Bedste Curly Girl produkter – Din guide til Curly Girl metoden

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Har du krøllet hår, så har du sikkert også hørt om Curly Girl metoden. Måske har du allerede gjort dig et par forsøg med den, men uden at det har virket sådan rigtigt.

Den britiske frisør Lorraine Massey introducerede i de tidlige 2000’er The Curly Girl Method, og det blev – uden overdrivelse – et kæmpe hit. Det er det stadig den dag i dag, og med god grund. Siden Lorraines originale metode er der selvfølgelig kommet flere variationer til, og den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden.

I denne artikel gør vi Curly Girl metoden nem for dig at overskue og komme i gang med. Vi tager udgangspunkt i metodens grundprincipper, og hvordan du bruger disse. Vi runder af med en anbefaling af Curly Girl produkter, så du – hvis du vil – kan komme rigtigt fra start med nogle af de bedste af slagsen.

Vi gennemgår følgende i artiklen:

  • Hvad skal du bruge Curly Girl metoden til?
  • Curly Girl metodens grundprincipper – 3 simple trin
  • How-to guide
  • 4 gode produkter til Curly Girls
  • Hvad kan du forvente af Curly Girl metoden

Hvad skal du bruge Curly Girl metoden til?

Curly Girl metoden er for alle med krøllet hår uanset om det er naturlige- eller permanente krøller. Metoden består af nogle principper, som giver dit krøllede hår den rette næring og pleje, og som ikke mindst gør krøllerne sunde og bouncy at se på. Ligeledes kan metoden være rigtig god for dig med fald i håret, særligt hvis du døjer med krus og frizz.

Curly Girl Metodens grundprincipper – 3 simple trin

Curly Girl metoden er en rutine, som består af 3 simple trin, hvor du i disse skal bruge plantebaserede produkter, der ikke indeholder silikone, udtørrende alkoholer, mineralske olier eller sulfater.

Helt konkret skal du:

  1. Rense håret
  2. Pleje håret
  3. Style håret

How-to guide

Følgende how-to guide gør det nemt og overskueligt for dig at komme i gang med Curly Girl metoden.

1. Forberedelse

Rens og fjern ophobede produktrester og snavs i hovedbunden med den ‘sidste vask’ med almindelig shampoo. Til dette kan du bruge en shampoo med sulfat i form af en clarifying shampoo. Alternativt kan du bruge en god hovedbundsscrub.

Kommentar

Du behøver ikke nødvendigvis at rense dit hår med en sulfatholdig shampoo først. Nok er det en god måde at trykke på reset knappen og få gjort hovedbund og hår helt rent på, men det strider lidt mod Curly Girl metodens princip om at undgå sulfat i din shampoo. Med fingerkræfter eller en hovedbundsbørste kan du sagtens få renset hår og hovedbund for diverse olier, stylingprodukter og snavs, der har ophobet sig.

2. Co Wash

I dette trin skal du vaske håret med en balsam eller en såkaldt low poo shampoo (en shampoo uden sulfater). Co Wash betyder egentlig bare, at du skal vaske håret med en balsam, der er specifikt udviklet til Curly Girl metoden. Sådanne balsammer er lettere i konsistensen og tynger derfor ikke håret som en normal balsam kan gøre. En Co Wash balsam skal påføres helt tæt ved hovedbunden og masseres med fingerspidser eller en hovedbundsbørste – gerne i et par minutter. Det er den nemmeste måde du kan få rengjort håret effektivt på uden brug af sulfater. Fordel balsammen i længderne og brug fingrene til at rede håret med inden du skyller ud.

Du skal ikke skylle alt balsammen ud som du normalt ville gøre – lad gerne et let lag blive siddende i hårets længder.

Kommentar

Det er en god idé at veksle lidt mellem at bruge en low poo shampoo og en balsam til co wash. Husk, at krøller ikke bare er krøller, og hvad der virker for lange naturlige krøller, virker ikke nødvendigvis for proptrækkerkrøllerne eller permanentbehandlingen. Er du helt ny i Curly Girl universet må du i starten væbne dig med tålmodighed og prøve dig frem. Som udgangspunkt kan man sige, at jo mere zigzaggede dine krøller er, jo bedre har de af at blive co washed fremfor at blive vasket med en low poo shampoo.

3. Styling og plopping

Brug en god krøllecreme eller andet krøllevenligt leave in produkt efter hårvasken mens du stadig har vådt hår. Fordel produktet med lange blide fingerstrøg, og brug gerne rigeligt – krøllet hår elsker meget fugt!

