Bedste fodbad maskine 2022 – 5 forskellige fodbad med massage til dine fødder

1
Beurer FB50

Fodbad med magnetfelt terapi, infrarød varme og 3 forskellige programmer, som vil være populære hos alle med ømme og trætte fødder – her kommer Beurer med maskinen over dem alle! Derfor skal du vælge Beurer FB50 Tyske Beurer overgår næsten sig selv med denne virkeligt lækre fodbad maskine, der er ren kærlighed til ømme fødder og tykke fodsåler! Der er ingen indviklede indstillinger eller kryptiske features med dette fodmassage apparat, som kan give alt fra…

Tjek prisen →
TESTVINDER
 Billigste prisForhandler 
Beurer FB50 1.041 kr. Merlin
OBH Nordica 6063 374 kr. happii.dk
Beurer FB20 445 kr. Svensk Kosttilskud
Revlon Pediprep Spa RVFB7021PE 294 kr. happii.dk
InnovaGoods Aqua Relax Foldable Foot Spa

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Du er nået til et sted i dit liv, hvor det der med at hive opvaskebaljen frem til et hjemmelavet fodbad bare ikke er godt nok længere. Du sætter pris på sunde og velplejede fødder uden at skulle forbi fodterapeuten eller kosmetologen. Du ved, at et fodbad med massage er svaret på alle dine bønner, og at dine ømme fødder skriger efter lidt luksus i hverdagen. Stort tillykke, du har lige klikket dig ind på den rette side! Her får du nemlig et recap på 5 forskellige fodbade, som hver især giver det bedste fodbad med massage til forskellige behov.

Skulle du i øvrigt spekulere lidt over, hvilke funktioner et godt fodbad med massage bør have, så finder du også svaret her. Derudover afslører vi, hvorfor du tror at dit elektriske fodbad ikke kan holde på varmen, og endeligt giver vi dig et par fif til, hvordan du får sunde fødder uden hård hud, sure tæer og nedgroede negle. 

Beurer FB50 – Bedste fodbad maskine

Fodbad med magnetfelt terapi, infrarød varme og 3 forskellige programmer, som vil være populære hos alle med ømme og trætte fødder – her kommer Beurer med maskinen over dem alle!

Derfor skal du vælge Beurer FB50

Tyske Beurer overgår næsten sig selv med denne virkeligt lækre fodbad maskine, der er ren kærlighed til ømme fødder og tykke fodsåler! Der er ingen indviklede indstillinger eller kryptiske features med dette fodmassage apparat, som kan give alt fra en dybdegående massage til et let og dejligt afslappende fodbad. Maskinen er kort tid om at opvarme vandet, og den og giver dig rig mulighed for at lindre ømme fødder med boble- eller vibrationsmassage, ligesom du nemt kan få bugt med døde hudceller og tør hud med maskinens pedicure tilbehør. Som prikken over i’et kan apparatet her også anvendes uden vand. Det er altså ingen overraskelse, at vinderen i denne fodbad test er Beurers FB50 model, for her er uden tvivl en super anvendelig fodbad maskine, der sørger for sunde og velplejede fødder til hele familien!

Det vi liker:
  • Stimulerer reflekspunkter og øger blodomløbet
  • 5 forskellige temperaturniveauer fra 35°C – 48°C
  • 3 forskellige tilbehørsdele – børste, fodfil og massagehoved
  • Timerfunktion der kan indstilles på et interval mellem 20 og 60 minutter
  • Skridsikker bund – denne balje bliver på sin plads!
  • Aftagelig stænkskærm medfølger – så sprøjtes der ikke vand ud over det hele mens apparatet kører
Det vi ikke liker:
  • Larmer en smule
  • Denne fodbad maskine er dyr i forhold til de andre på vores liste

OBH Nordica 6063 – Bedste til prisen

Forkæl dine fødder med jacuzzi vibes og infrarød lysterapi! OBH Nordica tilbyder dig her et godt fodbad, der vil massere og gøre ved, så udmattede fødder får ny energi og hård hud gøres silkeblød.

