Bedste ansigtsbørste 2022 – 4 ansigtsbørster der giver din hud en fantastisk glød

Af Mari BAdge
Mari

Mari er også en af skribenterne hos Skoenhedsguiden.dk. Som barn og teenager døjede hun meget med allergier og hudeksem, og skulle altid passe på med, hvad hun smurte på kroppen,...

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Vil du optimere din skønhedsrutine og samtidigt få sat skub i hudens naturlige cellefornyelse (hvem vil i øvrigt ikke det?!) – så skal du have fat i en ansigtsbørste! Vi har udvalgt 4 populære af slagsen, så det bliver nemmere for dig at finde den bedste ansigtsbørste til dit behov. Vi kommer desuden ind på, hvorfor det er godt at rense ansigtet med en børste, og vi fortæller, hvorfor det er smart også at rengøre skægget med en.

Og skulle du være i tvivl om, hvordan du bruger den der ansigtsbørste, ja så er det også klaret! Vi fortæller dig nemlig, hvordan du børster korrekt – både på tør- og våd hud. Læs med og bliv klogere på ansigtsbørstens mange fordele!

Karmameju Renew Face Brush

Bedste ansigtsbørste

Fordele
  • pros-icon.svg Danish Beauty Award vinder
  • pros-icon.svg Forebygger tilstoppede porer
  • pros-icon.svg Eksfolierer og giver din hud en fornyet og naturlig glød
  • pros-icon.svg Kan også bruges på hals, décolleté og skuldre
  • pros-icon.svg Afspænder huden i dit ansigt

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Karmameju Renew Face Brush

Få et 100% naturligt mini-ansigtsløft med denne super lækre ansigtsbørste fra Karmameju.

Med en blid massage fjerner børsten døde hudceller og øger blodcirkulationen, og får din hud til at stråle af velvære. Børsten er nem at bruge og giver den perfekte pleje og et opkvikkende boost til dit ansigt om morgenen. Døjer du med mørke rander og hævede poser under øjnene, kan denne lille børste sagtens gå hen at blive din bedste ven. Denne Renew Face Brush fra danske Karmameju er faktisk alt, hvad en ansigtsbørste bør være og går derfor rent ind som vinderen af denne test.

Foreo LUNA Play Plus 2 Peach of Cake

Bedste premium ansigtsbørste

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Dette er en 100% vandtæt ansigtsbørste
  • pros-icon.svg God til acne og uren hud
  • pros-icon.svg Fremstillet af hygiejnisk, bakteriehæmmende silikone
  • pros-icon.svg Uden PBA og phthalater
  • pros-icon.svg Elektrisk og batteridrevet – holder op til 600 omgange!
  • pros-icon.svg Lille og kompakt – nem at have med på ferien

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Foreo LUNA Play Plus 2 Peach of Cake

Kombinér din daglige ansigtsrens med denne elektriske ansigtsbørste fra Foreo! Her får du en effektiv, vibrerende børste, og en genial tilføjelse til hudplejerutinen. Med denne ferskenfarvede model får du en ansigtsvask, der renser i dybden, og som gør, at din hud får nemmere ved at optage hudplejeprodukter efterfølgende. Børsten er let at holde ved, den er nem at bruge, og så er den bare fremragende til at fjerne døde hudceller og andre urenheder. Derudover har den med sine lette, pulserende bevægelser, også en lækker opstrammende effekt på huden.

Beurer FC 45

Bedste elektriske ansigtsbørste

Fordele
  • pros-icon.svg Elektrisk ansigtsbørste med 2 forskellige hastigheder
  • pros-icon.svg Stimulerer blodomløbet i ansigtet
  • pros-icon.svg Denne elektriske ansigtsbørste er 100% vandtæt
  • pros-icon.svg Renser, eksfolierer og fjerner døde hudceller – fungerer som en let peeling
  • pros-icon.svg Let at rengøre – børstehovedet tages nemt af og skylles
  • pros-icon.svg Giver fornyet glød til vintertræt hud

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Beurer FC 45

Kompakt og handy og lige så nem at bruge foran spejlet som under bruseren – her kommer Beurer med en ansigtsbørste, der passer til alle hudtyper. Børstens 2 hastigheder kører i roterende bevægelser, og kan skiftes mellem en let og en lidt kraftigere indstilling. På den måde kan du massere huden, og du kan rense i dybden og få fjernet selv de mest genstridige urenheder og makeup-rester. Børsten har desuden en utroligt blødgørende og opstrammende effekt, og er uden tvivl en af de bedre elektriske ansigtsbørster, du kan få fat i. Perfekt til daglig brug i kombination med dit foretrukne renseprodukt.

