La Roche-Posay Cicaplast Lips
Derfor skal du vælge La Roche-Posay Cicaplast Lips Denne lille tube Cicaplast er til dig med tørre og sprukne læber, der har brug for nærende og intens pleje udover det sædvanlige. Konsistensen er cremet uden at være tung og lægger en let beskyttende hinde på dine læber. Den holder medium tørre læber bløde og kan samtidigt reparere og berolige irriterede og skællende læber, der svier. Den er idéel at have med på den lange flyvetur,…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Find din næste og bedste læbepomade i denne artikel hvor vi tester 5 forskellige af slagsen.
Vi kigger på læbepomadernes fordele og ulemper udfra parametre som konsistens, ingredienser og type.
Hvad enten du er læbepomade junkie eller bare er på udkig efter noget at smøre dine tørsprukne læber med et par gange om året, så er du landet i rette selskab.
Vi tester i denne artikel 5 af de bedste læbepomader på markedet, så du ved hvad du kan beskytte læberne med året rundt. Vi zoomer ind på, hvordan de forskellige læbepomader passer til ligeledes forskellige behov og grader af tørhed.
I vores købsguide hjælper vi dig skridtet videre og gennemgår forskellige velkendte læbepomade-ingredienser, så du ved, hvordan du skal undgå tørre læber. Vi runder af med hele 3 forskellige DIY (og helt naturlige!) læbepomader, som du kan bikse sammen derhjemme. Testens 5 læbepomader kan du også se opstillet i vores sammenligningstabel her.
La Roche-Posay Cicaplast Lips – Bedst i test
Derfor skal du vælge La Roche-Posay Cicaplast Lips
Denne lille tube Cicaplast er til dig med tørre og sprukne læber, der har brug for nærende og intens pleje udover det sædvanlige. Konsistensen er cremet uden at være tung og lægger en let beskyttende hinde på dine læber. Den holder medium tørre læber bløde og kan samtidigt reparere og berolige irriterede og skællende læber, der svier.
Den er idéel at have med på den lange flyvetur, så dine læber ikke dehydreres fuldstændigt, ligesom den gør et fremragende stykke arbejde som en plejende læbebalsam til natten.
Har du tendens til at pille tør hud af dine læber, vil denne La Roche-Posay være den helende formular du har brug for. En af de absolut bedste læbepomader til belastede læber, der har brug for god og gedigen næring og pleje, og en klar favorit i denne læbepomade test.
Det vi liker:
- Plejende læbepomade til ekstra tørre læber
- Genopbygger ødelagte læber
- Velegnet til sensitive læber
- Lindrer og giver læberne beroligende pleje termalsk kildevand
- Også god til børn
- Hygiejnisk læbepomade på tube – du undgår fedtede fingre
Det vi ikke liker:
- Har tendens til at blive lidt vandet efter noget tid
Lavera Basis Lip Balm – Bedste billige
Derfor skal du vælge Lavera Basis Lip Balm
Med økologiske ingredienser i form af økologisk jojoba- og mandelolie får du her en læbepomade stift, der holder på- og binder fugten i dine læber og beskytter dem godt. Den indeholder alt, hvad let til medium tørre læber har brug for af fugt og pleje, og så holder den relativt længe i forhold til mange andre læbepomade stifter.
Den har desuden en fast konsistens, så du behøver ikke være bange for at den smelter i bukselommen. Alt i alt en god lip balm til alle, der har brug for en god læbepomade, som kan modvirke udtørring og give lidt ekstra blødhed til læberne.
Det vi liker:
- Binder og holder på fugten i dine læber med naturlig bivoks
- Klistrer ikke
- Uden parabener
- God allround læbepomade til al slags vejr
Det vi ikke liker:
- Ikke så god til udtørrede læber der skaller og svier – den fugter ikke helt så meget i dybden som andre læbepomader gør
- Kan føles lidt tyk og voks-agtig ved påføring
Elizabeth Arden Eight Hours Cream Lip Protectant Stick SPF 15 – Bedste premium
Derfor skal du vælge Elizabeth Arden Eight Hour Cream Lip Protectant Stick SPF 15
Med Elizabeth Ardens klassiske Eight Hour beskyttelse får du her en læbepomade stift, der efterlader dig med velplejede læber året rundt. Ikke klistret ligesom Eight Hour cremen, men med lige så gode egenskaber, og det er et stort plus! Udover e-vitamin er petrolatum læbepomadens anden hovedingrediens, som gør den ekstra god, hvis du vil undgå tørre læber om vinteren.