Derfor skal du vælge OBH Nordica 6063

På en flot 2. plads kommer her endnu en lækker fodbad maskine! Denne gang er det folkene bag OBH Nordica, som sørger for, at du kan få blødere fødder lige når det passer dig. Denne flotte OBH balje giver ømme fødder en dejligt afslappende oplevelse med en behagelig temperatur, og den vil samtidigt styrke blodomløbet og give liv og varme til kolde fødder. Med en enkel og let betjenelig menu vil denne fodmassage maskine være en trofast zoneterapeut til alle, som sætter pris på et dejligt varmt fodbad med massage efter en lang arbejdsdag. Lad dig i øvrigt ikke narre af apparatets favorable (og lave) pris, for denne maskine mængder sig fint på samme niveau som de dyrere modeller.

Det vi liker:
  • 3 forskellige indstillinger med bobler, vibrationer og infrarød varme
  • Skridsikker bund og en let vægt på blot 2.3 kg
  • Er udstyret med en hældetud og er derfor super nem at tømme
  • Justerbar vandtemperatur
  • Aftagelige massageruller – bestem selv hvordan dit fodbad skal være
  • Medfølgende stænkskærm så vandet bliver hvor det skal
Det vi ikke liker:
  • Massagerullerne kan for nogle brugere godt føles lidt grove

Beurer FB20 – Bedste fodbad mod hård hud

Kom den hårde hud til livs og opnå silkebløde fødder med denne aldeles konkurrencedygtige FB20 model. Her har vi fat i endnu en Beurermaskine, der kan både boble, vibrere, give pedicure, og pleje med infrarød varme.

Derfor skal du vælge Beurer FB20

De fleste ved, at der ikke er noget bedre end et lækkert fodbad til at lindre smertelige led og ømme trædepuder, og denne FB20 model er med sin infrarøde varme perfekt til formålet. Der skiftes nemt mellem maskinens 3 forskellige massageindstillinger, som vil øge blodcirkulationen og give god og lindrende pleje til belastede fødder. De medfølgende tilbehørsdele fuldender oplevelsen og hjælper med at fjerne død hud og ‘tykke såler’, så du for alvor kan få gjort noget ved den hårde hud på fødderne. 

Du kommer nærmest ikke tættere på en fuld fodbehandling derhjemme, end du gør med denne særdeles effektive massage maskine fra Beurer. 

Det vi liker:
  • Meget let i vægt i forhold til andre massage maskiner – vejer kun 1.9 kg
  • Kan også anvendes uden vand – perfekt til tørmassage og pedicure
  • Skridsikker og med stænkskærm – den hverken glider eller sprøjter vand ud over det hele
  • 4 aftagelige rullehoveder
  • Massagerulle til reflekszone massage medfølger
  • Holder på temperaturen
Det vi ikke liker:
  • Kan larme en smule
  • Vær sparsom hvis du bruger sæbe i denne fodbad maskine – det bobler meget!
  • Ikke god til typer med fødder over størrelse 42

Revlon Pediprep Spa RVFB7021PE – Bedste fodspa

Revlon har fabrikeret en fodmassage maskine, og de har faktisk gjort det ret godt. Med dette Pediprep sæt får du den ultimative fodbehandling og de flotteste velplejede fødder! 

Derfor skal du vælge Revlon Pediprep Spa RVFB7021PE

Nu kan du både fjerne hård hud på fødderne og give dem en ægte omgang pedicure, for dette Revlon design giver dig hele fodpleje-pivtøjet og mere til. Her får du nemlig et fodmassage apparat med bobler og varme, som kan øge blodcirkulationen i dine fødder, slibe hård hud af, og forkæle fusserne med en lækker massage, herligt! Det medfølgende pedicuresæt indeholder blandt andet tådeler, fil, negleklippesaks og børste, og udstyrer dig altså med et komplet gear i høj kvalitet som du kan forskønne dine fødder med når de har været en tur i fodbadsmaskinen! 