Brush Works Facial Cleansing Brush

Bedste billige / veganske

Fordele
  • pros-icon.svg PETA certificeret ansigtsbørste – vegansk og ikke testet på dyr
  • pros-icon.svg Dobbeltsidet ansigtsbørste med to forskellige børstehoveder
  • pros-icon.svg Renser i dybden med den ene side og masserer blidt med den anden
  • pros-icon.svg God til prisen – dette er en god og billig ansigtsbørste
  • pros-icon.svg Også god til dig med sensitiv hud
  • pros-icon.svg God til prisen – denne ansigtsbørste er billig!

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Brush Works Cleansing Brush

Er du udkig efter din første ansigtsbørste, så er denne lette sag fra Brush Works måske noget for dig. Børsten byder på massage og eksfoliering med to forskellige børstehoveder, så du både kan få sat gang i blodomløbet og få renset død hud af ansigtet. Derudover kan du bruge den med vand eller i kombination med din daglige ansigtsrens. Børstens eksfolierende side er lavet af silikone, som gør den både hygiejnisk og mild for huden i ansigtet. Denne manuelle ansigtsbørste er enkel og effektiv, og den anvendes nemt at alle hudtyper.

Guide

Sådan vælger du den bedste ansigtsbørste

Skal din nye ansigtsbørste være elektrisk eller manuel? Hvad skal dens børster være lavede af, og er du ude efter en dybdegående peeling, eller bare en mindre optimering af din daglige ansigtsrens?

En ansigtsbørste kan meget mere end at rense huden i ansigtet. Den kan nemlig også sætte sving i blodcirkulationen, mindske hævelser, mørke rander under øjnene, og ja – den kan også minimere dine rynker! Det er altså ingen grund til ikke at få prøvet sig af med en ansigtsbørste, og vi gennemgår her et par fordele og features som du kan have på tjeklisten inden du vælger en.

Hvad er en ansigtsbørste?

En ansigtsbørste er en rensebørste, du bruger til at rense huden i ansigtet med. Er du for eksempel typen, der bruger makeup dagligt, vil sådan en børste være særligt gavnlig for dig.

Det samme gælder, hvis du døjer med fedtet hud, eller hvis du har et arbejde, hvor du dagligt udsættes for skidt og snavs, der lægger sig som et lag på huden i dit ansigt.

Ansigtsbørster er eminent gode til at eksfoliere og rense i dybden, hvorfor de faktisk godt kan sammenlignes med en let ansigtsbehandling. Ansigtsbørster fås som både tørbørster og vådbørster, og der er som sådan ikke den store forskel på dem, udover at den ene type skal bruges på tør hud, og den anden på våd hud. Fordelen ved en ansigtsbørste du kan bruge på våd hud er imidlertid, at den kan kombineres med din ansigtsrens. På den måde kan du få dit renseprodukt til at trænge dybere i huden, hvilket for mange er en stor fordel.

Ansigtsbørste med forskellige børstehoveder

Mange ansigtsbørster er dobbeltsidede med to forskellige slags børstehoveder. Det vil typisk være med nubret silikone på den ene side, og bløde børstehår på den anden (ligesom tørbørster har). Både manuelle og elektriske ansigtsbørster fås med forskellige hoveder som disse.

En ansigtsbørste gør huden mere modtagelig overfor hudplejeprodukter

Yes, det er rigtigt nok, du får bedre effekt af din ansigtscreme eller din ansigtsolie, hvis du børster ansigtet først. Bruger du en børste først, får du nemlig aktiveret huden, og når denne aktiveres bliver den mere modtagelig overfor cremer og olier. Denne aktiverende og stimulerende effekt kan være besværlig at få ved brug af hænderne, men opnås nemt og effektivt med ansigtsbørstens nubrede overflade og ‘hårstrå’.

Ansigtsbørstens anti age egenskaber

Netop fordi en ansigtsbørste virkelig kan få sat gang i blodomløbet, stimulerer den dermed også hudens naturlige cellefornyelse. Dette styrker således bindevævet og kan derfor have en opstrammende og udglattende effekt på ansigtshuden. Samtidigt vil denne stimulering af blodomløbet give en generel frisk og oplivende glød til ansigtet. De fleste vil altså opnå en både blødere og mere smidig hud ved regelmæssig og korrekt brug af en ansigtsbørste.