Den har en behagelig konsistens, som lægger en let men fast hinde på læberne – og så er den relativt drøj i brug. Udover sine nærende egenskaber, efterlader den desuden dine læber med, hvad der nok bedst beskrives som en ‘sheer tint’.
Det er en lækker læbepomade, der kan modvirke udtørring bedre end de fleste, og som samtidigt giver dig flotte og kysseklare læber!
Det vi liker:
- Meget blødgørende læbepomade med solbeskyttelse
- God læbepomade til tørre læber
- Fugter læberne og lægger et beskyttende lag på dem – fremragende fugtbinder i koldt vejr
- Indeholder e-vitamin – beskyttende anti age egenskaber
- Kan bruges som spot stick på andre tørre områder i ansigtet
Det vi ikke liker:
- Dufter ligesom den klassiske Elizabeth Arden Eight Hour creme – markant og medicinsk
- Kan give allergiske reaktioner – ikke anbefalet til sensitiv hud
Dr. Hauschka Lip Care Stick – Bedste naturlige
Derfor skal du vælge Dr. Hauschka Lip Care Stick
Dr. Hauschka er din garanti for læbepleje med det bedste naturen har at byde på, og her får du det i en handy stift-udgave. Med denne lækre læbepomade får dine læber en perfekt sammensætning af blandt andet bivoks, shea butter, mandel- og abrikoskerneolie. Den lindrer og beroliger og har en mild duft af honning og urter, som giver en dejlig fornemmelse af, at det rent faktisk er en helt naturlig læbepomade du smører læberne med. Dertil har den en lækker konsistens, som føles fløjlsblød og efterlader dine læber med en fin og ultra-let glans. Det er en virkelig god og nærende læbepomade, som sørger for flotte og velplejede læber hele dagen.
Det vi liker:
- Dermatologisk testet læbepomade med rene naturlige ingredienser
- God til tørre og sprukne læber – giver godt med fugt og næring
- Blødgør læberne og genopbygger med essentielle fedtsyrer som shea butter og abrikoskerneolie
- Ikke testet på dyr
- Afbalancerer og giver sunde læber
Det vi ikke liker:
- Knap så drøj i brug – har du brug for at smøre læberne flere gange om dagen holder denne stift maks. et par måneder
- Er lidt blød i det og derfor nem at knække eller tvære ud
Ecooking Lip Balm Neutral – Bedste økologiske
Derfor skal du vælge Ecooking Lip Balm Neutral
Prioriterer du økologi er denne Ecooking læbepomade til dig! Med alskens lækre og øko-sikre ingredienser får du her en læbepomade, der kan fugte og nære selv de tørreste læber. Konsistensen er fed og faktisk også noget klistret, hvorfor den for nogle vil være mere oplagt som en plejende læbebalsam til natten. Når det så er sagt, er det en super effektiv læbepomade til både læber og mindre tørre områder i ansigt og på krop. Er du ikke så meget for dens naturlige duft, fås denne Ecooking Lip Balm model skam også med mint og granatæble.
Det vi liker:
- Plejende læbepomade med e-vitamin og økologisk arganolie – fugt og beskyttelse i topkvalitet
- Nærer og tilfører fugt til ultra-tørre og sprukne læber
- Dermatologisk testet og fri for parfume og parabener
- Efterlader læberne bløde og skinnende
Det vi ikke liker:
- Føles klistret
- Har en lidt mærkelig lugt af uld
Sådan vælger du den bedste læbepomade – købsguide
Læbepomader skal fugte og nære tørre og sprukne læber, og de skal kunne modvirke fugttab. Og ligesom der findes forskellige grader af tørhed i læberne, findes der selvfølgelig også forskellige typer af læbepomader; nogle fugter mildt og nærer, mens andre både fugter, nærer og genopbygger. Men hvilke ingredienser i en læbepomade gør så egentlig hvad, og hvordan finder du den helt rigtige læbepomade til dig?
