Beauté Pacifique Super 3 Booster 100 ml
Få den ultimative anti age behandling med denne klassiker fra Beauté Pacifique! Med 2 forskellige typer af A vitamin kommer her en stærkt virkende creme-booster, der stimulerer produktionen af kollagen, mindsker synlige rynker og giver en fantastisk glød til træt hud. Derfor skal du vælge Beauté Pacifique Super 3 Booster 100 ml Er du på jagt efter en solid og super effektiv natcreme med anti age egenskaber, så er denne Super 3 Booster alt hvad…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Vidste du, at der sker ting og sager med din hud mens du sover – og at det derfor kan være godt at give den ekstra næring i løbet af natten?
Der er mange gode grunde til at give ansigtet en omgang natcreme inden sengetid, og der er lige så mange gode grunde til at vælge en natcreme, der passer til din hudtype. Vi ved godt, at det der med at finde den bedste natcreme, som også er den ‘helt rigtige’, kan være lidt som at lede efter en nål i en høstak. Vi har derfor gjort os umage og giver dig i denne artikel et bud på 6 af de bedste og mest effektive natcremer, så du kommer lidt tættere på nålen i høstakken. Vi vil desuden guide dig, så du kan vælge den bedste natcreme til din hudtype, og vi vil fortælle lidt om, hvad det egentlig er der sker med huden mens du sover, og hvorfor din aftenrutine klart bør indeholde en natcreme!
Beauté Pacifique Super 3 Booster 100 ml – Den bedste natcreme i test
Få den ultimative anti age behandling med denne klassiker fra Beauté Pacifique! Med 2 forskellige typer af A vitamin kommer her en stærkt virkende creme-booster, der stimulerer produktionen af kollagen, mindsker synlige rynker og giver en fantastisk glød til træt hud.
Derfor skal du vælge Beauté Pacifique Super 3 Booster 100 ml
Er du på jagt efter en solid og super effektiv natcreme med anti age egenskaber, så er denne Super 3 Booster alt hvad du har brug for! Denne testvinder gør nemlig lige præcis hvad den bør gøre; den gennemfugter, blødgør og genopbygger din hud, så fine linjer, rynker og andre ujævnheder hurtigt sendes på porten. Som en natcreme bør være, er dette en rig creme, der virkeligt får arbejdet i dybden mens du sover – det er ikke uden grund, at den har fået navnet Super Booster. Der skal altså ikke herske nogen tvivl om, at denne nærende natcreme vil berige alle typer med både bløde kinder og en langt mere spændstig og strålende hud. Har du i øvrigt kombineret tør og moden hud, vil denne geniale opfindelse af en creme være særligt god for dig.
Påfør cremen på afrenset hud om aftenen inden sengetid. Vær opmærksom på, at denne creme er drøj i brug, og at du skal påføre et meget tyndt lag. Start med at bruge cremen hver anden dag i de første to uger. Derefter har din hud vænnet sig til cremen, og du kan bruge den hver aften. Hvis du oplever rødme og let irritation skal du holde en pause og først anvende cremen igen når rødmen er væk.
Det vi liker:
- Reparerer effektivt solskader
- Rigtig god til uren hud – også hos de unge typer
- Kan med fordel anvendes på håndryggen
- Også god hvis du har tørre negle
- Modvirker ardannelser
- Super drøj i brug – her får du smæk for skillingen!
Det vi ikke liker:
- Indeholder parfume – ikke god for allergikere
- Hudtyper uden der ikke døjer med uren hud eller synlige rynker kan sagtens nøjes med en mildere creme end denne
Ecooking Natcreme 50 ml – Den bedste til opfriske og opstramme tør hud
Vink farvel til fine linjer og trist hud med den lille krukke fra Ecooking! Her får du en velduftende og blødgørende natcreme, der tilfører fugt, genopbygger, og plejer huden alt imens du sover.
Derfor skal du vælge Ecooking Natcreme 50 ml
Lækker, fed og mættende med en god portion anti age egenskaber – what’s not to like? Denne fugtgivende natcreme sørger for en regenererende søvn til alle hudtype, og den gør det fantastisk godt! Med aktive ingredienser som Argireline og Trylagen, arbejder denne creme i dybden, så synlige rynker minimeres mens hudens kollagenproduktion får et kærligt boost af bedste kvalitet. Argirelinen sørger derudover for, at dine ansigtsmuskler – på bedste botox-vis – afslappes og på den måde hjælper med at reducere linjer og furer, så du får en flot, spændstig, og ikke mindst velplejet hud.
Du skal bruge denne creme på nyvasket hud om aftenen. Påfør den i et tyndt lag i ansigtet, på halsen og på decolleté.
