Bedste ansigtsserum – 8 serummer der fugter og giver glød til ansigtet 2023
BEDSTE I TEST
Australian Bodycare Face Serum
Let som en fjer og ligeså fantastisk alene som med andre produkter – Lâncome giver dig fejlfri hud i 24 timer! Du kan duppe lidt på med fingrene og korrigere små detaljer her og der,…
Den bedste foundation lægger en flot base og fuldender dit look uanset om du er til drama eller nude natural. Vi prøver i denne test 8 af de bedste foundations, og vi giver dig alle de vigtige detaljer. Vi ser på fordele og ulemper ved dækkeevne, finish og tekstur, når vi blender med vores 8 udvalgte favoritter.
Foundation er rygraden for enhver flot makeup, og det er din holy grail hvis du har uønskede pigmentpletter og ujævnheder i huden.
Vi tester 8 populære foundations, og stiller skarpt på, hvordan de performer hos forskellige hudtyper. Vi ser blandt andet på, hvordan de føles på huden, om de ‘kager til’ og udtørrer, eller om de holder ansigtet flot og fejlfrit hele dagen. I vores købsguide gør vi dig lidt klogere, så du kan vælge din næste foundation med sikkerhed. Vil du have overblik kan du klikke dig over på testens sammenligningstabel her.
Let som en fjer og ligeså fantastisk alene som med andre produkter – Lâncome giver dig fejlfri hud i 24 timer! Du kan duppe lidt på med fingrene og korrigere små detaljer her og der, eller du kan gå all-in med pensel eller svamp og få en 100% dækkeevne uden at se tør og knasende ud i ansigtet. Den fås i 30 forskellige farvenuancer, så alle kan være med. Er du typen som aldrig har syntes om foundations, fordi de føles som et ubehageligt kunstigt lag på huden, så vil denne her fra Lâncome være en game-changer for dig.
Det er svært at finde en foundation, som dækker godt uden at kompromittere et naturligt look, men her er den altså. Den føles dejligt blød på huden og den holder sit matte look i længere tid end mange andre gode foundations gør. Det helt særlige ved den er dog, at den dækker så godt som den gør, men uden at kunne mærkes på huden. Den er ikke tilstoppende, og den begynder heller ikke at lave små ‘kager’ og furer i ansigtet sidst på dagen.
Endnu en lækker detalje ved denne foundation er, at den faktisk holder til det meste. Du skal nok ikke hoppe i poolen med den, men den er altså overraskende resistens for sved, høj luftfugtighed og let regn. Den bliver siddende indtil du renser den af, og takket være dens fugtbindende og nærende ingredienser får den din hud til at føles blød og lækker hele dagen lang.
Er din hudtype lidt til den olierede side, så er denne flydende foundation fra Maybelline til dig! Den er nem at arbejde med uanset om du blender større områder eller dupper på pletter, og så lægger sig bare rigtig flot på huden. Derudover har den en let konsistens, som holder din t-zone mat hele dagen!
Det kan være svært at finde den rigtige foundation farve, fordi mange af dem tit bare er sådan nogle standard nuancer. Det har Maybelline lavet om på, og de giver dig mulighed for at vælge mellem hele 40 forskellige af slagsen!
Hører du til typen, hvis hudfarve og tone skifter markant fra sommer til vinter, finder du højst sandsynligt dit sæsonmatch hos Maybelline.
Med en god medium dækkeevne får du skjult både synlige porer og glinsende flader uden nogen tør fornemmelse. Umiddelbart fungerer den bedst, hvis du har lagt primer først.
Vær derudover opmærksom på, at selvom den kan bygges op så kan den altså ikke give fuld dækning. Til gengæld er den tæt på perfekt som en hverdagsfoundation til dig, der har brug for en let dækkeevne med ekstra mat effekt.
Alt i alt en god foundation, der gør hvad den skal, og som er et fund til prisen.
Vi havde høje forventninger til den her foundation fra Dior, og efter at have prøvet den klapper vi nu i vores små hænder. Konsistensen er let og silkeagtig og den bliver ikke tør forskellige steder i ansigtet eller falmer pletvis i løbet af dagen. Derudover sætter den sig fantastisk godt, så du skal ikke være bange for at smitte af når du giver et kram – heller ikke selvom du sveder lidt.
