Crepejern test 2022
BEDSTE I TEST
Remingtons Pearl Ci95 model er en gammel kending som vi flere gange er vendt tilbage til. Her har vi nemlig et krøllejern, der er både alsidigt og solidt, og som er lige at gå i…
Det bedste krøllejern varmer hurtigt op, er let at holde ved, og har varme nok til at lave holdbare krøller uden at skade håret. I denne krøllejern test prøver vi 9 populære krøllejern, så du kan få styr på krøllemarkedet anno 2023.
Vi ser blandt andet på, hvordan forskelle i temperatur og form passer (og ikke passer) til forskellige behov og hårtyper.
Krøller og Beach Waves er in og med et godt krøllejern kan du sporte det fyldige og krøllede look lige når det passer dig. Vi tester i denne artikel 9 effektive krøllejern. Vi ser nærmere på, hvilke slags krøller de kan lave og hvordan de er at arbejde med. I vores købsguide gør vi dig klogere på forskellige typer af krøllejern, samt hvilke detaljer, der er gode at kende inden du køber. Det store overblik kan du få ved at klikke dig over på vores sammenligningstabel her.
Remingtons Pearl Ci95 model er en gammel kending som vi flere gange er vendt tilbage til.
Her har vi nemlig et krøllejern, der er både alsidigt og solidt, og som er lige at gå i gang med uden at du skal til at sætte dig ind i alle mulige indviklede funktioner. Det er desuden udstyret med et smart digitalt display, hvor du nemt vælger temperaturen med et par enkelte klik.
Krøllejernets kegleform går fra smal (1,3 cm) til bred (2,5 cm) og giver dig mulighed for at lave flere forskellige krølletyper og styles. Som en lækker feature, er krøllejernets lange ledning også drejbar og noget dine arme og håndled virkelig vil sætte pris på.
Derudover kan temperaturen justeres fra 130 C og op til 210 C, som gør at apparatet kan tilpasses både tyndt, fint og tykt hår.
Krøllejernets keramiske perlemorbelægning gør det lige dét mere effektivt i forhold til almindelige keramiske flader. Det fordeler varmen mere jævnt og gør også at håret glider bedre så du undgår små strittende fehår. Resultatet er bløde og glansfulde krøller med en super holdbarhed.
Den hurtige opvarmningstid gør desuden, at du godt lige gider bruge 5 minutter på at opfriske hårlooket inden du skal ud af døren. Som prikken over i’et slukker krøllejernet af sig selv, skulle du glemme at gøre det.
Få optimal glide, glans og store bløde krøller med dette skudsikre krøllejern fra Babyliss. Her får du faktisk lidt mere end du betaler for, og det synes vi er fedt!
Og hvad får du så? Jo, du får et billigt krøllejern med et imponerende antal temperaturindstillinger, en indbygget fold-ud stander og en fiks bip-lyd når jernet er klar til brug.
Krøllejernet er udstyret med en keramisk Satin Touch flade, der er skånsom og som giver en effektiv varmefordeling. Døjer du med kruset hår vil du opleve en super flot udglatning når du bruger dette krøllejern.
Cylinderens bredde på 3,2 cm gør det oplagt til de mere naturlige styles som for eksempel beach waves og det tilfældige boheme look. Derudover kan du faktisk også bruge krøllejernet som en wand – du skal bare sørge for at krølle lidt mindre hårtotter ad gangen.
Du får hele 10 forskellige temperaturindstillinger rangerende fra 110 C til 180 C grader. Det betyder at du kan bruge krøllejernet i fint og tyndt hår uden at skade det. De maksimale 180 grader er derudover din sikkerhed for, at du aldrig kommer til at give håret for meget varme.
Det er et godt standard krøllejern uden så mange dikkedarer, og som er lige så god til begyndere som til øvede.
Det er de små detaljer, der tæller, og med denne GHD Curve Soft Curl Tong går luksus, kvalitet og krøllede resultater op i en højere enhed. Med dette innovative krøllejern kan du lave store og bløde krøller, der falder flot, og som ikke giver dig trætte arme og ømme håndled.
Krøllejernet her har en maksimal temperatur på 185 C, som betyder at du får nok varme til at lave holdbare krøller uden risiko for at skade dit hår. Du kommer altså ikke til at svitse lokkerne eller stå tilbage med fehårs-frizz med dette apparat, og det er en funktion vi kan lide! Af samme årsag skal du nok være ekstra opmærksom på at fiksere krøllerne godt til sidst – men hellere det end at risikere en varmeskade i hårpragten.
GHD er elsket og yndet af hårstylister verden over, og det er der naturligvis et par gode grunde til. Her må vi igen nævne de små detaljer – eksempelvis i form af krøllejernets keramiske Ultra-Zone belægning. Teknologien i denne belægning giver dig ikke kun ekstra holdbare krøller – den gør det også nemmere at have kontrol over stylingen i sektioner med forskellig hårtykkelse. Dertil kommer at krøllejernet har en nærmest rekordhurtig opvarmningstid, og at det bare er virkeligt lækkert at arbejde med.