Det vi liker:
- Vegansk og dermatologisk testet
- Absorberes hurtigt i forhold til andre fede natcremer
- Meget drøj i brug – denne lille krukke holder længe
- God til de meget tørre hudtyper
- Indeholder beroligende ingredienser – en perfekt tilføjelse til din huds regenerering
Det vi ikke liker:
- Indeholder linalool og limonene som kan være allergifremkaldende
- Indeholder parfume
Ole Henriksen Goodnight Glow Retin-ALT Sleeping Cream 50 ml – Den bedste til at udjævne og ensarte huden
Ole Henriksen er bare altid dagens mand i skysovs når det kommer til effektive hudplejeprodukter, og med denne anti age natcreme er han igen i rampelyset. Med super-ingredienser som AHA, sheasmør og plantebaseret retinol, får du let og effektivt mindsket fine linjer og mørke rander med denne bestseller fra creme-kongen ham selv.
Derfor skal du vælge Ole Henriksen Goodnight Glow Retin-ALT Sleeping creme 50 ml
Har du nogensinde hørt om Bakuchiol? Det er en plantebaseret type af retinol, der kan give de fleste andre A vitaminer baghjul – og så er det sørme også en af de aktive ingredienser i denne nærende natcreme fra Ole H. Blødgørende og opstrammende, får du her en super fugtgivende creme, der gang på gang har vist sig at give fantastiske resultater. Det er en virkelig god natcreme, som giver dig en synligt friskere og flottere hud hver gang du bruger den.
Anvend cremen på afrenset hud om aftenen inden du skal sove. Påfør den i ansigtet og på halsen i cirkulære og opadgående bevægelser. Vær opmærksom på at undgå at smøre cremen ud på den sarte hud omkring øjnene.
Det vi liker:
- Uden parabener, sulfater og phthalater – og så er den oven i købet også vegansk!
- Lysner og ensarter hudtonen
- Let og lækker creme der ikke fedter
- Bedst til normal, tør, og fedtet hud
- Udjævner og forfiner hudens struktur
Det vi ikke liker:
- Ikke alle er vilde med duften af denne natcreme – den er kraftig
- Har du allergisk og/eller sensitiv hud er denne creme ikke for dig
Clinique Moisture Surge 72-Hour Auto-Replenishing Hydrator 75 ml – Den bedste til sart hud
Har du brug for en oliefri ansigtscreme, der ikke kompromitterer de fugtgivende egenskaber, så tag lige et nærmere kig på denne flotte sag fra Clinique. Det er en lækker og uparfumeret dag- og natcreme, som sørger for at huden holdes fugtet i hele 72 timer efter påsmøring.
Derfor skal du vælge Clinique Moisture Surge 72-Hour Auto-Replenishing Hydrator 75 ml
Fugt, fugt, fugt! Her får du en natcreme til sensitiv hud, der fugter i generøse mængder og plejer natten (og dagen!) lang. Uanset din hudtype, får du med denne gel-lignende formular, en ansigtscreme som du kan bruge både morgen og aften, og som smidiggør og regenererer din hud så det ses. Cremen er nemlig spækket med hyaluronsyre, der sørger for at binde fugten i din hud som ingen anden kan. Derudover er det en super let creme, der gør den daglige hudplejerutine ekstra lækker!
Du kan bruge denne creme både morgen og aften og når det ellers passer dig. For et ekstra plejende fugtboost kan du bruge den som en ansigtsmaske; lad den sidde i 5 minutter og skyl af i lunkent vand. Cremen kan bruges både under og ovenpå makeup.
Det vi liker:
- Fri for parfume og parabener
- Kan bruges af alle hudtyper – også de allergiske
- Dermatologisk- og oftalmologisk testet
- Rigtig god til tør og sensitiv hud
- Cremens Auto-Replenishing teknologi gør at huden aktivt fugter sig selv efter påsmøring
- Kan også bruges om morgenen
Det vi ikke liker:
- Ingen
Dermalogica Skin Smoothing Cream 100 ml – Den bedste til tør og kombineret hud
Endnu en magisk tube på listen! Her har vi fat i en fiks og effektiv lille vitaminbombe fra et af markedets mest anerkendte hudpleje brands. Det er en lækker og let creme, som sikrer dig en langvarig fugtbalance med silkebløde resultater.
Med aktive ingredienser som hyaluronsyre, C- og E vitaminer, og aloe vera, får du her en super fugtgivende creme, der både lysner og ensarter din hudtone mens den nænsomt udglatter fine linjer og lukker hudens porer. Cremens avancerede hyaluronsyre kompleks sørger for at huden forbliver hydreret dagen lang. Generøse mængder af de tilsatte vitaminer i denne super creme er din sikkerhed mod dagligdagens frie radikaler, mens planteekstrakter sørger for en lindrende og afstressende effekt.
Du skal anvende denne creme på fugtig hud. Påfør den i dit ansigt og på din hals med lette opadgående bevægelser.
