Meraki Diffuser Nordic Pine
De danske konger af livsstilsprodukter har med denne Nordic Pine opskrift lavet en duftfrisker til alle, der elsker sofistikerede aromavibes med et pift af natur. Derfor skal du vælge Meraki Diffuser Nordic Pine Med disse lækre Meraki duftpinde får du en flot og enkel aroma diffuser med en forfriskende fyrretræsduft, som vil sprede god stemning og atmosfære uanset, hvor du sætter den. Brug den i hjemmet, i butikken, på skønhedssalonen eller i venteværelset – disse…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Er du lidt skuffet over, hvor hurtigt dine sidste duftpinde egentlig bare ‘forduftede’, eller er du på jagt efter en særlig slags, så du kan få en helt bestemt stemning derhjemme? Vi nikker genkendende til begge scenarier (og flere til), og hjælper dig derfor i denne artikel med at finde de bedste duftpinde! Vi serverer 5 forskellige af slagsen og beriger dig derudover med info, tips og tricks, der omhandler alt fra aromaterapi til korrekt brug af duftpinde. Skulle du i øvrigt få lyst til at prøve lykken af med et sæt hjemmelavede duftpinde, har vi smidt en let opskrift ind sidst i artiklen.
Meraki Diffuser Nordic Pine – Bedste duftpinde
De danske konger af livsstilsprodukter har med denne Nordic Pine opskrift lavet en duftfrisker til alle, der elsker sofistikerede aromavibes med et pift af natur.
Derfor skal du vælge Meraki Diffuser Nordic Pine
Med disse lækre Meraki duftpinde får du en flot og enkel aroma diffuser med en forfriskende fyrretræsduft, som vil sprede god stemning og atmosfære uanset, hvor du sætter den. Brug den i hjemmet, i butikken, på skønhedssalonen eller i venteværelset – disse duftpinde har en alsidig aroma, som vil passe fint til stort set alle slags rum og farver.
Det vi liker:
- Dufter dejligt friskt
- 7 pinde medfølger – justér intensiteten som det passer dig
- Perfekt til badeværelset eller entréen
- Enkelt og stilrent design som vil passe godt til de fleste rum og typer af indretning
Det vi ikke liker:
- Brug ikke alle pindene på én gang da duften kan være noget gennemtrængende – prøv dig i stedet frem
Skandinavisk Reed Diffuser Skog – Bedste bæredygtige duftpinde
Giv hjemmet en omgang velduftende aromaforkælelse med god samvittighed i form af denne flotte duftdiffuser fra Skandinavisk.
Derfor skal du vælge Skandinavisk Reed Diffuser Skog
Skandinavisk duft med noter af grankogler, fyrretræ, birkesaft og skovlinjekonval – her når vi hele vejen rundt om skovlandet på de nordlige breddegrader. Duften er frisk og behagelig, og giver den rette stemning af mild natur og skov uden at dufte kunstigt af parfume.
Det vi liker:
- Dette produkt er certificeret B Corporation – miljøvenlighed i topklasse
- 8 duftpinde medfølger – det er mange
- Naturlig og vegansk
- Du kan købe refill til denne diffuser
- Glasdiffuseren kan snildt rengøres i opvaskemaskinen
Det vi ikke liker:
- De her duftpinde er noget dyre
Forkæl dig selv med en veltænkt sammensætning af beroligende dufte fra Rituals – her får du afslappede vibes og let aromaterapi i lange baner.
Derfor skal du vælge Rituals The Ritual of Jing Mini Fragrance Sticks
Er du på jagt efter en diffuser til mindre rum, så er det denne grønne diffuser fra Rituals du skal have fat i. Med duftnoter af jujube og lotusblomst får du både en lækker duft og en mild sanseoplevelse på én og samme tid. Oplagt til soveværelset – både til afslapning og til en romantisk stemning.
Det vi liker:
- Har aromaterapeutiske egenskaber
- Perfekt til soveværelset
- Flot og stilet flaskegrøn beholder
- God til prisen – billige duftpinde i udmærket kvalitet
Det vi ikke liker:
- Dette er en mini-diffuser og du skal nok ikke regne med at den holder længere end en lille måneds tid
Clean Space Liquid Reed Diffuser Fresh Linens – Bedste allround duft
Et oplivende pust af renhed og nyvaskede lagener er hvad du får med denne velduftende duftdiffuser fra Clean.
Derfor skal du vælge Clean Space Liquid Reed Diffuser Fresh Linens
Frisk, sofistikeret og diskret; Clean kommer her med et af markedets bedst kendte ‘vaskedufte’. Hvad enten på badeværelset, i soveværelset, stuen eller mellemgangen – med disse lækre duftpinde er du garanteret en ren og underspillet duft af nyvasket tøj og velvære i hele hytten.
