Meraki Fresh Cotton Large Duftlys
lys og få lige præcis de tilbagelænede vibes du er på jagt efter! Vi præsenterer dig i denne artikel for 11 forskellige, og super lækre duftlys, som du kan skabe den perfekte afslappede stemning med derhjemme! I løbet af de seneste år har alt fra tøjbutikker, restauranter og barer, til frisører og gallerier, taget duftlysets atmosfæriske egenskaber til sig. Et duftlys skaber nemlig stemning for alle sanser, og er én af de der ting, som…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Find det bedste duftlys og få lige præcis de tilbagelænede vibes du er på jagt efter! Vi præsenterer dig i denne artikel for 11 forskellige, og super lækre duftlys, som du kan skabe den perfekte afslappede stemning med derhjemme!
I løbet af de seneste år har alt fra tøjbutikker, restauranter og barer, til frisører og gallerier, taget duftlysets atmosfæriske egenskaber til sig. Et duftlys skaber nemlig stemning for alle sanser, og er én af de der ting, som virkelig kan give noget ekstra til ‘fornemmelsen’ i et rum. Der findes et utal af forskellige duftlys, og alle er de ligeledes forskellige i forhold til farver, aromaer og størrelser. Vi hjælper dig her med at finde lige præcis det duftlys, der passer til dine ønsker, og vi fortæller dig også lidt om, hvordan forskellige duftnoter virker. Som en ekstra bonus, giver vi dig et par fif til, hvordan du undgår at dit duftlys soder og brænder ud for tidligt.
Meraki Fresh Cotton Large Duftlys – Det bedste duftlys
Derfor skal du vælge Meraki Fresh Cotton Large Duftlys
Danske Meraki skaber fantastiske livsstilsprodukter til (næsten) hver en lejlighed, og med deres serie af duftlys, kan endnu et lækkert produkt føjes til repertoiret.
Med dette Fresh Cotton lys kan du lade duften af nyvaskede bomuldslagener sprede sig i dine rumlige omgivelser og give dig en følelse af total velvære. Duftlysets behagelige aroma vil hurtigt sprede en hyggelig stemning i hele hytten uden at være tung og kvalmende. Dette duftlys vil være perfekt til alle, som sætter pris på et velduftende hjem.
Det vi liker:
- Fremstillet af sojavoks – afgiver meget mindre sod end et almindeligt stearinlys gør
- Har en let og dejlig duft – passer til alle slags rum
- Duften af dette lys vil effektivt sprede sig i hele hjemmet
- 35 timers brændetid
- Lyset kommer i et stilrent og neutralt glasdesign
Det vi ikke liker:
- Ikke den længste brændetid i forhold til størrelsen
Skandinavisk Hav Large Duftlys – Bedste til sommerhuset
Derfor skal du vælge Skandinavisk Hav Large Duftlys
Få en alletiders hyggelig stemning med friske duftnoter fra de skandinaviske kystlinjer!
Perfekt til sommerhuset eller feriehytten i det kølige nord, eller bare til et hvilket som helst rum, hvor du vil have lidt hav-vibes og afslappet stemning.
Lad dig ikke skræmme af glassets kølige udtryk, for dette skønne duftlys vil skam sprede hygge og dejlig atmosfære uanset hvor du tænder det.
Det vi liker:
- Relativt lang brændetid – 45 timers aromatisk stemning får du her
- Fremstillet af vegetabilsk voks
- Vægen i dette duftlys er fremstillet af 100% bomuld
- Flot og praktisk håndlavet design med låg – luk af for duften når lyset ikke er i brug
- Giver en let ‘outdoorsy’ friskhed og atmosfære
Det vi ikke liker:
- Dette duftlys må helst ikke brænde i mere end 3 timer ad gangen
Meraki Earthbound 6.7 cm Small – Bedste til badeværelset
Derfor skal du vælge Meraki Earthbound 6.7 cm Small Duftlys
Få både æstetisk og sanselighed lækkerhed med dette flotte Meraki duftlys, som vil tage sig godt ud i alle rammer. Earthbound duften består af en afslappende og naturligt-duftende aroma, der vil give en super dejlig stemning af tilbagelænet spa-luksus. Netop derfor vil dette velduftende lys gøre sig særligt godt på badeværelset, så du kan få den ultimative følelse af velvære hvad enten du er under bruseren, i badekarret eller foran spejlet.