Ansigtsbørste til mænd med kort skæg

Alle køn kan naturligvis bruge en ansigtsbørste, og har du skægstubbe og/eller kort skæg, kan en ansigtsbørste med silikone overflade være særlig fordelagtig for dig. Huden under skægstubbe (og skæg i det hele taget) er grobund for diverse urenheder, og det kan være svært at få renset dette område ordentligt. Med en ansigtsbørste kan du blive kvit med bakterier og hudorme en del nemmere end hvis du skulle bruge hænderne.

Elektrisk ansigtsbørste

En elektrisk ansigtsbørste er nem at bruge; du skal bare holde den i hånden og bevæge den i det område, hvor den skal børste. Den bevæger sig i lette, snurrende og roterende bevæger. Den skal typisk anvendes i kombination med vand og/eller en almindelig ansigtsrens. Flere elektriske ansigtsbørster er 100% vandtætte, så du nemt kan bruge dem mens du er i bad. Mange kan fås med forskellige hastighedsindstillinger, og med udskiftelige børstehoveder, der er nemme at rengøre. En elektrisk ansigtsbørste kræver minimal håndkraft, selv hvis du har behov for en dybdegående eksfoliering og rens.

Manuel ansigtsbørste

Den manuelle ansigtsbørste kan til forveksling ligne den elektriske. Forskellen her er bare, at mens den elektriske gør arbejdet for dig, skal du med den manuelle selv i gang med hænder og håndled.

Sådan skal du bruge din ansigtsbørste

Det er som sagt nemt at bruge en ansigtsbørste.

Skal du bruge børsten på våd hud og/eller med dit renseprodukt, kan du gøre følgende:

  • Gør ansigtet vådt og påfør dit renseprodukt
  • Bevæg børsten i cirkulære bevægelser over hele ansigtet og sørg gerne for at bevægelserne samtidigt er opadgående
  • Bruger du en elektrisk ansigtsbørste, skal du huske at lade børstens bevægelser gøre arbejdet; du skal bare holde børsten let på hudens overflade uden at trykke
  • Bruger du en elektrisk ansigtsbørste med forskellige hastigheder, anbefaler vi at du altid starter på laveste niveau – også selvom du er vant til at bruge børsten

Sådan tørbørster du ansigtet

Kan din ansigtsbørste kun bruges på tør hud (tørbørstning) er metoden en smule anderledes. I denne video fra Karmameju kan du se, hvordan du tørbørster ansigt, hals, og décolleté:

https://www.youtube.com/watch?v=jss1MHiiGu8

En ansigtsbørste til din hudtype

Sørg for at bruge en børste, der passer til din hudtype. Har du sensitiv hud, skal du vælge en børste med bløde og fine hår og gerne holde dig til en manuel børste. På den måde har du fuld kontrol over styrke og hastighed, og kan børste meget blidt. Har du normal eller kombineret hud kan du sagtens bruge en ansigtsbørste med et lidt tykkere/grovere børstehoved. Som en hovedregel kan du huske på, at jo mere sart og sensitiv din hud er, jo blødere skal børstehovedet på din ansigtsbørste være.

Du behøver ikke bruge din ansigtsbørste hver dag

Du behøver ikke nødvendigvis at bruge din ansigtsbørste hver dag. Har du sart eller sensitiv hud, bør du faktisk ikke børste mere end maksimalt to gange om ugen. Hvis du udelukkende bruger din børste til at eksfoliere huden med en dybdegående rens, bør du ligeledes nøjes med blot et par gange eller en enkelt om ugen.

Bruger du derimod kun børsten til at give en blød og stimulerende massage, kan du sagtens bruge den dagligt.

Brug aldrig en ansigtsbørste på beskadiget hud

Du må aldrig børste din hud i ansigtet, hvis den er beskadiget eller ødelagt. Det samme gælder solskadet eller bare almindelig solbrændt sommerhud – undgå ansigtsbørsten (og alle former for peeling) hvis din hud har været den mindste smule udsat.

FAQ

Hvilken er den bedste ansigtsbørste?

Vi har kåret karmameju Renew Face Brush som vinderen af denne test! Med denne ansigtsbørste får du både eksfolieret huden i ansigtet og reduceret de fine linjer, og det er noget vi kan lide!

Hvordan bruger man en ansigtsbørste?

Fælles for alle typer af ansigtsbørster er, at du bruger dem ved at massere dem i blide cirkel-lignende bevægelser på huden i dit ansigt.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×