Har du bestilt Hollywood-glam bølger og beachy waves, er denne GHD Curve Creative Curl Wand det eneste du behøver. Krøllejernets form og ultra-lette vægt gør det til en fornøjelse at arbejde med, og du får ikke ømme håndled – heller ikke selvom du er nybegynder og skal bruge ekstra tid inden den sidder i skabet.
Krøllejernets kegleformede cylinder går fra smal (2,3 cm) til en lidt bredere (2,8 cm) del, og giver dig mulighed for at skabe alt fra medium og op til store og meget fyldige krøller. Det er derudover nemt at bruge i både pandehår og page-længder, da cylinderens cool-tip er flad i spidsen og derfor let at holde ved.
Som altid med GHD får du her en kvalitet, der tydeligt ses og mærkes, og et resultat, der er både glansfuldt og naturligt.
Babyliss Curl Secret er til dig, der aldrig rigtig har haft success med et manuelt krøllejern. Men det er også til dig, der bare ikke orker at at bruge hånd-, arme og fingerkræfter når du krøller håret.
Det kan vare et par omgange inden du lærer at bruge krøllejernet her, men når du først har taget på det, er det svært at gå tilbage. Udover at spare dig for armbevægelserne, laver dette automatiske krøllejern nogle virkeligt holdbare krøller. Om det er varmen, teknikken eller formen ved vi ikke, men det er et af de mest effektive krøllejern vi har prøvet. En kæmpe fordel ved denne Babyliss model er desuden, at typer med tykke hårstrå også kan være med her.
Et super godt automatisk krøllejern, og en perfekt styler til dig, der elsker definerede krøller.
Skab bølget fylde og et få lækkert naturligt look med denne rosafarvede model fra Babyliss.
Cylinderen har en diameter på 3,8 cm (det er ret meget) og er et af de bredeste vi har prøvet. Det er udelukkende store krøller du kan lave med dette, og det fungerer faktisk kun i hår, der er under skulderlængde. Til gengæld er det nogle virkeligt flotte og bouncy styles du kan lave – også selvom du er ny i krøllejernsklubben.
Her får du altså et udmærket krøllejern til langt hår med alle de gode standardfunktioner som automatisk sluk funktion, indbygget stander, og en hurtig opvarmning. Derudover må vi tilføje, at krøllejernets rosafarvede design og flotte digitale display giver lidt til oplevelsen når man krøller håret med det.
Til campingturen, håndtasken eller bare til hvilken som helst ferie, hvor der skal spares plads og vægt – det bliver ikke meget smartere end med denne ledningsfrie sag!
Her kan du hurtigt krølle håret inden fyraftensøllen, eller få sat frisuren efter cykelturen uden du skal til at bøvle med ledning ståhej og så videre – og det giver point!
Det fungerer fint i både tykt og tyndt hår, og resultatet er nogenlunde. Den medfølgende krøllespole/børste gør det desuden nemt at lave forskellige frisurer (tænk hot brush), og det er en fed detalje.
Det kan dog ikke hamle op med kvalitet og performance som vi ser ved lidt dyrere modeller, men det kan lave flotte krøller, og det er nemt at have med i tasken. Dets udskiftelige gaspatroner holder i øvrigt snildt til det, der svarer til 4 timers uafbrudt styling.
Er du vild med krøllestyles og forskellige looks, så er dette Philips StyleCare apparat til dig!
Her har vi endnu et automatisk krøllejern, hvor du ikke skal døje med at dreje håndled og lave mærkelige armbevægelser. I stedet kan du eksperimentere derudaf med forskellige temperatur- og sekundkombinationer, og du kan gøre det ret hurtigt.
Det der med at krøllejernet suger en hårtot til sig og vikler den rundt om en cylinder føles mærkeligt, og det kan tage lidt tid at blive fortrolig med. Men det er altså nogle ret så flotte krøller, der så kommer ud af det. Det er i øvrigt imponerende, hvor mange forskellige styles, der rent faktisk er mulige at lave. Eneste ulemper er, at det tager lidt at lære at kende, men det kan vi leve med for det er et virkeligt godt krøllejern!
Alsidigt og nemt at bruge – dette superstilede krøllejern fra HH Simonsen er lige så lækkert at arbejde med som det er at se på.
Her får alle hårtyper en curling wand, der laver de flotteste afslappede krøller, men som også er god til de mindre og mere definerede af slagsen. Du får kvalitet for pengene her, og det kan virkelig mærkes. Krøllejernet ligger super godt i hånden, og indstillingerne er nemme.
Den kolde spids for enden er i øvrigt lidt større end hvad den er på andre krøllejern, og det gør det bare ekstra nemt at krølle håret med dette jern.