Hybenkerneolie – Anti age olien alle elsker

Af Mari BAdge
Mari

Mari er også en af skribenterne hos Skoenhedsguiden.dk. Som barn og teenager døjede hun meget med allergier og hudeksem, og skulle altid passe på med, hvad hun smurte på kroppen,...

Har du hørt om hybenkerneolien – måske bedre kendt som Rosehip Oil eller Rosehip Seed Oil? Og vidste du, at kvinder som Gwyneth Paltrow, Miranda Kerr og Victoria Beckham forguder denne olie?

Hybenkerneolie til ansigtet er blevet et af nutidens mest populære skønhedstrends, og du kan nærmest ikke gå forbi en hylde med ansigtsolier uden at støde på den. Men hvad er det egentlig denne famøse Rosehip Oil kan, og er den nu også lige så god som folk siger?

Én ting er sikkert, den er kommet for at blive, og vi vil i denne artikel fortælle dig alt, hvad du bør vide om denne hypede og højtelskede naturlige olie med de mange gode egenskaber.

7 hurtige facts om hybenkerneolie

  • Hybenkerneolie er en tør olie, der i modsætning til mange andre olier, trænger hurtigt ind og fugter huden med nærmest øjeblikkelig virkning
  • Booster produktionen af kollagen, bevarer hudens elasticitet og giver godt med fugt og glød til træt hud
  • Er propfyldt med antioxidanter
  • Har en regenererende effekt på ar, solskader og strækmærker
  • Lysner og udjævner hudtonen og mindsker forekomsten af fine linjer og lette rynker i ansigtet
  • Kan anvendes af alle hudtyper
  • Kan bruges i kombination med stort set alle slags hudplejeprodukter (brug den som sidste trin i din hudplejerutine eller bland den med din yndlingsmoisturizer)

Hvad er hybenkerneolie?

Hybenkerneolie, som også går under navnet Rosa Canina, er en 100% naturlig olie udvundet af kerner fra hybenbær; bærerne plukkes og tørres inden kernerne presses, og olien kommer på flaske eller tilsættes en serum eller creme. Det er en vegetabilsk olie, som har en let gullig-orange farve, og en mild jordagtig duft. Stort set all producenter udvinder olien i en koldpresset proces, så dens gode egenskaber ikke går tabt.

Hybenkerneolien er langt fra en ny opdagelse, og dens regenererende effekt på huden har skam været kendt længe før der overhovedet var noget, der hed skønhedspleje og anti age.

Faktisk kan anvendelsen af hybenkerneolie dateres helt tilbage til de gamle ægyptere, hvor den grundet sine helende egenskaber, var et yndet medicinsk middel.

I dag anvendes hybenkerneolien som både fugtgiver og anti age ingrediens i en lang række hudplejeprodukter, ligesom den også bruges i sine rene naturlige form.

Hvordan virker hybenkerneolie?

Hybenkerneolie er først og fremmest kendt som en fremragende blødgører og fugtgiver, og dens lovpriste effekt på dehydreret og tør hud er bare én af dens mange gode egenskaber. Det er en hurtigt absorberende olie, der derfor også er elsket for sin nærmest øjeblikkelige blødgørende virkning.

Mindsker ar og strækmærker

Hybenkerneolie indeholder essentielle fedtsyrer som Omega 3 og Omega 6 (linoleic acid), der begge er meget nærende typer af fedtsyrer, og som effektivt reparerer og styrker hudens væv og celler. Derudover er hybenkerneolie propfyldt med A vitamin, K vitamin og forskellige B vitaminer. Disse vitaminer har – netop på baggrund af kombinationen med de essentielle fedtsyrer – vist sig at have virkeligt gode egenskaber hos folk med akne og andre former for urenheder i huden. Olien er ligeledes god til at udjævne ar, samt mindske synligheden af strækmærker, ligesom den også er mild nok til at anvende på meget sart hud.

