Bedste parfume til mænd 2022 – 4 populære herredufte + stor guide
BEDSTE I TEST
Christian Dior Sauvage
Farvet dagcreme er blevet populært i de seneste år. Den bedste dagcreme med farve giver dit ansigt fugt og en mere ensartet hud. Den giver dig et let solkysset udtryk, og den gør det med et transparent resultat, der bemærkes, men ikke ses (wauw!).
Hybrid-makeup – og særligt dagcremer med farve – er populære som aldrig før, og det er der gode grunde til. Udover at være det lette og lækre alternativ til tungere makeup som foundation, cc-, og bb cremer, er det også nærende hudpleje. Men hvad er egentlig en god farvet dagcreme, hvad skal den kunne, og hvordan ser den ud?
Vi anmelder 6 farvede dagcremer i denne test, hvor vi ser på fordele og ulemper i forhold til konsistens, effekt, farve og hudtone. Bagefter ser vi på, hvordan en farvet dagcreme virker, og hvordan den er anderledes i forhold til produkter som cc/bb cremer og foundations.
Leder du efter en daglig go-to ansigtscreme med farve, der giver dig let glød og et flot nude look på få minutter? Med denne Origins dagcreme får du ensartet hudtonen uden at skulle gå på kompromis med et 100% naturligt look.
Duften er let uden at være overvældende, og cremens Energy-Boosting egenskaber mærkes som en let sprudlende fornemmelse i huden i de første sekunder efter påføring.
Det særlige ved denne farvede dagcreme er dens høje solbeskyttelse, og dens samtidige lette følelse på huden – som netop gør den til en ener i denne test.
Med solfaktor 40 i ansigtet er du nemlig godt dækket ind, og med en formel som denne kan du ikke engang mærke dens dækkende beskyttelse.
Farven er knækket hvid og som med det er med farvede cremer med tint release effekt, får den kulør mens du smører den ud. Her skal nævnes at ikke alle tint release dagcremer er lige gode til at tilpasse sig det naturlige farvepigment, men denne her gør det godt hos både kolde og varme hudtoner.
Cremen vil være et kæmpe hit hos dig, der ikke kan lide følelsen af ‘at have noget i ansigtet’, men som stadig vil have en farvet dagcreme med både fugtgivende og beskyttende egenskaber. Den er derudover nem at smøre ud og føles – trods den høje SPF – som en helt almindelig let og lækker dagcreme.
Dewy uden at fedte og rigtig god til kombineret og tør hud – denne ansigtscreme med farve giver lidt mere moisture end sheer, men det er kun godt for hudtyper med tendens til ekstra tørhed.
Den sidder godt og holder længe, og den har en let til medium dækkeevne, som udglatter fint uden at sætte sig i furerne. Hvor mange hydrerende produkter ender med at fedte ansigtet til sidst på dagen, holder denne sit dewy look på en tør måde.
Farven vi har prøvet her er relativt lys, men bliver faktisk noget mørkere end forventet, så det skal du være opmærksom på.
God som farvet ansigtscreme alene, men endnu bedre til dig der vil følge op med en foundation eller en bb creme, hvor ‘bunden’ skal være flot og holdbar.
Lækker, fugtgivende og forebyggende – denne farvede dagcreme kan lidt mere end alle de andre. Med antioxidanter og lette farvepigmenter får du både glød og anti-age hudpleje i ét, og det er noget vi er vilde med.
Cremen har en lettere grålig farve, som du nemt blender ind i huden, og som ligeså stille ændrer sig til en flot medium tone. Den giver en anelse mere glød end de andre farvede dagcremer vi har testet, og kan på den måde godt minde lidt om en let selvbruner. Det betyder også, at den kan give en meget flot ensartet hudtone, men uden at virke tung og dækkende som en foundation.
Har du ikke noget mod parfume, er denne farvede dagcreme et af de bedste hudplejeprodukter i sin kategori. Den fungerer godt hele året og giver huden det der ekstra ‘noget’. Fantastisk produkt efter vores vurdering.
Endnu en dagcreme med farve fra Origins, og en gammel favorit, vi stadig elsker. Med en let dækkeevne og en frisk duft af mangosteen får du her en dagcreme, der kan indhente minutter i din morgenrutine. Det er minimalt hvad du skal bruge, og den trænger ind i huden i løbet af få sekunder. Med en mere ensartet og let glowy teint, er du hurtigt ude af døren med denne tube ved hånden.
Ligesom Origins Ginzing udgaven i testen her, har denne også en let konsistens, der nemt blender ind i huden. Dækkeevnen synes dog at være en anelse svagere end i Ginzing formularen, men du får stadig samme radiant finish. Da den ikke indeholder ingefær og koffein (som Ginzing formularen) får du ikke samme opfriskende effekt. Til gengæld er den mere drøj i brug og ligeså fugtgivende og blød på huden.
En god farvet dagcreme til dig med normal til tør hud, som ønsker et ultra-let glow til at kvikke ansigtet op med.
Sisley giver dit ansigt en sund og ensartet hudtone uden at være hverken dewy eller overdrevet glowy.
Denne farvede dagcreme giver huden lidt glød, og den har en fin dækkeevne, der med lidt god vilje kan skjule både synlige porer, let rødme og svage pigmentforandringer.
Cremen er let og luftig at have på, og den holder sit matte look det meste af dagen.
Endnu en gevinst med den er, at den er velsammensat med en række forskellige udglattende og hud-forfinende ingredienser. Du får altså både dagcreme med farve og god anti age hudpleje med denne tube, hvorfor den vil være særligt god til dig med moden hud.
Denne farvede dagcreme fra Sisley er dyr, og det kan man godt mærke; den føles nærmest luksuriøs på huden og den har nogle virkeligt gode hudplejende ingredienser i sig. Den vil fungere super som en primer og i det hele taget være god under makeup. Eneste hage er, at du gerne skal have en gennemfugtet hud før du kommer den på, ellers kan den godt begynde at føles tør efter nogle timer.
Denne dagcreme med farve er ligeså speciel som navnet, og det er både godt og dårligt. Mens den gør et fremragende stykke arbejde på farveforskelle og røde områder i huden, er det som om den ikke tilpasser sig helt til hudfarven den anvendes på. Det betyder at den nok kun kan bruges til lyse hudtyper, medmindre den kombineres med en foundation efterfølgende.
Konsistensen er let til medium fed, men føles tung. Det er derudover nemt at komme til at bruge for meget. Den kræver øvelse, men vil samtidigt være uundværlig for lyse hudtyper, der har brug for farvekorrigering.
God dagcreme til huden, der hurtigt bliver rødmosset og irriteret. Ansigtscremen her kræver tid og tilvænning, og er nok den mindst brugervenlige af testens 6 produkter.