Det vi liker:
  • Aftagelig pimpsten og massagerulle medfølger
  • Kan betjenes med tæerne mens du er i gang – hurra for smarte opfindelser
  • Skridsikker – denne balje glider ingen steder
  • Holder en konstant temperatur
  • Hvileområde til fødderne på maskinens top
  • Har 2 indstillinger – boblemassage og varmefunktion
  • 9 forskellige dele til pedicure medfølger – seriøs fodpleje galore!
Det vi ikke liker:
  • Er du ikke interesseret i pedicure behøver du nok ikke investere i dette fodmassage apparat
  • Har ikke infrarød varme

InnovaGoods Aqua Relax Foldable Foot Spa – Bedste til ømme og trætte fødder

Lange arbejdsdage i stramt fodtøj og dårlige sko? Forkæl dine trætte og ømme fødder med et skønt fodbad i dette innovative Aqua Relax design med bløde vibrerende bobler og infrarød varme.

Derfor skal du vælge InnovaGoods Aqua Relax Foldable Foot Spa

Er du på udkig efter et fodbad med massage, som kan lindre dine belastede fusser efter en lang dag, så er det denne foldbare model du skal have fingrene i. Nem at folde ud og sætte op; her har du et fodbad klar på overraskende kort tid. Dette er en simpel og god fodbad maskine, der får arbejdet gjort uden et væld af forskellige funktioner, og som samtidigt er til at betale. Alt i alt en perfekt omgang massage med en effektivt afslappende virkning til ømme trædepuder og hævede ‘arbejdsfødder’. 

Varmen i denne maskine gør den i øvrigt oplagt at bruge som forberedelse til en efterfølgende pedicure. 

Det vi liker:
  • Opvarmet fodbad med en dejligt afslappende virkning
  • Foldbart og solidt design der nemt kan opbevares i badeværelsesskuffen eller skabet
  • Skridsikker og med håndtag
  • Temperatur mellem 40°C – 45ºC
  • Termostat som sørger for at holde på den indstillede temperatur
  • Perfekt til at opvarme kolde fødder
Det vi ikke liker:
  • Har kun en enkelt indstilling
  • Varmen kan umiddelbart ikke fravælges

Sådan vælger du den bedste fodbad maskine til dine fødder

Nu du endelig har besluttet dig for at eje en fodbad maskine, skal du selvfølgelig lige lure, hvilken af slagsen, som vil passe bedst til dig. Står du for eksempel meget op på dit arbejde, og har brug for en plejende og afstressende behandling til dine ømme fødder? Døjer du med hård hud på fødderne, eller vil du bare gerne forkæle dig selv med et afslappende fodbad engang imellem? Der kan være mange forskellige grunde til, at du vil give dine fødder lidt ekstra kærlighed, og vi har derfor samlet et par vigtige fodbad features, som du kan skrive dig bag øret.

Husk på, at det typisk være sådan, at jo flere programmer og features et fodbad har, jo højere vil prisen også være.

Der skal være godt med plads til fødderne

For de fleste kvinder (og børn for den sags skyld) er det oftest ikke noget problem med fodplads. Mange fodbad maskiner passer fint helt op til en størrelse 40. Er fødderne større end det, vil det knibe med pladsen, hvorfor du selvfølgelig skal være særlig opmærksom på både fodmaskinens størrelse og størrelsen på de fødder, som skal bades.

Derudover er det også godt lige at huske på, at der også skal være plads til bevægelse – særligt, hvis fodbadet har massageruller i bunden, som du skal bevæge fødderne hen over.

Fodbad maskine med varme

En af de mange fordele ved et elektrisk fodbad er helt klart, at du kan opvarme vandet og at du derfor slipper for at skulle tage fodbad i lunkent vand. Det kan variere fra maskine til maskine, om den er udstyret med et varmelegeme, der kan holde på temperaturen. Her er det værd at nævne, at alle maskiner i denne test er udstyrede med denne egenskab. Nogle maskiner er endda udstyrede med den luksuriøse funktion, at du kan vælge mellem forskellige temperaturer.

Hold dig også for øje, at du ved nogle maskiner skal hælde varmt vand i, mens det ved andre sagtens kan være koldt vand. Er det sidstnævnte, skal du naturligvis regne med at det lige tager lidt tid før vandet har nået den indstillede temperatur.

