Prissammenligning i samarbejde med
Kollagen er et yderst vigtigt protein, der udgør en afgørende del af kroppen og huden – f.eks. i dannelsen af knogler, brusk og hud, samt i sårheling. Vores egen kollagenproduktion falder dog med alderen, og derfor skal man benytte sig af kosttilskud med kollagen, hvis man fortsat ønsker en stor mængde af proteinet i kroppen. Men hvilke kosttilskud skal man vælge? Og hvad hjælper kollagen egentlig med? Disse spørgsmål vil vi besvare i denne guide, hvor vi bl.a. har taget udgangspunkt i forskellige tests af kollagenpulver for at finde frem til de bedste varianter på markedet.
Hvad er kollagenpulver?
Kollagenpulver er en form for kosttilskud, som du har mulighed for at tage, hvis du gerne vil have et dagligt tilskud af kollagen. Kroppens egen produktion af kollagen falder med alderen og derfor er det helt normalt, at en persons kollagen niveau reduceres med tiden. Kollagen holder din hud elastisk, fast og hjælper med at erstatte døde hudceller, så det er klart, at huden vil blive mindre elastisk, når kroppens kollagenproduktion falder. Det er netop grunden til, at man bl.a. begynder at få hængende hud og rynker, når man kommer op i alderen. Kollagenpulver kan derfor i en vis udstrækning være med til at genoprette hudens elasticitet og gøre kroppen mere modstandsdygtig.
Hvis du overvejer at investere i kollagenpulver med all-round virkning, så kan du med fordel se nærmere på NDS Multi Collagen Total. Pulveret er et multifunktionelt produkt, der indeholder 7500 mg fra tre forskellige kollagen-peptider. På den måde tilføres kosttilskuddet både til huden, knoglerne, brusk, led, sener og negle. NDS Multi Collagen Total indtages oralt blandet op med et glas vand, juice e.l. og er fri for både kemiske og syntetiske tilsætningsstoffer.
Virker kollagenpulver?
Der er delte meninger om, hvorvidt indtagelsen af kollagenpulver reelt virker. Det er en evig debat, da der ikke foreligger nogle konkrete videnskabelige forsøg som evidens for kollagenpulvers virkning. Nogle forbrugere påpeger, at de kan se en tydelig ændring, hvorimod andre ikke kan føle eller se en forskel på deres hud.
Vi kan dog pointere, at kollagen generelt er vigtigt for vores krop og derfor kan indtagelsen af kollagenpulver muligvis forbedre huden og kroppens reaktion på bl.a. aldring.
Kollagenpulver til huden
Du har mulighed for at investere i kollagenpulver, der går ind og tilfører din krop og hud gavnlige kollagenpeptider. Pulveret fungerer som et kosttilskud og skal kombineres med en varieret og sund kost og livsstil for de bedste resultater. Kollagenpulver kan have en positiv indvirkning på din hud, da det i visse tilfælde bidrager til at opretholde en normal og spændstig hud.
Fjerner kollagenpulver rynker?
Som beskrevet tidligere er virkningen af kollagenpulver stadig en smule tvetydig. Der er dog lavet flere studier, der viser, at en daglig indtagelse af kollagenpulver som kosttilskud kan hæmme visse aldringstegn. Det betyder ikke, at kollagenpulveret decideret fjerner eksisterende rynker, men at det kan være med til at mindske dannelsen af nye rynker. Kollagentilskud kan derfor bl.a. øge densiteten af hudens egen kollagenproduktion og hudens hydrering. Derudover kan indtagelsen af kollagenpeptiderne være med til at øge celledelingen og dannelsen af nye celler.
Hvis du gerne vil forsøge at komme aldringstegnene til livs, og forhåbentlig i længden mindske antallet af tydelige rynker, så kan NDS PureLine Collagen SkinActive være løsningen. NDS fremstiller produkter uden skadelige tilsætningsstoffer og med så naturidentiske ingredienser som muligt, så din krop bedre kan optage nutrienterne fra kollagenpulveret. NDS PureLine Collagen SkinActive indeholder op til 75% kollagen og hjælper med at opretholde en normal og spændstig hud. Kosttilskuddet skal tages dagligt.
Kollagenpulver til håret
De fleste typer af kollagenpulver hjælper generelt på flere aspekter af kroppen, såsom hud, knogler, negle, sener og hår. Produktet Nordic Superfood Collagen Premium Marine Proteinpulver er ingen undtagelse. Denne variant af kollagenpulver indeholder 22 forskellige aminosyrer og er desuden rig på prolin, glycin, prolin og hydroxyprolin. Alle disse tiltag tilfører styrke og elasticitet til din krop. Nordic Superfood Collagen Premium Marine Proteinpulver består af 100% ren hydroliseret mikro granuleret pulver fra vildtfanget norsk torsk. Det betyder kort sagt, at produktet er fiskekollagen og derfor primært type 1 kollagen. Type 1 kollagen er utroligt vigtigt for kroppen og hjælper på hudens elasticitet, ved sårheling og sørger for at holde vævet sammen. Nordic Superfood Collagen Premium Marine Proteinpulver er smags- og lugtneutralt, indeholder ingen tilsætningsstoffer eller sukker og skal indtages oralt.
