Bedste hårspray 2022 – Test af 5 effektive hårsprays + guide

1
Wella EIMI Super Set

er den bedste hårspray i denne artikel og vi fortæller dig alt om den. Vi tester i alt 5 populære hårsprays, og vi afvejer fordele og ulemper ved dem hver især.  Der er sket meget siden dengang en hårspray var lig med en nærmest glasagtig og lettere smuldrende hvid finish. Udfordringen i dag er til gengæld, at udvalget er enormt, og at vælge den rigtige hurtigt kan blive et projekt i sig selv. Med lidt…

Tjek prisen →
TESTVINDER
 Billigste prisForhandler 
Wella EIMI Super Set 121 kr. Parfumdreams.dk - DK
Elnett Hair Spray for lasting volume
Moroccanoil Luminous Hairspray Strong 151,20 kr. Royal Hair Shop
Schwarzkopf Silhouette Super Hold Hairspray 69 kr. Frisør Shoppen
L’Oréal Professionel TecniArt Force 5 Fix Design Fixing Spray

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Vi finder den bedste hårspray i denne artikel og vi fortæller dig alt om den. Vi tester i alt 5 populære hårsprays, og vi afvejer fordele og ulemper ved dem hver især. 

Der er sket meget siden dengang en hårspray var lig med en nærmest glasagtig og lettere smuldrende hvid finish. Udfordringen i dag er til gengæld, at udvalget er enormt, og at vælge den rigtige hurtigt kan blive et projekt i sig selv.

Med lidt hjælp fra os når du hurtigere i mål med projekt-hårspray, for vi afprøver 5 af de bedste for dig i denne test. Vi fokuserer på hold, følelse og finish når vi sprøjter håret med vores 5 finalister. Vi runder af med en købsguide, hvor du kan få styr på egenskaber og funktioner ved forskellige hårsprays – og du får et par gode spray-tips med på vejen.Testens 5 produkter kan du også se opstillet i vores sammenligningstabel her.

Wella EIMI Super Set – Bedst i test

Wella EIMI Super Set

Derfor skal du vælge Wella EIMI Super Set

Betegnelsen Super Set er ingen overdrivelse når det gælder denne ret så effektive hårspray fra Wella. Med et hold, der begår sig i både let blæst og stiv vind til kuling, får alle hårtyper her et produkt, der kan noget. For så stærkt et hold er det imponerende, at den stadig efterlader håret med et bevægeligt og blødt look. Og det er også lige netop derfor, at den er røget ind som en favorit her hos os.

Det har i øvrigt ingen betydning, hvilken hårlængde-, eller type du har – eller hvilken frisure du går efter, for denne flaske fikserer alle slags med et enkelt sprøjt eller to. Den efterlader desuden håret med en let glans, så det ser lækkert og velplejet ud hele dagen.

Det vi liker:
  • Varmebeskyttende hårspray med solfaktor
  • Giver et super stærkt og langvarigt hold – også når det blæser udenfor
  • Klistrer ikke og gør ikke håret stift selvom du kommer til at overdosere – og så er den nem at rede ud
  • Idéel til frisurer med kort hår
  • Fugtbeskyttende og meget letvægtig – holder på frisuren uden at tynge håret
Det vi ikke liker:
  • Den tørrer i løbet af få sekunder – så hvis du skal rette til efterfølgende skal du være meget hurtig
  • Beskytter mod varme i vejret men er ikke en varmebeskyttende spray til (varme) stylingapparater

Elnett Hair Spray for lasting volume – Bedste billige

Elnett Hair Spray for lasting volume

Derfor skal du vælge Elnett Hair Spray for lasting volume

For dig, der gerne vil spare penge uden at skulle ty til en hårlak, der fedter håret ind i spejlglans og stivhed – denne hårspray er til dig! Den fikserer frisuren med et medium stærkt hold og den gør det godt og relativt blødt, så længe du ikke sprayer for meget i. Du skal nok ikke regne med at den holder på dine babyhår i blæsevejr, men til gengæld kan den give fylde ved hårrødderne på dage, hvor du skal have lidt ekstra pizzazz i lokkerne. Den er desuden oplagt til at lægge sidste finish inden du skal til fest om aftenen og den efterlader en flot glans i dit hår. For alle normale hårtyper vil denne Elnett hårspray være et godt køb, som kan give en bedre hårdag uden at sprænge månedsbudgettet.

Det vi liker:
  • Letvægtig hårspray med stærkt hold
  • Efterlader et naturligt look uden at klistre eller tynge håret
  • God til at skabe volumen med
  • Spraydysen har en god bred fordeling og sprøjter med en ultra-fin mist
Det vi ikke liker:
  • Har en sprittet duft som først aftager rigtigt efter en times tid
  • Kan udtørre håret ved hyppig brug – ikke god til krøller
  • Holder godt på din styling i nogle timer men ikke hele dagen

Moroccanoil Luminous Hairspray Strong – Bedste premium

Moroccanoil Luminous Hairspray Strong

Derfor skal du vælge Moroccanoil Luminous Hairspray Strong

Moroccanoil giver shine og bevægelighed med et medium hold til alle hårtyper – også dem med krøllet hår! Det betyder ligeledes, at den er mild og dermed også fantastisk til tørt hår. Med arganolie, som er Moroccanoils signatur ingrediens + det løse (essentielle fedtsyrer) kan du her style dit hår uden den mindste crunchy elle glasagtige fornemmelse.