Det vi liker:
- Du kan bruge denne creme både morgen og aften
- Formuleret med HydraMesh Technology – holder på fugten i op til 48 timer
- Vegansk og fri for parabener og kunstige farve- og duftstoffer
- Ikke testet på dyr
- Trænger hurtigt ind i huden
Det vi ikke liker:
- Indeholder linalool som kan være allergifremkaldende
- Prisen – lækker men dyr!
Rønsbøl Repair Cream 50 ml – Den bedste til meget tør og irriteret hud
Til det nordiske vintervejr kommer her din redning på pumpe! Denne fede og helende creme fra Rønsbøl vil blødgøre og genopbygge selv de tørreste hudtyper. Cremen kan frit anvendes efter behov men er særligt god til din natlige skønhedssøvn.
Derfor skal du vælge Rønsbøl Repair Cream 50 ml
Denne genopbyggende og beskyttende creme er for dig, som døjer med tør og irriteret hud, og som virkelig bare har brug for en ordentlig omgang regenererende magi i din hudplejerutine. Cremen er spækket med nærende ingredienser og intense fugtgivere som abrikoskerneolie, sheasmør og hyaluronsyre, der sikrer dig en synligt forbedret og sundere hud uden tørhed og rødme.
Cremen kan bruges alt efter behov, men vil være særligt effektiv, hvis du påfører den på afrenset hud om aftenen inden sengetid.
Det vi liker:
- Fri for parfume, parabener og farvestoffer
- Også god til den tørre hud på albuerne
- Dermatologisk testet
- Rigtig god til dehydreret og eksempræget hud
- God til at genopbygge huden
Det vi ikke liker:
- Dette er en specialcreme til tør hud og den er derfor meget fed
- Bør ikke anvendes af typer med uren hud
Sådan vælger du den bedste natcreme
Før du vælger din næste natcreme bør du naturligvis, og som ved valg af alle andre hudplejeprodukter, lige gøre dig et par overvejelser omkring din hudtype og dine behov. Er du for eksempel på jagt efter en natcreme med anti age egenskaber, og i så fald, hvilke? Eller har du tør hud, og leder efter en fugtgivende natcreme, der kan give dig et ordentligt boost af friskhed og glød men uden at indeholde deciderede anti age ingredienser? Forskellige hudtyper har brug for forskellige sammensætning af ingredienser, og det er derfor ret vigtigt, at du finder en natcreme, som er beregnet til din hudtype, så du kan få det fulde udbytte af cremens egenskaber.
Vi vil i det følgende gennemgå 4 typiske hudtyper, og fortælle lidt om hvilke ingredienser disse bør have på huskesedlen, når der skal handles natcreme.
Natcreme til sart hud
Har du sart og sensitiv hud bør du altid undgå parfume, parabener og rene naturlige olier i din natcreme (og i alle andre hudplejeprodukter for den sags skyld). Mens parfume og parabener for de fleste er indlysende at undgå, er det derimod ikke alle, som er klar over, at naturlige olier faktisk ikke er det bedste for sensitiv hud. Naturlige olier er nemlig meget koncentrerede og kan i mange tilfælde være den direkte årsag til allergiske udbrud og overfølsomhed i huden. Derudover bør sarte hudtyper også undgå cremer, der indeholder linalool, limonene, og alle former for citrusekstrakter mere overordnet. En god huskeregel er altid at gå efter cremer, der er certificerede allergivenlige.
Natcreme til tør hud
Har du tør hud er der ingen grund til at være beskeden med indholdet af fede olier og fugtgivere i natcremen. Du skal dog samtidigt sørge for, at cremen også indeholder ingredienser, der kan holde på fugten og på den måde hjælpe med at bevare den naturlige fugtbalance. Igen må vi her nævne den ubestridte dronning af fugt; hyaluronsyre, som er et af de absolut bedste midler til både at fugte og bevare fugten i huden. Sørg også for, at din creme indeholder glycerin og også meget gerne squalane, så er du garanteret en skudsikker blanding af effektive fugtgivere til din tørre hud. Du bør desuden undgå alkohol og antiseptiske ingredienser i dine cremer, da disse har en udtørrende effekt.
Natcreme til fedtet og kombineret hud
Skinner din pande og T-zone irriterende meget? Så har du det, vi kalder for en kombineret hud. Her er det vigtigt, at du sørger for at få renset huden godt men nænsomt, inden du påfører din natcreme. Find en mild rens uden antiseptiske ingredienser, da de vil forværre den ubalance din hud allerede er i, fordi den er fedtet, og vask ansigtet både morgen og aften.