Kollagenpulver til maven
Hvis du har problemer med maven, kan det skyldes en ubalanceret tarmflora og et oprørt tarmsystem. I så fald kan et probiotika kosttilskud være med til genoprette den rette balance i tarmen, så du undgår problemer med dit tarmsystem i fremtiden. I sådanne tilfælde har du endda mulighed for at kombinere behandlingen af din mave med indtagelsen af kollagenpulver, da mærket NDS har udviklet et probiotika kosttilskud, der også indeholder kollagenpulver: NDS Probiotic Leaky-G. Du får således et dagligt kosttilskud, der indeholder en blanding af ni udvalgte bakteriestammer og kollagenpeptider. Bakteriestammerne bidrager til en afbalanceret tarmflora, en god fordøjelse og et optimalt tarmsystem, mens kollagenpeptiderne bidrager til en normal hud.
NDS Probiotic Leaky-G har naturidentiske ingredienser, så kroppen lettere kan optage de stoffer, der tilføres den. Derudover er dette kosttilskud desuden fri for syntetiske og kemiske stoffer, så pulveret fungerer skånsomt mod din mave. NDS Probiotic Leaky-G opblandes med et glas vand og indtages oralt.
Kollagenpulver til knogler, brusk og tænder
Når kroppen ikke selv producerer særlig meget kollagen, så kan det for nogle personer være en fordel at indtage kollagenpulver for at styrke knogler, brusk og tænder. Hvis det lige netop er disse dele af kroppen man primært ønsker at styrke, så kan Colpropour kollagenpulver være en god investering. Colpropours kollagenpulver indeholder nemlig ikke kun ren kollagen, men også C-vitamin, der er med til at hjælpe kroppen med at optage kollagen. Pulveret kan hjælpe til en vedligeholdelse af muskelmasse og knogler, samt bidrager til at knogler, brusk, tandkød, tænder og hud er normalt fungerende – selv når man kommer op i alderen. Colpropour kollagenpulver er desuden hydrolyseret, så din krop kan optage samtlige enheder af kollagenen.
Denne type kollagenpulver findes både i en neutral smagsvariant og i en med smag af vanilje. Pulveret blandes med vand, juice, mælk o.l. og indtages oralt.
Naturlige måder at få kollagen
Den nemmeste måde at få ekstra kollagen på er ved at indtage det via et kosttilskud. I så fald er du nemlig ikke forpligtet til at indtage en vis mængde fødevarer hver dag, men kan nøjes med at drikke et glas vand, juice, mælk e.l., hvori kollagenpulveret er opløst i. I disse tilfælde kan du med fordel benytte nogle af de ovenstående produkter, da de alle indeholder en god mængde kollagen og er produceret på en sådan måde, at kroppen udmærket kan optage stoffet.
Du kan dog også få kollagen gennem særlige madvarer, men kroppen kan have svært ved at optage kollagen molekylet på denne måde. Følgende fødevarer er gode kilder til kollagen:
- Grønne grøntsager, såsom broccoli, spinat, salat, agurk og kål o.l.
- Røde frugter og grøntsager, såsom æbler, jordbær, kirsebær, rødbede o.l.
- Fisk, heriblandt sardiner og østers
- Kød som kylling, okse, gris, hjort o.l. – også skin, brusk og knogler
- Fødevarer med et højt indhold af svovlforbindelser, såsom selleri, oliven (både sorte og grønne), hvidløg, bananer, tofu o.l.
- Fødevarer med et højt indhold af lysin, såsom æg, nødder, kartofler, ost, tang o.l.
Ovenstående er kun et udpluk af de madvarer, der naturligt hjælper kroppen med at producere mere kollagen. Der er altså rig mulighed for at supplere sit kosttilskud af kollagenpulver med en varieret kost. I så fald bliver det nok endnu lettere at se forbedringer i huden og mindskning af aldringstegn.
Hvad kan du selv gøre for at højne kroppens kollagenniveau?
Det kan være en rigtig fin løsning at indtage kollagen i pulverform hver morgen i forbindelse med ens daglige morgenrutine. Du kan dog også gøre andre ting for at forbedre din krops egen kollagen produktion. F.eks. er der flere cremer, serummer o.l. på markedet, der indeholder forskellige ingredienser, som hjælper til at højne din krops produktion af kollagen. Du kan derfor med fordel overveje at investere i hudplejeprodukter indeholdende retinol (A-vitamin) eller hyaluronsyre, da disse stoffer går ind og påvirker huden til selv at producere mere kollagen. Hudplejeprodukter med henholdsvis retinol og hyaluronsyre kan altså også være et udmærket supplement til din hud, så den kan se endnu pænere, glattere og blød ud.
A-vitamin hjælper med at genopbygge hudens struktur og har derfor en afgørende rolle i hudens aldringsproces. Hvis man dagligt eller et par gange om ugen smører retinol i ansigtet i forbindelse med sin daglige hudpleje, så kan cremen / serummet være med til at øge hudens elasticitet samtidig med, at den stimulerer hudens celler, så de producerer mere kollagen af dem selv. Vi har skrevet en guide til de bedste cremer indeholdende retinol, som du med fordel kan læse, hvis du er interesseret i at komme rynker og ujævn hud til livs. Du finder artiklen om retinol cremer her.
Hyaluronsyre naturligt kulhydrat, der produceres i kroppen, men som vi med alderen langsomt producerer mindre af. Hyaluronsyre hjælper kroppen med at binde væske og kan derfor være med til at give optimal fugt, fylde og elasticitet til huden. Brugen af cremer, ansigtsmasker, serummer eller kosttilskud med hyaluronsyre kan desuden også være med til at øge din huds kollagenproduktion, samt styrke huden, så den vil blive mere modstandsdygtig. Der er altså umådelig mange fordele ved at indtage eller bruge plejeprodukter med hyaluronsyre. Læs også vores store guide om hyaluronsyre.