Infrarødt lys

Et fodbad med infrarødt lys er til dig, som har brug for en effektiv smertelindring af fødder og ankler. Infrarød varme trænger dybt ind i hud og væv, og kan på den måde varme muskler op og øge blodcirkulationen. Infrarødt lys giver altså en noget mere effektiv smertelindring og afstressende behandling end almindeligt varmt vand gør. Døjer du med gigtsmerter eller har du tendens til kolde og blege fødder forårsaget af et svagt blodomløb, vil et fodbad med infrarød varme have en særlig gavnlig effekt for dig.

Fodbad med bobler

Et opvarmet fodbad med boblefunktion er den ultimative jacuzzibehandling til fødderne. Boblerne giver en dejligt vibrerende effekt til dine fødder, og vil i kombination med det varme vand være en både lækker og effektiv måde at stimulere og lindre ømme og hævede fødder.

Fodbad med massageruller

Et fodbad med massageruller er det nærmeste du kommer på den ægte vare (en zoneterapeut), og det er altså med disse ruller, at du opnår en mere dybdegående fodmassage. Sådanne massageruller er oftest aftagelige og sidder i bunden af apparatet.

De kan give reflekszoneterapi og er i det hele taget en særdeles effektiv massage funktion til at øge blodcirkulationen. Døjer du med smerter i svangen kan et fodbad med massageruller være ekstra godt til dig.

Fodbad med pedicure tilbehør

Et fodbad med pedicure funktion er både lækkert og ekstravagant, og flere fodbad maskiner er efterhånden udstyrede med sådan en funktion. Mens det er en genial opfindelse at kunne få spa vibes derhjemme, er det oftest sådan, at en pedicure funktion også afspejles i prisen på apparatet.

Salt, sæbe og olier

De fleste elektriske fodbade kan sagtens klare, at du kommer salt, sæbe eller olie i vandet. Vær alligevel opmærksom på, om den maskine du har kig på nu også kan tåle det – man ved jo aldrig, og det er surt med et fejlkøb.

Hvorfor er det godt at tage fodbad?

Mangt og meget af kroppens velvære skal findes under fødderne, og der er mange helbredsmæssige fordele forbundet med fodterapi. Alt fra muskelspændinger i kroppen til hovedpine og stress, kan mange gange lindres med fodterapeutiske behandlinger. Derudover skal du huske på, hvor mange timer du hver dag bruger stående eller gående, og hvor lidt tid du, hvis du er som de fleste af os, bruger på at være god ved dine fødder.

Døjer med hård hud under eller på dine fødder, vil en fodbad maskine ligeledes være en super tilføjelse til din fodplejerutine.

4 gode grunde til at eje et fodbad med massage

  • Det øger hurtigt blodcirkulationen i dine fødder og dermed også i resten af dit blodomløb
  • Du sparer penge på zoneterapi og fodterapeut
  • Det afspænder og lindrer smerter
  • Det løsner og blødgør hård hud på dine fødder

Derfor kan din fodbad maskine ikke holde på varmen

Mange klager over, at deres fodbad maskine ikke kan holde på varmen når de bruger apparatets boble- eller vibrations funktioner. Det er der imidlertid, og meget ofte, en fysisk forklaring på; boble-funktionen i dit fodbad skabes ved at blæse luft i vandet, og blæser man luft i varmt vand, ja så kan man altså ikke undgå, at vandets temperatur falder en smule – så simpelt er det. Så inden du sender fodbadet retur til forhandleren, kan du passende tjekke om varmen skulle komme igen når du slår boblefunktionen fra. Hav i øvrigt tålmodighed mens du venter på at vandet skal varme op, et elektrisk fodbad er ikke det samme som en elkoger, og det tager altså lidt tid før det når optimal temperatur.

Fodbad maskine eller hjemmelavet fodbad

Hvad kan en fodbad maskine som et hjemmelavet fodbad ikke kan – og omvendt?

Der er ingen tvivl om, at et fodbad med massage, varmelegeme og bobler bare kan en del mere end en balje med vand.