Ensarter hudtone og pigmenteret hud

Derudover indeholder denne multifunktionelle olie også linolsyre og rigelige mængder af C vitamin, som foruden en lysnende og ensartende effekt, bekæmper frie radikaler, og som, sammen med oliens indhold af A vitamin, er et af de stærkeste antioxidanter du kan komme i nærheden af. C vitamin er desuden kendt for at kunne booste kollagenproduktionen, og hjælper på den måde yderligere med hudens regenerering, der igen har en positiv effekt på udjævning af både mørke og lyse pletter i huden.

Har antiinflammatoriske egenskaber

Hybenkerneolie indeholder en god portion af naturlige antiinflammatoriske egenskaber i form af E vitamin. Udover at tilhøre rækken af super stærke antioxidanter, har E vitamin nemlig også en lindrende og beroligende effekt på betændte tilstande i huden. Folk, som lider af eksem og rosacea (rød og irriteret hud) kan med fordel benytte hybenkerneolie i deres daglige hudplejerutine.

Minimerer forekomsten af fine linjer og lette rynker

A vitamin er en naturlig form for retinol, og en af de mest effektive naturlige anti age ingredienser, der findes – og hybenkerneolie er netop kendt for sit høje indhold af A vitamin. A vitaminet vil i kombination med oliens øvrige indhold af C vitamin (kollagenboosteren) have gavnlig effekt på hudens elasticitet og dermed kunne minimere forekomsten af lette rynker, kragetæer og kreppet hud.

Plej din hovedbund med hybenkerneolie

Hybenkerneoliens hurtigt absorberende egenskaber vil have en positiv effekt på huden i din hovedbund. Udover at give fugt og pleje, vil hybenkerneoliens indhold af essentielle fedsyrer hjælpe med at reparere og genopbygge ‘døde’ og inaktive hårrødder, og give en sundere hovedbund.

Sådan bruger du hybenkerneolie i din hovedbund:

Opdel dit hår i 3 – 4 sektioner (ligesom når du laver en midterskilning) og dryp nogle få dråber i langs skilningerne i hovedbunden. Anvend en pipette til at dryppe olien i med og brug derefter dine fingerspidser til at fordele olien med, så den kan trænge godt ind i hovedbunden. Lad den sidde i så længe som muligt.

Da hybenkerneolien er en tør olie, behøver du ikke nødvendigvis at skylle den ud efterfølgende. Medmindre du bruger en større omgang, der fedter dit hår helt til, kan du med fordel lade olien sidde indtil næste hårvask.

Tip:

Påfør hybenkerneolie i din hovedbund inden sengetid, og dagen før du planlægger din næste hårvask.

Brug hybenkerneolie på dine hænder

Uanset om du har tørre hænder eller ej, vil hybenkerneolie på dine håndrygge gøre underværker for blødhed og elasticitet i huden. Smør et par dråber på i løbet af dagen og glem ikke endnu et par dråber inden sengetid, så olien uforstyrret kan regenerere og pleje den udsatte hud på dine hænder mens du sover.

Brug hybenkerneolie efter eksfoliering

Hos mange kan huden i ansigtet have en tendens til at blive en smule rødmosset efter en omgang eksfoliering, og det kan derfor være godt at give den godt med pleje efterfølgende. Her vil hybenkerneoliens antiinflammatoriske egenskab (E vitaminet) være særligt effektiv, da den vil berolige og lindre den sarte ansigtshud.

Hybenkerneolie er en perfekt blandings- og bæreolie

Endnu en fordel ved hybenkerneolie er, at du kan blande den med forskellige olier. Kan du lide at blande dine egne olier til brug i hudpleje, vil hybenkerneolien være oplagt at bruge – og det er uanset om du vælger at bruge den som bæreolie eller som blandingsolie.

Ligeledes kan du lade den være bæreolien for en essentiel olieduft – så får du både duft og effektiv hudpleje i ét.

Hybenkerneolie som kropsolie

Vil du gerne bruge din hybenkerneolie som en kropsolie, er et godt trick at blande den i et 1:1 forhold med jojobaolie. Jojobaolie er en lidt mere fedtet olie, der trænger middelhurtigt ind i huden. Ligesom hybenkerneolie, er denne olie også god til både sensitiv og tør hud. Da jojobaolien er en smule federe, vil den i kombination med hybenkerneolien (som jo er en tørolie) få en konsistens og effekt, som vil passe godt til den lidt mere robuste hud på kroppen.