Lad dig ikke genere af, at produktet ‘drypper af’ sammen med det overskydende vand i dit hår. Derefter skal du tørre og kramme krøllerne frem og i stedet for et almindeligt håndklæde, skal du bruge et stykke bomulds- eller bambusstof. Dette kan være en bomulds t shirt eller et pudebetræk. Vend hovedet nedad og pak håret ind i t-shirten eller pudebetrækket; kram let og vikl derefter klædet løst om håret.

Afslut gerne med et fugtgivende produkt som kan give håret shine og definition.

Kommentar

Det er en god idé ikke at lade klædet sidde om håret indtil det er helt tørt – krøllerne må gerne lufttørre det sidste stykke tid.

4 gode produkter til Curly Girls

Er du stadig lidt forvirret over hvilke produkter de, der følger Curly Girl metoden egentlig bruger? Der findes rigtig mange super gode produkter til krøllet hår som Curly Girl metoden anbefaler, og ja, det er svært at vide, hvilke der er værd at gå efter.

Vi har fundet 4 Curly Girl godkendte produkter, som du med sikkerhed kan bruge i dine krøller uanset om de er naturlige eller permanentlavede.

Alle produkter er ekstra skånsomme mod hovedbund og hår, og vil med fordel også kunne bruges i beskadiget hår.

Hairlust Hair Growth & Repair Shampoo for Curls

Med plejende ingredienser giver denne shampoo intens fugt og næring uden at virke tyngende på håret. Shampooen indeholder blandt andet aloe vera og salt fra Det Døde Hav, som i kombination vasker dine krøller rene, men uden at suge den naturlige fugt ud af håret. Der er altså hverken skyggen af udtørrende alkoholer eller sulfatlignende ingredienser i denne Curly Girl shampoo, som også vil være særligt god til dig med kruset og tørt hår.

Hairlust Hair Growth & Repair Conditioner for Curls

Ingen shampoo uden balsam. Og med denne får du både en leave in balsam, en almindelig balsam OG en co washing balsam i ét produkt.

Her har du faktisk mulighed for at prøve dig frem med forskellige Curly Girl metoder uden at skulle investere i et helt arsenal af produkter. Ligesom med shampooen får alle slags krøller med denne formular også de rette fugtgivende ingredienser.

Hairlust Curl Activator Cream

Brug denne krøllecreme når du styler håret efter badet, og du skal se løjer! Denne Curl Activator trænger særdeles effektivt ind i dine krøllede hårstrå og fugter dem uden at gøre dem stive og tunge.

Udover at give håret fugt, lægger cremen en let og vandopløselig hinde på hårstråene, så de beskyttes mod luftfugtighed (læs frizz) og får et fint defineret hold. Netop denne vandopløselige hinde gør krøllecremen her (og Curly Girl produkter mere generelt) særligt skånsom og god for hårets sundhed. Krøllecremen beskytter desuden mod solens UV stråler, vind og vejr.

Hairlust Bamboo Turban Hair Towel

Nok kan en t-shirt sagtens gå an, men med dette lækre turbanklæde undgår du besværet med at skulle få t-shirt formen til rent faktisk at blive siddende om håret. Håndklædet har nemlig en perfekt tilpasset form med knapper, som giver det en super lækker pasform.

Det er derudover ultra-blødt og føles lækkert at vikle om når håret er vådt.

Det absorberer nænsomt (og meget effektivt) overskydende vand, men uden de grove fibre som almindelige håndklæder består af.

Hvad kan du forvente af Curly Girl metoden

Det tager tid for dit hår at vænne sig til den ret store omvæltning det er at skifte til Curly Girl metoden. Du må altså ikke blive skuffet, hvis dit hår stadig kruser og ser livløst ud efter den første uge – det er helt normalt. De fleste vil se endelige resultater efter en seks ugers tid, men kan allerede efter 3 – 4 uger mærke og se om metoden virker, eller der skal justeres lidt. Du skal forberede dig på, at dit hår i de første par uger godt kan se værre ud end det gjorde før du startede.

Det er i disse første ‘transitionsuger’, at du må prøve dig frem – både med mængden af produkt og selve produktet du bruger. Det kan godt synes håbløst, men når du har fundet ud af, hvad der virker for lige præcis dit hår, er det klart det hele værd.

FAQ

Kan alle bruge Curly Girl produkter?

Ja, alle kan bruge Curly Girl produkter! Og så dig med glat hår. Faktisk er Curly Girl metoden god til alle, der ønsker en mere skånsom hårplejerutine og et sundere hår.

Må man bruge varme stylingredskaber i Curly Girl metoden?

Varme stylingredskaber frarådes, hvis du følger Curly Girl metoden. Vil du stadig gerne tørre håret med en føntørrer, bør du gøre det ved enten kold luft eller ved en meget lav temperatur.