Det vi liker:
- Et vegansk og cruelty free produkt
- Uden parabener, farver og phthalater
- Produceret af bæredygtige ingredienser
- Duftpindene er lavet af 100% rattan
Det vi ikke liker:
- Ingen
L:A Bruket 201 Diffuser Grapefruit – Bedste til badeværelset
Denne dejlige duft er perfekt til dig, som elsker citrusdufte og gerne tager lidt lækker og opkvikkende aromaterapi med i købet.
Derfor skal du vælge L:A Bruket 201 Diffuser Grapefruit
Skab den rette, opfriskende stemning med denne super flotte og simple diffuser fra L:A Bruket. Med sin ultra-friske grapearoma er denne duftdiffuser genial som duftfrisker i alle rum, men vil klart komme bedst til sin ret på badeværelset. Den består i øvrigt af naturlige ingredienser – lækkert!
Det vi liker:
- Holder i op til 5 måneder – sørg for at bruge den som anvist
- Vegansk og cruelty free
- Mørkt og stilet glas – passer fint til de fleste typer af indretning
- Har en frisk duft af grapefrugt
- Duftpindene er lavede af rattan
Det vi ikke liker:
- Disse pinde er dyre!
Sådan vælger du de bedste duftpinde
Det er lækkert med et velduftende hjem, og duftpinde er en oplagt måde at sprede både duft og atmosfære på. Duftpinde er derudover sikrere at bruge end duftlys er, og de kræver heller ikke strømstik som elektriske duftdiffusere gør – og vi kunne blive ved. Kort sagt, duftpinde er en genial opfindelse!
Alt hvad du skal vide om duftpinde
Hvad enten du er på jagt efter duftpinde til at friske hjemmet op, duftpinde med aromaterapeutiske egenskaber, eller duftpinde til begge dele, kan du blive klogere her. Vi besvarer nogle typiske duftpinde-spørgsmål, så du kan få styr på alt fra effekten af forskellige dufte, til hvordan du anvender dine duftpinde sikkert og korrekt.
Virkning – duftpinde og sindsstemning
Lugtesansen er en af vores vigtigste sanser, og den har enorm indflydelse på, hvordan vi opfatter ting. Dufte kan fremkalde stærke følelser og minder, som ligger flere år tilbage – faktisk kan intet vække hukommelsen som en bestemt duft kan!
Dufte kan altså have indflydelse på din sindsstemning, og dermed dit velvære (mere om det senere). Og brugen af duftpinde er i det hele taget en fantastisk måde at skabe en bestemt og behagelig stemning på.
Holdbarhed
Duftpinde i god kvalitet med lækre æteriske olier koster gerne lidt ekstra. Undgå de billige udgaver, hvis du vil have pinde, der holder godt og som spreder duft på diskret vis men som samtidigt er effektive uden at fordufte allerede efter få dage.
Gode duftpinde i en ordentlig kvalitet holder gerne i alt mellem 3 – 5 måneder. Dette vil dog også afhænge af forskellige ting som for eksempel indholdet af væske/olie (hvor mange ml), hvilke æteriske olier, der er brugt, samt hvilket materiale duftpindene er lavede af. Dertil kommer, hvordan du sådan mere generelt anvender dine duftpinde.
Sådan skal du bruge duftpinde
Undgå at placere duftpinde i vinduet eller i direkte sollys. Sollyset vil udtørre duftpindene og dulme duften, og placeringen i vinduet vil gøre det svært for duften at sprede sig ordentligt i rummet.
Husk at vende dine duftpinde
Derudover skal du huske at vende dine duftpinde, så de æteriske olier kan sive godt ind i pindene. Er det nye duftpinde skal du huske at vende dem et par gange i løbet af det første døgns tid, så vil du typisk få den bedste effekt. Derefter kan du nøjes med at vende dem et par gange om ugen eller alt efter, hvor intens du synes duften skal være.
Brug ikke alle duftpinde på én gang
Du behøver ikke bruge alle duftpindene på én gang. Faktisk er det bedst at starte med 3 – 4 stykker, så du kan fornemme, hvordan dufter spreder sig; om den er intens eller mere diskret og nedtonet. Mange diffusersæt indeholder helt op til 7 – 8 duftpinde, så der vil ofte være nok til en længere periode.
Forskellige æteriske olier har forskellige styrker
Hav in mente, at forskellige æteriske/duftolier har forskellige styrker. Nogle æteriske olier som for eksempel citrus, bergamot, vanilje og kanel kan have en nærmest overdøvende styrke. Duftpinde med disse olier vil som regel være noget mere intense end pinde med trænoter som sandeltræ og cedertræ.
Duftpinde med aromaterapeutiske egenskaber
De fleste æteriske olier har fantastiske aromaterapeutiske egenskaber. Vi vil dog ikke gennemgå dem alle her, da det er en hel videnskab i sig selv. I stedet får du en kort og overskuelig gennemgang med nogle af de mest anvendte æteriske olier, samt anbefalinger til, hvor du kan bruge dem.