Det vi liker:
- Fås også i en større udgave
- Fremstillet af sojavoks – så skal du ikke døje med sod og røglugt
- Perfekt til dit badeværelse eller din entré
- Duftlysets flaskegrønne glas giver et hyggeligt skær når lyset er tændt
Det vi ikke liker:
- Denne størrelse Small får hurtigt ben at gå på (12 timers brændetid)
Clean Space Fresh Linens Votive – Bedste til soveværelset
Derfor skal du vælge Clean Space Fresh Linens Votive Duftlys
En fantastisk behagelig bomuldsduft og følelsen af varm friskhed kommer her i form af et duftlys og en atmosfære-spreder af højeste kvalitet. Clean forstår sig på at skabe dufte, der altid emmer af beskedne men sofistikerede noter, og med dette velduftende lys kan ethvert rum fyldes med en mild og drømmende stemning af luksus og langsomme morgener.
Det vi liker:
- 40 timers brændetid
- Fremstillet af sojavoks – mindre sod, mere duft
- Duftlyset er produceret i et glas med tilhørende låg – perfekt til at genbruge og opbevare småting i
- Har en dejlig frisk duft
- Dette duftlys er 100% vegansk og udført i øko-bevidste materialer
Det vi ikke liker:
- Dette duftlys er en smule dyrt i forhold til andre med samme brændetid
- Clean påpeger i produktbeskrivelsen at dette lys kan forårsage allergisk hudreaktion men det fremgår ikke om det er ved direkte kontakt med lyset eller ej
Rituals The Ritual of Ayurveda Scented Candle – Bedste til dit daglige zen-øjeblik
Derfor skal du vælge Rituals The Ritual of Ayurveda Scented Candle
Med udgangspunkt i en ayurvedisk-inspireret sammensætning af duftingredienser har Rituals skabt denne lækre og delikate duft med særligt afslappende egenskaber. Velduftende med en let friskhed; dette lys vil sprede hygge med en fantastisk stemning af velvære for alle sanser. Duftlysets bordeauxrøde, luksuriøse design vil desuden være en visuel fornøjelse i alle rum.
Det vi liker:
- Stort duftlys med en lang brændetid på hele 50 timer!
- Har en lækker og beroligende duft af indisk rose og sød mandelolie
- Nyd lysets duft mens du mediterer eller bare har et afslappende øjeblik efter en lang dag
- Super flot og stilet glas – genbrug det når du er færdig med duftlyset
Det vi ikke liker:
- Dette Rituals duftlys har en ret sød aroma der ikke er idéel for alle
Design Letters Relax Duftlys – Bedste til stuen
Derfor skal du vælge Design Letters Relax Duftlys
Om du er på jagt efter en værtsgave eller bare vil forkæle dig selv med noget friskt og dejligt til hjemmet, så vil dette fine duftlys fra Design Letters være en oplagt, og ikke mindst velduftende, idé. Med en let og sommeragtig aroma spreder dette duftlys en hyggelig stemning uanset hvor du stiller det, og vil klart være en lækker detalje i alle typer af moderne hjem.
Det vi liker:
- Super behagelig og god duft som vil være perfekt på stuebordet
- Dette duftlys er fremstillet af sojavoks – du undgår at det soder som almindelige stearinlys gør
- Har en lækker og mild duft af blomster
- Duftlysets orangefarvede kop skaber en super hyggelig stemning når lyset er tændt
- Genbrug koppen når duftlyset er brugt op – stil et fyrfadslys i og behold den hyggelige belysning
Det vi ikke liker:
- 15 timers brændetid er ikke så længe prisen taget i betragtning
Derfor skal du vælge Meraki Nordic Pine 6.7 cm Small Duftlys
Skab friske og hyggelige vibes i alle rum med dette flotte Meraki duftlys til budgetpris! Lyset har en virkelig dejlig duft af fyrretræ, som vil være idéel til rum som entré og stue. Glassets farve giver ligeledes et virkelig hyggeligt skær, når lyset er tændt, og vil derfor også være super fint i vindueskarmen i et hvilket som helst rum!