Det er ikke så tit at en hårspray kan nære og give fugt samtidigt med, at den rent faktisk fikserer frisuren, men det er altså lige præcis, hvad denne Luminous spraydåse kan. Den kan bruges i hele håret, som den i øvrigt vil efterlade med en flot og naturlig glans.

Det vi liker:
  • Plejende hårspray med anti frizz egenskaber og antioxidanter
  • Kan bruges både før og efter styling
  • Tynger ikke og er nem at vaske ud af håret
  • Har en let og behagelig duft
  • God til fint hår
Det vi ikke liker:
  • Ikke god i klimaer med høj luftfugtighed
  • Har knap så stærkt et hold som producenten påstår

Schwarzkopf Silhouette Super Hold Hairspray – Bedste med stærkt hold

Schwarzkopf Silhouette Super Hold Hairspray

Derfor skal du vælge Schwarzkopf Silhouette Super Hold Hairspray

Endnu en hårspray, der kan fiksere dit hår så det står flot og fast hele dagen. Fantastisk til opsatte styles med volumen, og til at holde på små hår langs hårgrænsen, uden det ser lakeret og klæbrigt ud. Her har vi fat en rigtig god hårlak, som holder hvad den lover og endda lidt mere til.

Hårsprayen anvendes snildt i alle hårtyper, ligesom den er god til dig, der går til dans eller gymnastik – den kan virkelig holde på frisuren! Den dufter desuden ret godt for en hårspray at være, og så har den fantastiske anti frizz egenskaber.

Det vi liker:
  • Unisex hårspray med meget stærkt hold – men stadig nem at rede ud
  • Giver shine og let glans til tørt og livløst hår
  • Tørrer relativt hurtigt og holder hele dagen
  • God til kort hår og hår der er tyndt og fint
  • Silikone- og parabenefri
Det vi ikke liker:
  • Ikke så god til bløde og naturlige styles
  • Med et enkelt spray for meget kan den komme til at tynge håret

L’Oréal Professionel TecniArt Force 5 Fix Design Fixing Spray – Bedste til styling

L’Oréal Professionel TecniArt Force 5 Fix Design Fixing Spray

Derfor skal du vælge L’Oréal Professionel TecniArt Force 5 Fix Design Fixing Spray

Få blødhed, bevægelighed og let glans i din frisure med denne designer-hårspray fra Paris. Fantastisk at style med i både tykt, tyndt og fint hår, og i det hele taget bare et produkt, der kan holde på din hair-do i mange timer. Den vil være rigtig god til dig, der har brug for at skabe struktur og opsatte styles med volumen, ligesom den også fungerer godt som en afsluttende finish. Den bliver hverken klistret eller glasagtig i håret, og kommer du til at sprøjte lidt for meget i, er den super nem at børste ud igen. Alt i alt en udmærket hårspray og samtidigt et af de bedre stylingprodukter på markedet – og sandsynligvis også et af dem, du har set stå på hylden hos din frisør.

Det vi liker:
  • Non-aerosol hårspray med medium til stærkt hold der beskytter mod solens UV-stråler
  • Indeholder castorolie – tilfører håret let fugt og pleje
  • God til både styling og fiksering
  • Er letvægtig og klistrer ikke håret – god til fint hår
  • Meget nem at vaske og rede ud af håret
Det vi ikke liker:
  • Hvis du bare skal have fikseret frisuren og lagt lidt babyhår ned, behøver du ikke kaste penge efter denne hårspray
  • Ikke så god hvis du døjer med meget med frizz i håret
  • Ikke så god til krøllet hår

Sådan vælger du den bedste hårspray – købsguide

Engang i de glade 80’ere og 90’ere var en hårspray noget, der kunne gøre håret så stift, glinsende og strittende, at det faktisk godt kunne være lidt svært at vaske ud af håret. I dag kan du stadig (hvis du vil) få strittende styles, men du undgår stivheden og ikke mindst den lakerede overflade, samt det slid som ‘de gamle’ hårsprays udsatte håret for.

Med nutidens hårsprays kan du nemlig få både varmebeskyttelse, næring, pleje og hold – ja, du kan endda få en hårspray, der nærmest er skræddersyet til din hårtype, og som oven i hatten beskytter mod solens UV-stråler.

Der er mange forskellige produkter at vælge imellem, så før du giver op og bare køber den der ser flottest ud, skal du læse med her. Vi guider i det følgende, så du kan blive kørt ordentligt i stilling til at vælge en hårspray, som passer lige præcis til dine specifikke behov.

Hold i en hårspray

Hårsprays indeholder forskellige typer af polymere, og det er disse, der afgør, hvor meget hold den enkelte hårspray giver. Her findes der let, medium og stærkt hold – og somme tider ekstra stærkt hold.