I følgende guide kommer vi ind på nogle af disse forskellige ingredienser, hvordan de virker, og hvilke grader af tørhed, de passer bedst til. Så kan du få bedre styr på, hvad det egentlig er, du smører dine læber med, og hvorfor nogle pomader måske passer bedre til dig end andre.
Læbepomade – stift, bøtte eller tube
Helt lavpraktisk skal du overveje, hvilken type din læbepomade skal være. Af hygiejniske årsager kan det være en fordel at at have en læbepomade i stiftform. Til gengæld kan stifte have en tendens til at knække, hvis du kommer til at skrue for meget ud når du bruger den, eller hvis konsistensen er til den blødere side. Døjer du med meget tørre og eventuelt også sprukne læber, kan det være en fordel med en læbepomade stift, så du kan smøre et tykt lag på uden at skulle bruge fingrene. Det samme gør sig gældende for læbepomader på tube. Ulempen ved disse kan dog være, at du får presset for meget produkt ud, og alligevel ender med at skulle bruge fingrene til at fordele læbepomaden ordentligt.
Fugtgivende ingredienser
Listen af fugtgivende ingredienser i læbepomader er nærmest uendelig. Heldigvis er der nogle gengangere som du aldrig kan gå galt i byen med.
Af disse vil eksempelvis være bivoks, lanolin, shea butter, kokosolie, samt andre plantebaserede olier og ‘butters’. Derudover vil du også kunne finde ingredienser som petrolatum (vaseline), tocopherol (e-vitamin) og ind imellem også hyaluronsyre.
Vi har her samlet nogle af de mest anvendte fugtgivere, når det handler om bløde læber.
Castorolie
Castorolie har længe været anvendt i forskellige fugtgivende cremer og olier – både til hud og hår – og er særligt effektiv når der skal fugtes i dybden. Castorolie trænger bedre ind i huden end andre vegetabilske olier og vil have en lindrende effekt på meget tørre læber.
Lanolin
Lanolin er en fed voks, der kan hjælpe med at berolige irriterede læber (og hud i det hele taget), da det binder og holder på fugten.
Til trods for sine fugtgivende egenskaber, kan lanolin forårsage allergiske reaktioner hos nogle. Vælger du en læbepomade, der indeholder lanolin, anbefaler vi at du bruger en, hvor indholdet er minimalt.
Petrolatum
Petrolatum (vaseline) og mineralske olier er velkendte ingredienser når det kommer til læbepomader og andre former for beskyttelse til mindre hudområder. Disse kan ligesom lanolin binde fugten og holde på den ved at lægge et beskyttende lag på læberne. Fordi disse mineralske olier lægger sig på huden og hos nogle kan tilstoppe porerne, bør du ikke bruge dem i længere perioder. Har du sarte læber bør du helt undgå mineralske olier.
Kakao- og sheasmør
Både kakao- og shea smør er naturlige ingredienser, som er gode til både tørre og sprukne læber. De er rige på essentielle fedtsyrer og vitaminer, og de har helende egenskaber. De vil ligeledes modvirke fugttab og er oplagte ingredienser i læbepomader til alle former for tørhed i læberne.
Tocopherol (e-vitamin)
E-vitamin er en af de bedste og mest anvendte typer af antioxidanter i kosmetiske produkter. Tocopherol har beskyttende og genopbyggende egenskaber, og vil i kombination med gode fugtgivere udgøre en effektiv cocktail af blødgørende og styrkende ingredienser til dine læber.
Bivoks
Naturlig bivoks holder på fugten og har samtidigt fremragende antibakterielle egenskaber. Derudover er bivoks god, hvis du har meget sensitive læber.
Panthenol
Måske bedre kendt som B5 vitamin; panthenol har en række plejende egenskaber, som
både har en beroligende effekt på huden og som samtidigt styrker hudbarrieren.
Zinkoxid og titaniumdioxid
Disse to er ingredienser, der gør, at din læbepomade giver solbeskyttelse. De blokerer solens UV-stråler og er velkendte ingredienser i både læbepomader og almindelige solcremer. Ligesom med dagcremer, er det altid godt med en læbepomade, der indeholder SPF/solbeskyttelse.
Læbepomader med smag
Det kan lyde lækkert med en læbepomade, der også smager godt. Men ofte indeholder læbepomader med smag nogle syntetiske tilsætningsstoffer, som ikke nødvendigvis er gode for læberne. Derudover er det jo heller ikke meningen, at du skal spise din læbepomade.