Det vi liker:
- Fremstillet af sojavoks så du undgår at få sodet hele rummet til
- Super til prisen – her får du et billigt men lækkert duftlys
- Stilet glas i en dæmpet brun farve – genbrug det når duftlyset er brændt ned
Det vi ikke liker:
- Duften i dette lys er for nogle meget svag
- På grund af lysets mini-størrelse er brændetiden kun på 12 timer
Skandinavisk Skog Large Duftlys – Bedste til køkkenet
Derfor skal du vælge Skandinavisk Skog Large Duftlys
Læn dig tilbage og lad milde duftnoter af liljekonval, gran og birkesaft fylde dit hjem med en uformel og lun skandinavisk hyggestemning. Her får du et lys, som med karakter og en let friskhed vil skabe en behagelig og velduftende atmosfære i alle hjem. Idéel i entréen, men perfekt i vindueskarmen i køkkenet.
Det vi liker:
- Super lang brændetid på 50 timer
- Flot håndlavet design med låg – perfekt til genbrug
- Vægen i dette duftlys er lavet af bomuld
- Efterlader alle rum velduftende og friske
Det vi ikke liker:
- Må helst ikke brænde i mere end 3 timer ad gangen
Maria Nila Candle Botanic – Bedste til kontoret
Derfor skal du vælge Maria Nila Candle Botanic 210 g Duftlys
Lad dig indhylle i en mild og opløftende duft af friske blomster og en nærmest sommerlig stemning af lethed og velvære. Aromaen i dette Maria Nila duftlys er bemærkelsesværdig men uden at være skarp, og vil være et friskt pust af lækkerhed til mellemgangen eller et boost af fornyet energi til kontoret.
Det vi liker:
- 50 timers brændetid
- Giver en dejligt frisk og meget let duft
- Super flot og stilrent glas – vil se godt ud i ethvert rum
- 100% vegansk og cruelty free
Det vi ikke liker:
- Prisen – dyr i forhold til andre duftlys i samme størrelse
Skandinavisk Hygge 65 g Duftlys – Bedste til efterår og vinter
Derfor skal du vælge Skandinavisk Hygge 65 g Duftlys
Der er en god grund til, at dette duftlys hedder hygge; her får du nemlig et varmt bamsekram i form af en duft! Duftlysets bløde noter vil give en lækker følelse af afslappet skandinavisk hygge når det er bedst. Visuelle forestillinger om uldne tæpper og ild i pejsen er lige præcis, hvad dette duftlys frembringer, og det vil derfor være perfekt til at sprede den ‘rigtige’ hyggestemning i de danske vintermåneder – særligt i julemåneden december!
Det vi liker:
- Som altid med et Skandinavisk duftlys får du her en lang brændetid på 50 timer
- Flot og praktisk håndlavet design med låg
- Dufter dejligt mildt af mint, sort te, æbler og kanel
- Spreder godt med duft i større rum
Det vi ikke liker:
- Æble/kanel noterne kan for nogle fremtræde som meget søde
Shunga Massage Candle Chocolate 170 ml – Bedste til en erotisk aften
Derfor skal du vælge Shunga Massage Candle Chocolate 170 ml
Lad dette lys brænde i 15 – 20 minutter mens den sødlige duft af chokolade spreder sig. Derefter kan lyset anvendes som en massageolie – ja, den er god nok! Dette duftlys vil stille og roligt smelte og forvandles til en lækkert duftende olie som du og din partner kan forkæle hinanden med. Dette Shunga Massage Candle er et anderledes (men ikke desto mindre genialt) take på et duftlys, der giver lidt ekstra på underholdningskontoen.
Det vi liker:
- Dette duftlys fungerer som en massageolie!
- Perfekt til at skabe en sensuel stemning i soveværelset
- Dufter lækkert af chokolade
Det vi ikke liker:
- Hvis du ikke er så glad for en stærk duft af chokolade så er dette lys ikke til dig
- Du kan umiddelbart kun bruge dette duftlys/massageolie én gang
Sådan vælger du det bedste duftlys
Hvor skal dit duftlys stå, og hvad skal det dufte af? Der kan skam være flere ting at tænke lidt over inden du investerer i en omgang atmosfærisk hygge til hjemmet, kontoret eller noget helt tredje. Vi vil i det følgende gennemgå et par overvejelser og gode råd, så du kan vælge dit næste duftlys med omhu, og så du samtidigt kan få det bedste ud af det!
