. Produktet indeholder ingen parabener, salt, gluten eller sulfat.
Du kan også udmærket udskifte din nuværende balsam med en plejende farveconditioner som IdHAIR Colour Bomb. Denne conditioner hjælper med at vedligeholde farven og rehydrerer håret. Opbygningen af vitamin B5 styrker desuden både hår og hårceller.
Hvis du sørger for at pleje dit hår og benytte gode produkter, der ikke indeholder kemikalier, så vil du heldigvis kunne få sundt hår – også selvom du med jævne mellemrum afbleger det. Nedenstående tips kan hjælpe dig til sundere hår:
Hvis du vil vide mere om, hvordan du passer godt på og får sundere hår, så kan du læse mange flere tips og tricks i vores artikel om sundt hår
Flere personer oplever problemer med f.eks. fedtet, tørt eller tyndt hår fordi de vasker håret for ofte. Ved at vaske håret for ofte påvirker man hovedbundens naturlige balance, hvilket kan skabe problemer, der får håret til at se slidt og uplejet ud. Du kan læse meget mere om, hvordan du slipper af med fedtet, tørt og tyndt hår i vores andre artikler.
Du finder vores artikel om forebyggelse og behandling af fedtet hår her.
Hvis du mangler hjælp til at finde de rette produkter til en tør eller irriteret hovedbund, kan du med fordel læse vores guide til lindring af en tør hovedbund her eller vores guide til mindskning af irritation i hovedbunden her.
Vi har også skrevet en guide til, hvordan du får dit hår til at se tykkere og mere velplejet ud.
Du skal altid sørge for at benytte gode produkter til din hårpleje – uanset om du kun benytter shampoo og balsam eller også forkæler dit hår med olie og hårmasker. Heldigvis kan vi guide dig til de bedste produkter i samtlige hårplejekategorier.
Du finder således vores guide til de bedste shampooer her. Og hvis du nærmere er på jagt efter en god hårkur, så finder du de bedste hårkure samlet på ét sted i vores artikel her.
Dit hår kan desuden altid have godt af lidt olie til at reparere slidte spidser og sikre en god balance i hovedbunden. De finder en liste over de bedste hårolier i denne artikel.