Går du efter en læbepomade med smag, er et godt råd at finde en, hvor smagen er tilsat med naturlige olier som for eksempel mint, vanilje og appelsin.
Hjemmelavet læbepomade med naturlige ingredienser
Vil du allerhelst bare have en helt naturlig læbepomade, så kan du lave den selv. Der er mange muligheder når det handler om DIY læbepomader, og det kan være svært at vælge.
Vi har derfor sorteret i masserne og fundet 3 opskrifter på forskellige læbepomader, som du nemt kan bikse sammen hjemme i dit eget køkken!
Før du går i gang, følger her nogle uundværlige tips og tricks:
- Bøtter og beholdere du bruger skal være rene og tørre. På den måde undgår du risiko for at læbepomaden bliver dårlig. Husk på, at disse opskrifter er 100% naturlige og ikke indeholder præservativer. Af samme årsag er det bedst at opbevare læbepomaden i køleskabet. Du kan sagtens have læbepomaden med i tasken, men har du for eksempel lavet flere ad gangen bør du opbevare dem du ikke bruger på køl.
- Knus bivoksen i mindre stykker inden du smelter den – det går hurtigere!
- Lad læbepomaden køle helt af ved stuetemperatur inden du sætter den i køleskabet. Opbevar aldrig læbepomaden i fryseren – det vil ødelægge ingrediensernes egenskaber.
- Lav gerne flere ad gangen – en hjemmelavet læbepomade er i øvrigt også den perfekte gave!
- Eksperimentér med smag, duft og farve – brug dine yndlings æteriske olier og/eller tilsæt forskellige farver såsom gurkemeje, rødbede- eller kakaopulver.
- Kakaosmør er perfekt til vintertørre læber!
- Bivoks, kakaosmør og kokosolie har naturlig solbeskyttelse, så sørg gerne for at have mindst én af dem i din læbepomade.
Den nemme læbepomade
Du skal bruge:
- Bivoks
- Kokosolie
- Mandelolie
- Lille bøtte/beholder med skruelåg
Sådan gør du:
Brug samme mængde af hver ingrediens.
Bland og smelt ingredienser sammen i en gryde, hæld dem på bøtte og lad dem køle af, og voilà – din læbepomade er klar til brug!
Læbepomade med farve og rosenolie
Du skal bruge:
- 1 skefuld bivoks
- ½ skefuld castorolie
- 3 skefulde rosenolie
- 1 teskefuld vanilje ekstrakt (hvis du vil have duft)
- 1 skefuld kakaosmør
- ¼ teskefuld alkanna rod pulver (giver en flot rosa farve)
- 1 lille bøtte/beholder med skruelåg
Sådan gør du:
Smelt bivoks i en metalskål som du sætter i en gryde eller større skål med kogende vand og tilsæt castorolie, kakaosmør, rosenolie og rør rundt.
Tilsæt og tilpas med vanilje og alkanna rod og rør rundt igen.
Når blandingen er kølet lidt af kan du hælde den på bøtte og lade den afkøle til stuetemperatur inden du sætter den i køleskabet.
Læbepomade med sheasmør
Du skal bruge:
- 1 skefuld sheasmør
- 1 skefuld bivoks
- 1 skefuld koldpresset kokosolie
- 1 teskefuld honning
- 4 – 5 dråber lemon æterisk olie
Sådan gør du:
Bland sheasmør, bivoks og kokosolie i en metalskål og sæt denne i en gryde med kogende vand og lad ingredienserne smelte sammen. Rør rundt.
Derefter skal du tilsætte honning og æterisk olie og røre rundt igen.
Lad blandingen køle af inden du hælder den på bøtte eller tube, og så har du en lækker læbebalsam klar til brug.
FAQ
Hvilken læbepomade er bedst i test?
Den bedste læbepomade i denne test er La Roche-Posay Cicaplast Lips! Den giver de rette mængder fugt til tørre og sprukne læber, og er samtidigt en plejende læbepomade, der kan modvirke irritationer.
Hvad er bedst til tørre læber?
En læbepomade, der tilfører fugt og som kan holde på denne fugt, er det bedste til tørre læber. Kig efter ingredienser som castorolie, bivoks, panthenol, shea- og kakaosmør.