Pletter, pigmentforandringer og store synlige porer – you name it, og Dior skjuler det for dig. Vi overdriver ikke, når vi påstår at det faktisk er så godt som alle former for ujævnheder, denne foundation kan gemme af vejen. Og ja, den kan gøre det uden hverken at føles tung eller få dig til at se ‘made up’ ud i ansigtet. Du får med andre ord et super flot look uden shine og med en silkefin overflade, der ligner du har været en tur gennem photoshop.
For arrangementer, der varer fra morgen og til langt ud på natten, kan du stole på denne foundation. For de fleste holder den sit matte look trods sved, bevægelser og lummert klima, og det med at pudre næsen – det er ikke nødvendigt. Har du tør hud skal du huske at fugte den godt før du blender, og har du fedtet hud kan du lige ‘sætte den’ med en god pudder. Uanset hvad, er der ingen tvivl om, at det er rart at have en flot dækkende foundation makker som denne fra Dior.
Lidt eller meget coverage? Du bestemmer selv om det skal foregå full-on med kabuki børste, fugtig beautyblender eller bare et par lette penselstrøg i t-zonen. Denne pudder foundation fra Mac servicerer nemlig alle behov og giver dig mulighed for at tilpasse alt fra let medium til fuld dækkeevne.
Du får nemt og hurtigt en ensartet hudtone med denne, og du behøver ikke nødvendigvis bruge en primer først. Den er desuden god til at dække mindre urenheder, og den lægger sig flot uden at føles tilstoppende i ansigtet.
Udover at være god til fedtede hudtyper, klarer den sig også super til kombineret hud.
Den holder ikke på de lange dage, men til gengæld er den nem lige at hive op af tasken og pudre næsen med.
Oliefri, uden parfume, testet af øjenlæger og nem at blende – bedre bliver det næsten ikke. Clinique har lavet en flydende foundation, som forbedrer din hudtone når du har den på, men som også har en langtidsvirkende effekt. Den indeholder nemlig en række aktive ingredienser, der gradvist ensarter din hud for hver gang du bruger den.
Den har derudover en let og cremet konsistens, som fugter huden og giver en medium dækning med en let naturlig glød.
Den kan bygges op som du ønsker, men vil du sikre dig en naturlig finish skal du holde dig fra at gå efter fuld dækning. Døjer du i øvrigt med uren hud vil du blive glad for denne formular.
Er du til en underspillet men samtidigt strålende hud, så skal du have fat i Nilens Jord. Med denne mineral foundation kan du få dækket rødme og små ujævnheder med et fjerlet lag og et sundt udtryk. Det høje indhold af naturlige mineraler giver en dejlig luftig og blød fornemmelse på huden uden at føles tør.
Det er nok mere en pudder end en foundation som sådan, men den er stadig super til dig, som kun har brug for en let dækning. Den fungerer derudover fremragende ovenpå flydende foundations, hvis du har brug for et mere mat look.
Medium dækkende foundation med en blødhed du nok ikke har prøvet før; denne Armani model føles ligeså luksus som den lyder.
Den er uden olie og er derudover særlig velegnet til optagelser med blitzlys som for eksempel fotoshoots, TV optagelser eller bare fotos ved festlige begivenheder.
Konsistensen er lækker og let og den er nem at blende. Den giver sådan en flot naturlig men stadig porcelænsagtig finish til den matte side. Og wow, hvor ser det godt ud, men det holder desværre ikke i særlig lang tid.
Påfør den med en tætpakket børste i stedet for med en svamp, så får du det flotteste resultat.
En billig foundation, der sætter sig flot og godt, og som holder hele dagen? Jo tak, L’Oréal!
Her får du en flydende foundation, der er let uden at være tynd og som dækker godt uden at være tung. Den performer næsten på lige fod med de helt dyre foundations, og så er den tilmed drøj i brug. Den er nem at blende og bygge op, og dens holdbarhed er virkelig god.
Den kan godt oxidere en lille smule efter en times tid, men til gengæld begynder den ikke at krakelere og se kaget ud sidst på dagen.