Vælg den bedste (og sundeste) voks
Dit indeklima er vigtigt, og for ikke så mange år tilbage var snakken om selvsamme på mange dagsordener. Vi blev pludselig gjort opmærksomme på, hvordan vores ellers så hyggelige stearinlys (og mange duftlys for den sags skyld) afgav en del sod, som var fyldt med skadelige tilsætningsstoffer og som faktisk var direkte sundhedsskadelige i større mængder.
Selvom du stadig bør åbne vinduerne og få luftet ordentlig ud efter en omgang hygge med levende lys, er der heldigvis sket en positiv udvikling hvad duftlys angår. De fleste duftlys bliver i dag fremstillet af bæredygtige materialer, og i vegetabilsk voks som sojavoks eller bivoks – og er derfor uden skadelige tilsætningsstoffer som for eksempel paraffin.
Voksen brænder desuden mere jævnt i vegetabilske duftlys og udleder derfor færre partikler end konventionelle stearinlys (læs: de mere usunde stearinlys) gør. Så sørg for at anskaffe dig et duftlys, der er fremstillet i vegetabilsk voks, hvis du vil sikre dig hygge uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt du samtidigt indånder skadelige stoffer.
Klip lysets væge
Sker det også tit, at vægen i dit duftlys får sådan nogle små runde bobler i toppen, og at flammen hopper og flakker når lyset brænder – ja, også selvom der er helt vindstille?
Det kan du hurtigt få gjort noget ved, du skal nemlig bare sørge for at trimme vægen regelmæssigt. Et godt tip er, at du altid får klippet den øverste tip af, når lyset har været tændt. Ligeledes skal du endelig huske at få klippet vægen ned inden du sætter ild til lyset første gang, så du undgår at sode glasset helt til. En passende længde til vægen er 3 – 4 millimeter, så er du altid garanteret en stærk og ensartet flamme.
En lyseslukker er god!
Du har temmelig sikkert prøvet at være i et lokale, hvor flere stearinlys er blevet slukket på samme tid, og tilbage er et rum fyldt med os og skarp røglugt, der nærmest svider i øjnene.
Det sker, hvis lysene bliver pustet ud uden den mindste forsigtighed (hvem husker i øvrigt altid at være forsigtig med at puste lys ud?) – så vær i stedet på forkant med det tilrøgede scenarie og brug en lyseslukker! Jep, den er god nok, en vaskeægte lyseslukker kan spare dig for sod og et tilrøget indeklima.
Sådan undgår du ringe i dit duftlys
Kan du nikke genkendende til de der dybe ringe i dit duftlys, som gør at en del af lysets midte bare altid er en flydende dam af voks – og at denne dam aldrig når ud til lysets kanter? Udover, at det både er irriterende, ser grimt ud, og at en del af duftlyset også går til spilde, så er det faktisk heller ikke helt godt for dit indeklima. For jo dybere den flydende fordybning af smeltet voks bliver, jo mindre ilt vil lysets flamme få, og det betyder, at den vil sode en del mere.
Der er heldigvis råd at hente, og en god huskeregel er, at første gang du tænder dit duftlys, skal du lade det brænde indtil hele overfladen er smeltet jævnt og ser ensartet ud. Får du ikke gjort dette, vil lyset ikke kunne smelte ‘længere ud’ end til kanten på den første flydende ring du får skabt. Og lad os lige understrege vigtigheden af, at du får gjort det første gang du tænder lyset – ikke anden, eller tredje gang.
Hvor stort et rum skal duftlyset stå i?
Selvom mange producenter af duftlys fortæller dig, at et enkelt lys fra deres samling kan sprede aroma i hele huset, så er det nok mere undtagelsen end reglen. Husk på, at jo større et rum er, jo større et duftlys vil det ligeledes kræve for at få duften spredt med optimal effekt. Til større rum kan flere små duftlys i øvrigt være en oplagt løsning, både i forhold til at opnå optimal duft i det pågældende rum, men også fordi belysningen fra flere små duftlys bare altid kan gøre rumlige omgivelser endnu mere hyggelige.