Fedtet hud skal også have fugt
Man kan forledes til at tro, at fedtet hud ikke må få fugt. Det må den imidlertid godt, men den skal bare have den rigtige slags fugt. Her vil det for eksempel ikke være særligt smart at bruge en creme, der er spækket med avocadoolie, castorolie eller store mængder af sheasmør. Disse ingredienser, selvom de er nok så fantastiske fugtgivere, er simpelthen for tunge til hudtyper, der allerede er fedtede. Gå i stedet efter cremer, hvor de aktive fugtgivende ingredienser findes i form af hyaluronsyre eller glycerin.
Natcreme til uren og bumset hud
En natcreme med A- og E vitamin er hvad du skal have fingrene i, hvis du døjer med uren hud og bumser. A vitamin – også kendt som retinol – kan virkelig gøre underværker for typer med ujævn og uren hud, da det har super effektive reparerende egenskaber. Derudover skal du finde en creme med lindrende og beroligende ingredienser som for eksempel aloe vera, havtorn og havreekstrakt. Og glem ikke hyaluronsyre eller squalane, så kan du tjekke listen af.
Hvad betyder det at have en moden hud?
I hudplejeprodukternes uendelige univers vil du ofte støde på betegnelsen “moden hud”, så du ved, at det pågældende produkt er særligt velegnet til sådan en hudtype. Men hvornår er en hud egentlig moden og er moden hud det samme som rynket hud?
Moden hud er betegnet som hud, der har mistet fasthed og elasticitet, og som derfor kan synes at hænge i nogle områder (eksempelvis omkring øjne og mund) eller se en smule ‘kreppet’ ud med fine linjer eller rynker. Dette er fordi, at huden langsomt er ved/eller har mistet store dele af sine egenskaber til at bevare sin naturlige fugtbalance.
Hos mange sker disse synlige ændringer omkring 35 års alderen – hos nogle kan det dog ske noget tid før, og det er naturligvis forskelligt, hvordan gener og miljøpåvirkninger i dagligdagen også har indflydelse på hudens ældningstegn. Men det er altså typisk i løbet af 30’erne, at kroppens naturlige ældningsproces viser sig i form af det, vi betegner som moden hud.
Natcremens egenskaber – derfor er din aftenrutine vigtig!
Når du sover er kroppen i et slags regenererings-mode. Den slapper af og gør sit ypperste for at genopbygge sig selv efter dagens strabadser. Det samme gælder huden i dit ansigt, og det er lige præcis derfor, at du skal bruge en natcreme.
Natcremer er specielt formulerede til at give næring til din hud når den er allermest modtagelig; når du sover. Det er også derfor, at natcremer stort set altid er noget federe eller tungere i konsistensen end ansigtscremer som du skal bruge om dagen. En natcreme skal nemlig sørge for, at din hud får fugt og næring i alle de timer, den er i sit regenererings-mode. Det er altså en del timer, hvor det er vigtigt at pleje for fuld skrue da hudens cellefornyelse netop er på sit højeste når du sover, og derfor vil optage fugt og næring mere effektivt. Hvis du kan passe det ind i din aftenrutine, er det en god idé at få renset og påført din natcreme en god halv times tid inden du hopper under dynen. På den måde får cremen lidt tid til at ‘sætte sig’ inden du lægger dig og den for alvor kan gå i gang med sine egenskaber.
Undgå at bruge din ansigtscreme på den sarte hud i øjenområdet
Vi ved godt, at det kan være fristende lige at give kragetæerne en omgang med anti age cremen nu du alligevel er i gang. Men det skal du altså lade være med. Huden omkring dine øjne er meget tynd og derfor også noget mere sart end resten af huden i dit ansigt. Ansigtscremer, og særligt natcremer (som jo typisk er ekstra fede), er ganske enkelt ikke sammensat til at kunne trænge ind i den fine hud i øjenområdet, og de kan ind imellem også være for stærke, så du kan risikere rødme og irritation.
FAQ
Hvilken natcreme er bedst?
Beauté Pacifiques Super 3 Booster ryger direkte ind på en førsteplads i denne test! Det er en imponerende anti age natcreme, der formår at genopbygge hudens struktur så rynker og ujævnheder mindskes betragteligt.
Hvad er de bedste hudplejeprodukter?
De bedste hudplejeprodukter vil altid være formuleret til at nære og pleje huden i form af fugt. Et godt allround hudplejeprodukt bør derfor indeholde fugtgivere som for eksempel glycerin eller hyaluronsyre.
Hvad er forskellen på en dagcreme og en natcreme?
En natcreme nærer og plejer din hud mens den regenererer i løbet af natten. En dagcreme skal beskytte huden mod de udefrakommende påvirkninger den udsættes for i dagtimerne, som for eksempel solstråler og trafikos.
Er en natcreme altid fed?
Natcremer er som regel noget federe end almindelige dagcremer. Mens du sover restituerer- og optager huden bedre cremens ingredienser og vil derfor kræve en federe creme, som aktivt kan tilføre fugt hele natten.