Et godt og funktionelt fodbad med massage er en både effektiv, lækker og luksuriøs måde at pleje fødderne på, mens et hjemmelavet fodbad er en mere simpel metode til at få lidt hurtig varme til kolde og belastede fødder. Til gengæld er det mange gange hurtigere at få hentet vaskebaljen frem til et hjemmelavet fodbad, ligesom du ikke er afhængig af at være i nærheden af en strømforsyning for at få gang i fodbadet. Og så er der lige den detalje, at et hjemmelavet fodbad er helt og aldeles lydløst.

Sådan får du sunde fødder

Sunde fødder er glade fødder, og vi giver dig her et par gode råd til, hvordan du plejer og får bugt med 3 af de mest almindelige fodgener.

Fodbad mod hård hud på fødderne

Det er svært at finde et voksent menneske uden hård hud under fødderne. Den hårde hud varierer naturligvis i grad fra person til person, men er hos de fleste relativt nem at behandle.

En af de bedste ting du kan behandle hård hud på fødderne med, er et fodbad efterfulgt af en omgang med fodfilen. Sørg for at dit fodbad er tempereret godt; at det hverken er lunkent eller brændende varmt. Brug gerne en lækker fodbadeolie eller få dråber af en æterisk olie, og lad ikke fødderne være i fodbadet længere end en 10 minutters tid.

Når du har brugt fodfilen skal du endelig huske at smøre fødderne ind i en god og fugtgivende creme. Særligt trædepuder, og hvor du ellers har brugt filen har godt af en seriøs omgang med cremen. Tager du fodbad uden efterfølgende at bruge fodfil, er det dog stadig en god idé at smøre fødderne ind. Varmt vand er dejligt, men det kan også udtørre fødderne, så husk altid en creme med fugtgivende egenskaber efter fodbadet.

Fodbad til nedgroede negle

Intet kan svide som en nedgroet negl, og går der betændelse i kan det faktisk gøre decideret ondt. I de fleste tilfælde er det heldigvis nemt at behandle, og et fodbad med lidt klorhexidin kan gøre underværker for betændte tilstande. Spørg på apoteket, og de vil kunne give dig den rette sæbe med klorhexidin.

Bliv kvit med sure tæer

Ildelugtende tæer er udbredt og vi har alle på et andet tidspunkt i livet prøvet at have et sæt stinkende fusser. Og ja, det er voldsomt generende for både os selv og vores omgivelser.

Vores tæer begynder at lugte, fordi vi sveder om fødderne, og når fødderne sveder, dannes der bakterier – og det er de bakterier, der er skyld i den grimme lugt.

Her kommer et fodbad med bagepulver dig til undsætning. Bagepulver kan neutralisere alt fra farve i te- og kaffekopper til dårlige lugte i sko og tekstiler – og ja, det kan også neutralisere lugten i dine fødder. Kom tre spiseskefulde bagepulver i dit fodbad og lad fødderne hvile deri i 5 – 10 minutter. En anden mulighed er tea tree olie; dryp et par dråber i dit fodbad og giv ligeledes her fødderne 5 – 10 minutter i baljen. Tea tree olie er en kraftigt duftende olie med stærke antiseptiske egenskaber, som kan bekæmpe bakterierne på dine fødder.

Hvad en fodbad maskine ikke kan

Er der én ting en fodbad maskine ikke kan hamle op med, så er det at give en seriøst dyb massage som kun en fodterapeut kan. Et fodbad med massage kan naturligvis ikke erstatte manuel fodpleje eller en decideret fodspa. Når det så er sagt, er en fodbad maskine med gode funktioner et godt alternativ og supplement til både spa og fodterapeut, og det er derudover en alletiders og sund selvforkælelse.

FAQ

Hvilken er den bedste fodbad maskine?

Det absolut bedste fodbad og bedst i test vinderen her hos os er FB50 modellen fra tyske Beurer. Her får du en brugervenlig maskine, som tilbyder både pedicure, bobler, varme og en bedre blodcirkulation til dine fødder.

Hvad kan man bruge i stedet for fodbadesalt?

Er du ikke så meget til fodbadesalt, kan du i stedet bruge æteriske olier i dit fodbad. Her vil olier som lavendel, rosmarin eller tea tree være oplagte at anvende, da de har både beroligende og rensende egenskaber.