Du kan selvfølgelig eksperimentere med blandingsforholdet som det passer dig, vær dog forsigtig med brugen af jojobaolien, da den hurtigt kan ‘overdøve’ hybenkerneolien med sin fede konsistens.

Hybenkerneolie til håret

Du kan sagtens bruge din hybenkerneolie i håret. Netop fordi det er en tørolie, er risikoen for at fedte håret til (det, der normalt sker hvis du er lidt for ivrig med hårolien) minimal. Brug olien i hårspidser og længder, og har du ekstra tørre spidser, kan du blande den med et par dråber af en federe olie som for eksempel kokos-, avocado-, eller aganolie.

Brug en økologisk hybenkerneolie

Udover, at din hybenkerneolie bør være koldpresset vil vi også anbefale, at du, så vidt det er muligt, køber en hybenkerneolie, der er økologisk produceret. Så er du sikret en olie, der er dyrket under de bedste og reneste forhold, og som du kan smøre i dit ansigt eller på din krop med sund og god samvittighed.

Sådan skal du bruge hybenkerneolie

Varm et par dråber op mellem dine håndflader og påfør olien med forsigtige duppende tryk i hele ansigtet. Brug gerne opadgående cirkulære bevægelser med længderne af dine fingerspidser, så du kan få olien fordelt ordentligt, men undgå at trække i huden mens du gør det. Ligeledes kan du med fordel bruge fingerspidserne omkring den nedre del af dit øjenområde; dup forsigtigt ud til siderne og opad langs dine kindben.

Du kan bruge hybenkerneolie både morgen, aften og efter behov.

Holdbarhed og opbevaring af din hybenkerneolie

Hybenkerneolie skal opbevares mørkt og helst også nogenlunde køligt, og har i sin rene form en holdbarhed på omkring 6 – 8 måneder.

Stort set alle produkter med ren hybenkerneolie sælges i mørke, lystætte flasker eller beholdere. Vil du bruge hybenkerneolien i ren form, er et godt råd at købe en mindre flaske, eksempelvis 30- eller 60 ml, så du er sikker på at bruge den op inden olien bliver skarp og eventuelt mister sine egenskaber. Opbevarer du din hybenkerneolie på køl, vil den muligvis kunne holde sig i lidt længere tid, men uden garanti for at dens egenskaber bibeholdes.

Bivirkninger ved brug af hybenkerneolie

Hybenkerneolie er i udgangspunktet sikkert at bruge for alle hudtyper.

For god ordens skyld bør du dog som førstegangsbruger af ren hybenkerneolie, foretage en 24-timers test på indersiden af dit håndled inden du bruger olien i ansigtet.

Vores vurdering af hybenkerneolie

Den tilsyneladende effektive sammensætning af vitaminer og essentielle fedtsyrer i hybenkerneolien gør den på mange måder til en ener inden for naturlige anti age hudplejeprodukter, som kan bruges i ren form. Oliens evne til at bekæmpe frie radikaler (højt indhold af antioxidanterne A, C, og E vitamin), styrker blot de i forvejen særdeles gavnlige anti age egenskaber. Mange brugere vil opleve disse egenskaber i form af en velplejet og mere spændstig hud med en flot glød. Samtidigt er det en meget drøj olie, hvor blot et enkelte par dråber vil være nok til at at fugte huden i hele ansigtet.

Der er altså ikke nogen grund til ikke at give denne magiske olie et forsøg i din daglige hudpleje – enten som en separat ansigtsolie eller blandet i dit favoritprodukt.

Inspireret? Vi har her fundet 3 forskellige hybenkerneolier som du kan prøve dig af med:

FAQ

Guide

Hvad er hybenolie godt for?

Hybenkerneolie er godt for alle hudtyper! Det er en regenererende og plejende olie, der kan booste kollagenpoduktionen, ensarte hudtonen, og mindske forekomsten af fine linjer og lette rynker.

Hvad kan man bruge jojobaolie til?

Ligesom hybenkerneolie har jojobaolie en række plejende og helende egenskaber for både krop og ansigt. Jojobaolie kan bruges i sin rene form, eller som blandings- eller bæreolie.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×