Balayage hår – Hårfarvningsmetoden der ikke giver udgroninger

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Hvad er balayage for noget og hvorfor er det så hot?

Med en balayage behandling kan du skabe farvespil i lokkerne uden at skulle døje med udgroninger en måned senere. Og i denne artikel fortæller vi dig alt om hvad, hvordan og hvorfor, så du kan få helt styr på tidens mest hypede hårtrend.

1. Hvad er balayage hår?

Balayage – den hypede hårtrend, der er på alles læber, men som ingen helt kan finde ud af at udtale. Og i øvrigt, hvad betyder balayage egentlig?

Ordet balayage er fransk og betyder noget i retning af at feje eller stryge; at ‘bevæge i strøg’. Det er en frihåndsteknik, hvor frisøren ‘maler’ direkte på håret. Balayage teknikken kræver færdighed og resultatet skal være sådan, at der vil være ‘naturlige overgange’ i håret med spidserne som de lyseste. Med andre ord skal det ligne at din naturlige bundfarve gradvist bliver lysere jo tættere man kommer på spidserne.

1.1 Balayage Vs. highlights, reflekser og lyse striber

Med balayage undgås en markant udgroning, som kan ses ved lyse striber, almindelige highlights og reflekser. Der opnås således et langt mere naturligt resultat. Man kan sige, at en balayage farvning giver et mere beachy look – også kaldet ‘surfer hår’ – fordi det ser tilfældigt solbleget og sommerligt ud. Netop fordi farvningen ved denne specielle teknik foregår i hårets længder, behøver du netop ikke bekymre dig om grimme udgroninger, der skal opfriskes månedligt.

Det er for mange en kæmpe bonus, da det der med at skulle besøge frisøren hver 5. uge for at farve håret (igen), ofte er en noget dyr fornøjelse. Så der er altså ret mange penge at spare ved en balayage, samtidigt med, at du beholder et helt naturligt look i ‘udgroningsfasen’.

Balayage kræver i det hele taget meget mindre vedligeholdelse i forhold til stort set alle andre farvebehandlinger.

1.2 Hvorfor er balayage populært og hvor kommer det fra?

Det startede i det franske frisørmiljø engang i de tidlige 1990’ere, hvorefter det ‘flyttede’ til Californien med en håbefuld frisør og resten er, ja, historie. En ting er sikkert, og det er at balayage hår er blevet en super-trend.

Med celebrities som Sarah Jessica Parker, Hailey Bieber og Rihanna, der alle har flashet de lysere spidser i lokkerne, er balayage på flere måder blevet lig med et lækkert og misundelsesværdigt hår.

2. Hvem kan få balayage i håret?

En fordel ved balayage er, at det ser godt ud i både lyst, rødt, og mørkt hår – så længe du har din egen naturlige hårfarve. Har du i forvejen farvet hår, kan en balayage behandling være lidt tricky, da det med kunstige farvepigmenter i håret kan være svært at skabe de lyse spidser. Har du meget mørkt hår, skal du være forberedt på, at der vil kunne opstå rødlige og orange toner i håret, hvis du får lavet balayage.

Derimod kan du få balayage, hvad enten du har krøllet, glat, eller bølget hår. Du skal dog vide, at balayage teknikken fungerer bedst, hvis du har en vis hårlængde.

Skulderlangt- og langt hår vil klart give de bedste resultater, da balayage giver spil i længderne af håret.

Har du i øvrigt krøllet hår eller hår, der er meget tørt, vil en balayage være en oplagt behandling i modsætning til eksempelvis highlights, der kræver brug af folie. ‘Foliefarvning’ øger nemlig risikoen for overophedning, så håret udtørres og skades under behandlingen.

Uanset hvad, bør du altid sørge for at få en ordentlig vejledning fra din frisør, inden du kaster dig ud i at ændre på hårfarven. Det kan derudover være en god idé at have nogle billeder med af den type balayage du har i tankerne.

2.1 Hjemmefarvning og balayage

Balayage kræver teknisk færdighed for at kunne give dig et flot og naturligt resultat, og det er absolut ikke noget vi vil anbefale dig at prøve af derhjemme – gå altid til frisøren.

Du bør derudover finde en frisør, som har erfaring med at lave balayage, for det er altså ikke alle frisører der gør det lige godt. Du skal gå en til, som er specialiseret og har erfaring med denne teknik, og hvordan den skal (og ikke skal) laves i forskellige hårtyper. Hos de fleste saloner vil der som regel være et par stykker af de ansatte frisører, som er udlærte i at lave balayage.

2.2 Hvordan foregår det når frisøren laver en balayage?

Når du får lavet balayage vil frisøren opdele dit hår i sektioner og starte med at pensle farven direkte på håret et godt stykke fra din hovedbund. Der er forskellige teknikker og det er derfor altid godt at forventningsafstemme inden, så du ved hvilken slags balayage teknik, der kan give dig det look, du går efter.

Du skal regne med at det vil tage omkring 3 – 4 timer at lave en balayage.

2.3 Balayage og ombre

Mange er forvirrede over forskellen på balayage og ombre – for er der overhovedet nogen?

Og ja, der er faktisk en forskel. Balayage er en teknik, og ombre er mere en effekt og/eller stil. Man kan sige, at der ved balayage er en mere flydende og harmonisk overgang, mens der ved ombre kan ses forskellig intensitet med markant lysere spidser i hårets nederste længder.

****indsætte billeder af hhv. balayage og ombre. Jeg ved ikke om der findes billedbaser, hvor man kan bare kan tage fra, ellers er det nemt at google

4 fordele ved at bruge balayage teknikken

  • Med en balayage er du altid sikret et naturligt look
  • Du får ingen markante udgroninger
  • Din frisør anvender ikke folie og dermed undgås risiko for at ‘overophede’ og skade hårstråene
  • Du sparer penge da du ikke skal rende til frisøren månedligt for at få opfrisket hårfarven

FAQ

Hvad koster det at få lavet balayage?

At få balayage i sit hår koster typisk mellem 1.000,-kr og 1.800,- kr. Her vil længden på dit hår, dine specifikke ønsker til det færdige resultat, samt frisørens geografiske beliggenhed have indflydelse.

Hvor lang tid holder balayage?

En balayage holder i gennemsnit i 3 til 4 måneder. Da en balayage ikke efterlader tydelige udgroninger, er det lidt en smagssag, hvornår der skal aflægges besøg hos frisøren.