Lavendel – god til soveværelse og badeværelse
Lavendel har beroligende og afslappende egenskaber; hjælper med at afstresse og er god, hvis du døjer med søvnproblemer. Perfekt til den daglige aromaterapi inden sengetid.
Patchouli – god til alle rum
Patchouli er ligesom mange andre æteriske olier multifunktionel. Den er kendt for at kunne behandle hudproblemer som akne og tør hud, ligesom den er god mod hovedpine og stress.
Citrusolier – god til badeværelset
Giver energi og humør, og kan være med til at skærpe koncentrationen. Derudover giver citrusolier en dejligt opkvikkende og ‘ren’ atmosfære og er derfor også oplagte som luftfriskere på badeværelset.
Cedertræ – god til alle rum
Virker beroligende og kan hjælpe med at modvirke stress og dæmpe hyperaktivitet.
Jasmin – god til soveværelset og stuen
Jasminolie har afslappende egenskaber, og kan hjælpe med at dæmpe uro, angst og nervøsitet.
Ylang ylang – god til soveværelset og stuen
Ylang ylang virker både afslappende og seksuelt stimulerende. Den er derudover god til at skærpe hukommelse og koncentration.
Er duftpinde skadelige?
Duftpinde er i udgangspunktet ikke skadelige, men da de indeholder æteriske olier og sommetider også andre stærke parfumestoffer skal du naturligvis være opmærksom på dette. Brug altid duftpinde og andre former for luftfriskere (herunder også røgelse, sprays og duftlys) med omtanke.
Duftpinde og børn
Duftpinde (og alle andre former for duftdiffusere) er en no-go når det gælder babyer og mindre børn. Du kan sammenligne det med parfume og andre former for kemi; undgå at de yngste størrelser kommer i nærheden af det.
DIY Duftpinde – lav dine egne fantastiske duftpinde til hjemmet
Har du lyst til at lave dine egne duftpinde, kommer her en super nem fremgangsmåde. Du skal bare anskaffe dig nogle pinde i træ eller fiber, en smalhalset glasflaske, en neutral blandingsolie, og din favorit duftolie!
Vi giver dig her en opskrift som vi selv har afprøvet, og som er et lækkert alternativ til de færdigblandede diffusersæt.
Du skal bruge:
- En lystæt glasflaske eller en lille vase med en smal hals
- 30 – 50 ml blandingsolie som for eksempel sød mandelolie eller jojobaolie – alternativt en hvilken som helst neutral olie
- 30+ dråber æterisk olie – find din yndlingsduft/e og dosér med omtanke
- Træ- eller fiberpinde (bruger du træpinde skal du sørge for at de er så ‘flossede’ som muligt, så de kan suge olien til sig)
Sådan gør du:
Sørg for at flasken eller vasen, du bruger er rengjort og helt tør. Kom først den neutrale blandingsolie i og tilsæt derefter dråberne af den æteriske olie. Har du en favorit sammensætning af æteriske olier, vil disse være oplagte at bruge i din duftdiffuser.
Tag derefter 3 – 4 duftpinde og sæt dem i beholderen med din blanding; rør rundt. Lad pindene sidde i et døgns tid før du vender dem. Når du har vendt dem skulle du gerne få fornemmelsen af, hvor intens din duftblanding er. Vent gerne yderligere et par timer inden du justerer med enten mere neutral olie, flere/færre pinde eller flere dråber æterisk olie.
OBS. Vær forsigtig når du anvender æteriske olier. Brug dem aldrig ufortyndet, og rådfør dig altid med anvisningen på oliens etikette.
De bedste olier til hjemmelavede duftpinde
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den æteriske olie/duftolie du bruger har betydning for, hvor effektiv din hjemmelavede diffuser vil være. Nogle olier er bare mere gennemtrængende end andre. Herunder opremser vi nogle af de olier, der har vist sig at være mest effektive når det gælder om at sprede duft på den hjemmelavede måde!
Gode æteriske olier til DIY duftdiffusere:
- Ylang ylang
- Bergamot
- Appelsin
- Lemon
- Patchouli
- Sandeltræ
- Pebermynte
- Eukalyptus
- Geranium
- Rosmarin
- Lavendel
FAQ
Hvilke duftpinde er bedst?
Bedst i test vinderen hos os er Merakis Nordic Pine Diffuser! Med en let duft af fyrretræ, kan du få styr på stemningen i alle typer af rum med disse lækre aromatiske pinde.
Hvor længe holder duftpinde?
Duftpinde og diffusersæt i god kvalitet, og i en almindelig standard størrelse, har typisk en gennemsnitlig holdbarhed på mellem 3 - 5 måneder.