Sådan virker forskellige dufte
Inden du vælger duftlys kan det være godt at tænke lidt over, om den duft du er ude efter, skal have nogle særlige aromatiske egenskaber udover ‘bare’ at dufte godt.
Forskellige duftlys har forskellige aromaer; hvor nogle måske passer bedst til badeværelset, er andre bedre i stuen eller i køkkenet.
Alt afhængigt af den aroma du vælger, kan duftlys have en ret stor betydning for, hvordan det påvirker atmosfære og faktisk også sindstilstand. Dette vil dog også afhænge af, hvordan lysets aromaer er doserede; om der er brugt en tilstrækkelig mængde duftolier i forhold til mængden af voks, og hvordan de er blandede. Mange duftlys har det tilfælles, at de kan hjælpe os med at afstresse og slappe af. I det følgende kan du læse lidt om de forskellige noter, der oftest findes i duftlys, samt hvilke rum de passer bedst til.
Duftlys til stuen
Stuen er alsidig i forhold til, hvilke slags dufte man typisk vil bruge i dette rum. Mange duftlys til stuen vil indeholde trænoter som cedertræ og sandeltræ eller mere jordagtige noter som for eksempel patchouli. Oftest vil disse være blandet med lettere dufte som jasmin, rose og geranium, eller sommetider en let dosering af vanilje.
Duftlys til køkkenet
I køkkenet handler det om ikke at have alt for tunge dufte. Her vil duftlys med bærnoter som for eksempel blåbær og hindbær – altså bær, som ikke er alt for søde, være oplagte. Mange gange vil disse være blandet med en lidt skarpere duft som for eksempel vetiver, eller friske citrusnoter som lemon og grape.
Duftlys til badeværelset
Duftlys til badeværelset vil for det meste være meget friske. Både citrus (herunder også ‘orangedufte’) og blomsternoter er populære. Disse ses ofte også i en blanding med trænoter. Vanilje er ligeledes en favorit i denne sammenhæng – for eksempel er vanilje blandet med den jord-agtige note patchouli en populær blandingsduft til badeværelset.
Duftlys til soveværelset
Soveværelset er ensbetydende med ultimativ ro og afslapning. Lavendel er særligt kendt for sine beroligende egenskaber, og vil være en perfekt note at have i et duftlys i soveværelset. Noter som jasmin og palmarosa – og de velkendte trænoter cedertræ og sandeltræ, har ligeledes afslappende egenskaber, og vil være gode til søvnen.
Er du på jagt efter et lys med eksotiske noter, kan du for eksempel kigge efter duftlys med olier som ylang ylang, ingefær, rose, eller geranium.
Duftlys eller duftpinde?
Er du ikke så meget til duftlys, men sætter du stadig pris på en lækker duft i hjemmet, så vil duftpinde muligvis være noget for dig. De fleste forhandlere af duftlys – både webshops og fysiske butikker – vil også have et udvalg af duftpinde. Du vil ligeledes kunne finde både duftlys- og pinde i butikker med alle former for interiør og brugskunst, ligesom forhandlere af parfumer oftest også vil have begge dele.
Er du DIY typen, vil duftpinde være et oplagt lille projekt til dig. Duft diffusere – med duftpinde, er ret nemme at lave selv. Alt hvad du behøver er bare en glasbeholder med en smal hals, duftolier, neutral blandingsolie (som for eksempel mandelolie), kul- eller træpinde (tynde træ-grillspyd fra supermarkedet er fantastiske), og voilà, du har tilbehøret til din helt egen duft diffuser!
FAQ
Hvilket duftlys er bedst i test?
Det bedste duftlys i vores test er Fresh Cotton-lyset fra Meraki! Vi er blevet totalt forførte af denne fantastiske duft af friske bomuldslagener, der vil sprede hygge og behagelige vibes i alle slags rum!
Er duftlys skadelige?
Sørger du for at anskaffe dig et duftlys, som er fremstillet i vegetabilsk voks, og bruger du det som anvist, er der ingen fare for, at det er skadeligt for hverken dig eller dine omgivelser.