Sådan styrker du hårvæksten med hovedbundsmassage + video og miniguide

Af Frederikke Thuesen Jensen BAdge
Frederikke Thuesen Jensen

Frederikke er 24 år gammel, og startede Skønhedsguiden i 2019 med et ønske om at guide og vejlede om makeup, hud- og hårpleje og alt derimellem. Huden kan ikke bare...

En hovedbundsmassage lindrer spændinger, giver fornyet energi og sørger for, at næringsstoffer sendes ud i hårsækkene – og resultatet er et sundt og stærkt hår. Eller er det?

I denne artikel undersøger vi, hvorfor massage af hovedbunden er godt for håret, hvorfor det er så godt, og hvordan den kan udføres på forskellige måder.

Der er flere fordele ved at give hovedbunden en omgang massage med jævne mellemrum, og ja, den er god nok – én af dem kan være en øget hårvækst. Udover at udløse hormonet oxytocin (måske bedre kendt som kærlighedshormonet) og virke afstressende, så sætter en hovedbundsmassage nemlig gang i blodcirkulationen. Denne blodgennemstrømning i hårsækkene sender ilt ud i hårfolliklerne, og booster på den måde dit ‘hårvækst-kredsløb’.

Sådan virker hovedbundsmassage mod hårtab

Men hvordan virker det så i praksis?

Undersøgelser er sparsomme, men enkelte studier viser dog, at hovedbundsmassage kan give både tykkere hår og faktisk også minimere hårtab.

Kort sagt skal sammenhængen mellem hovedbundsmassage og hårvækst ses i, hvordan en massage kan stimulere dine hårfollikler. Når du masserer hovedbunden ‘strækkes’ cellerne i hårfolliklerne, så de stimuleres til at producere tykkere hårstrå. Dertil kommer den øgede blodcirkulation i hovedbunden, som udvider de blodkar, der ligger lige under det øverste lag i din hud. Denne udvidelse af blodkarrene er som nævnt også med til at stimulere hårvæksten.

Så ja, udover at virke lindrende på stress, spændingshovedpine og smerter i nakken, så er der altså andre gode grunde til, at du skal have en hovedbundsmassage i ny og næ. Og det fede er, at du ikke behøver rende til massøren – du kan nemlig gøre det med dine egne hænder, og du kan gøre det nemt!

Sådan giver du dig selv en god hovedbundsmassage – guide

Hovedbundsmassage er nemt og noget du snildt kan indføre i dine skønhedsplejerutiner derhjemme. Vi giver dig her 4 forskellige metoder. Metoderne er alle med til at give både dig og dit hår et skud energi, en dosis af hormonet oxytocin og en virkelig lækker følelse af velvære.

Den nemme massage

Denne metode er hurtig og kræver ingen forberedelse udover at du skal lade håret hænge løst. Indstil gerne stopur eller alarm, så du er sikret minimum 5 minutters massage af hovedbunden.

  1. Brug begge hænder; spred fingerspidserne på hver side af hovedet så de dækker hele den øverste del (af dit hoved). Pas på med ikke at komme til at bruge neglene, det kan skade din hud i hovedbunden.
  2. Tryk derefter med medium styrke og massér med fingrene i små cirkler. Sørg for at ‘cirkulere’ uden at dine fingre bevæger sig mere end maks. et par centimeter i radius.
  3. Placér hænderne ‘rundt omkring’, så du når alle områder af hovedet.
Den med zig-zag bevægelser

Med denne metode er det en god idé at få redt håret igennem inden du går i gang. Brug fingrene eller en bred kam, så du undgår filtrede udfordringer.

  1. Her skal du igen starte med hænderne på hver side af hovedet og sprede fingrene ud i håret.
  2. Derefter skal du køre fingrene i en opadgående bevægelse så de mødes og flettes sammen på toppen af dit hoved. Gør dette mellem 3 og 5 gange for optimal effekt.
  3. Bøj derefter hovedet forover og start nede ved nakken; placér hænderne med spredte fingre i siderne og massér igen her små cirkulære bevægelser.
  4. Bevæg dig langsomt opad ved at lade fingrene glide gennem håret – husk at få hele hovedet med.

Tip

Tyngdekraften ved at have hovedet bøjet forover og nedad, er med til at give massagen et godt boost, fordi blodcirkulationen øges yderligere i denne position. Tag dig derfor gerne ekstra god tid, når du masserer hovedbunden i denne position.

Den med hovedbundsbørsten

Er du så heldig at have en hovedbundsbørste liggende, kan du spare fingerkræfter når du skal give din hovedbund en omgang massage.

Med en børste til hovedbundsmassage skal du ligeledes massere med små cirkulære bevægelser og et let tryk. Du kan også bevæge børsten i lette zig-zag bevægelser. Det vigtigste er bare, at du får masseret med lette tryk og i små cirkler.

Det er underordnet om du starter i nakken eller foran i panden, så længe du bare sørger for at nå rundt om hele hovedet. Du skal dog passe på med ikke at komme til at trække i- og dermed skade håret når du bevæger børsten rundt. Sørg altid for, at bevægelsen du bruger er nogenlunde fast.

Tip

Brug din hårbundsbørste i badet når du alligevel skal vaske håret. Det er en effektiv måde at få fordelt shampooen i hår og hovedbund. Samtidigt har børsten en eksfolierende effekt, som fjerner produktrester og fedt. Afslut badet og skyl efter med koldt vand – det er godt for både din hud og dit hår!

Den ultimative med plejende olier

Vil du give dig selv premium udgaven af en hovedbundsmassage, så skal du bruge olier! Ved denne metode får du plejet både hår og hovedbund med intens næring.

Der er ingen regler for, hvilken slags olie du kan eller skal bruge, men vi anbefaler enten kokosolie eller jojobaolie som basisolie. Disse olier er begge fantastiske til at give næring og ekstra glans til håret, ligesom de begge kan blandes med alle slags essentielle olier.

For et ekstra boost til dit hår, kan du bruge pebermynte, lavendel eller rosmarin med din basisolie. Læs mere om både blandingsforhold og andre essentielle olier til håret her.

I denne video kan du se, hvordan livsstilsbloggeren Annie Jaffrey bruger naturlige olier i sin hovedbundsmassage:

https://www.youtube.com/watch?v=C9LpfBEkF7s

FAQ

Guide

Hvorfor er hovedbundsmassage godt?

En hovedbundsmassage er afstressende og god, fordi den lindrer spændinger og giver fornyet energi. Derudover øger den blodgennemstrømningen i din hovedbund, som dermed stimulerer din hårvækst.

Hvordan giver man hovedbundsmassage?

Man giver hovedbundsmassage ved at presse let i hovedbunden med fingerspidserne eller en hovedbundsbørste, og ved at lave små cirkulære bevægelser.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×