For de fleste hårtyper og styles er et let eller medium hold nok til at fiksere frisuren med et naturligt og bevægeligt look. Er du ude efter et hold, der fikserer så din frisure bliver på plads, er det et stærkt eller ekstra stærkt hold du skal gå efter. Vi anbefaler dog, at du kun bruger en hårspray med stærkt hold, hvis du går efter en frisure, hvor håret skal holdes oppe. Dette kan for eksempel være volume styles, hvor du sprayer helt tæt ved hårrødderne.

Hårsprays med et mere let eller fleksibelt hold vil tit være gode at bruge før og mens du sætter frisuren. Har du krøllet hår anbefaler vi at du altid bruger en hårspray med et relativt let hold.

Finish

En anden ting du skal overveje, er hårsprayens finish. Her er der igen lidt muligheder at vælge imellem. De fleste hårsprays giver et let shine eller glans, mens andre efterlader en mat eller næsten usynlig finish.

En hårspray med glans kan give et ekstra velplejet og sundt udseende og er god til hår, som har tendens til at se lidt tørt og livløst ud. For typer med krøller, vil let glans give et velplejet og eksklusivt look.

Fylde og volumen

De fleste af os kender tricket med at toupere hårrødderne og så spraye med hårlakken, så håret får godt med volumen. Med en god hårlak kan du undgå touperingen, og stadig få flot med fylde i hårpragten. Er det denne type styling du er ude efter, skal du være opmærksom på hårlakkens anvendelsesmuligheder, samt det type hold, den er formuleret til at give. Ekstra hold og super hold er som regel (men ikke altid) gode indikatorer på, at det er en hårspray, der er idéel til opsatte frisurer og som også kan sprayes ved hårrødderne. Denne form for styling kan dog være ret opslidende på håret, særligt hvis du vil skabe volumen i det dagligt. Et fint alternativ hertil kan være en tørshampoo. Tørshampooer kommes i ved hovedbund og hårrødder, og kan derfor være med til at give håret løft og fylde. Samtidigt kan du med med en tørshampoo springe en enkelt eller to hårvaske over – win-win!

Duft

Skarp lugt af sprit og mærkelig kemi, der svider lidt i næsen er nok hvad de fleste hårsprays fra fordums tid er kendetegnet ved. Sådan er det heldigvis ikke længere og flere producenter prioriterer en god duft blandt hårlakkens øvrige ingredienser.

Nogle gør det bedre end andre, men det er værd at vide, at den skarpe lugt skyldes nogle af de ingredienser, der giver hårlakken hold (heriblandt alkohol). Med andre ord, hvis du er på jagt efter en hårspray med ekstra hold, vil du typisk skulle vælge mellem en parfumeret duft (parfumen er tilsat for at overdøve lugten af sprit) eller en ‘renere’ sprittet lugt.

Dette betyder også, at hårsprays med let hold, og de som ofte kan anvendes før styling – altså til at style med, og ikke bare fiksere – tit også er dem, der kan slippe afsted med en relativt mild og velduftende formular.

Hårspray med anti-frizz egenskaber

Fordi en hårspray fikserer, vil den også kunne reducere frizz og lægge flyvske hårstrå ned. Døjer du særligt meget med frizz kan det være en god idé at gå efter en hårspray med fugtbeskyttende egenskaber. Hårtyper med tendens til frizz kan derudover få en ekstra flot effekt med en hårspray, der efterlader håret med let glans.

I denne test er både Wella EIMI Super Set og Moroccanoil Luminous Hair Spray med særlige anti-frizz egenskaber.

Hårspray til krøllet hår

Også hos typer med krøller i håret gælder det om at bruge en hårspray, der kan give fugt og som har anti-frizz egenskaber.

En hårspray til krøller vil tit indeholde olier som eksempelvis argan-, kokos-, jojoba- eller castorolie. Krøllet hår kræver nemlig særlig pleje, og det kan være en god idé at have dette in mente uanset, hvilke hårprodukter, der anvendes.

5 gyldne råd til styling af dit hår med hårspray

  • Spray altid i rent hår der er helt tørt
  • Hold en afstand på mellem 25- og 30 cm
  • Skab volumen ved at spraye dine hårrødder – og hold hårtotten udstrakt indtil lakken er tør eller blæs med kold luft fra din føntørrer
  • Skal du have lagt enkelte frizzy hårstrå ned kan du spraye lidt lak i hånden og duppe forsigtigt på håret
  • Brug en (ren) tandbørste til at lægge små babyhår og fint hår ved hårgrænsen ned med før du fikserer med din hårlak

FAQ

Hvilken er den bedste hårspray i test?

Den bedste hårspray i test er Wella EIMI Super Set! Her får alle hårtyper både solbeskyttelse og et imponerende stærkt hold med en letvægtig hårspray, der ikke gør håret stift.

Er hårspray og hårlak det samme?

Ja, en hårspray og en hårlak er det samme. Det er begge produkter, du kan bruge til at style og/eller og fiksere din frisure med.