Krøllejern test 2022 – sådan finder du det bedste krøllejern

Af Frederikke Thuesen Jensen BAdge
Frederikke Thuesen Jensen

Frederikke er 24 år gammel, og startede Skønhedsguiden i 2019 med et ønske om at guide og vejlede om makeup, hud- og hårpleje og alt derimellem. Huden kan ikke bare...

Remington Curl & Straight Confidence S6606 3
Bedste til at lave store og bløde krøller

Remington Curl & Straight Confidence S6606

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Ønsker du også at transformere dine flade lokker om til en fyldig og sexet hårpragt, der ser helt naturlig ud? Eller er du tæt på at opgive brugen af krøllejern fordi dine krøllede resultater faktisk ikke rigtig krøller så meget?

Der findes rigtigt mange gode krøllejern rundt omkring på butikshylder og i webshops, og de er, med få undtagelser, alle sammen fantastiske til at sætte krøl på toppen. Derfor er det for mange ikke altid lige nemt at finde frem til det bedste krøllejern, som passer til en bestemt hårtype eller som giver lige præcis de ønskede slags krøller. 

Vi har zoomet ind på krøllejerns-markedet og gennemgår i denne artikel de 10 bedste af slagsen, så det bliver nemmere for dig at vælge dit næste krølle-værktøj. Vi guider dig også til, hvad du bør holde øje med inden du vælger dit krøllejern, og hvordan du bruger det korrekt så du får det absolut bedste og flotteste krøllede resultat.

Babyliss Curl Secret 2 C1300E

Bedste krøllejern

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg 2 udskiftelige hoveder så du kan lave forskellige typer af krøller
  • pros-icon.svg Retningsindstilling – her kan du frit vælge om krøllerne skal falde til højre, venstre eller begge i retninger
  • pros-icon.svg Keramisk belægning med ion-teknologi så du altid er garanteret glansfulde krøller uden krus
  • pros-icon.svg 2,5 meter lang og drejbar ledning
  • pros-icon.svg 2 varmeindstillinger på 210- og 230 grader
  • pros-icon.svg God til at krølle langt og tykt hår

Detaljeret gennemgang

Babyliss stiller skarpt på effektivitet og kvalitet med dette intet mindre end fantastiske (og automatiske!) krøllejern. Bløde krøller, voluminøse krøller, eller bare mindre krøller? Denne Babyliss model giver dig et perfekt og holdbart resultat – hver gang! 

Derfor skal du vælge Babyliss Curl Secret 2 C1300E

Med dette automatiske Curl Secret 2 krøllevåben fra Babyliss, er du garanteret funklende flotte krøller uden at skulle dreje armen af led. Det er nemlig et automatisk krøllejern vi her har fat i, og det er tilmed super nemt at bruge; du skal bare tage en hårlok, lægge den i krøllejernet, og voilà – du har krøl for skillingen! Denne smarte funktion gør ligeledes, at du ikke kan brænde fingrene, da dine hænder ganske enkelt ikke kommer i nærheden af krøllejernets keramiske belægning. 

Derudover er dette smarte design udstyret med 3 forskellige opvarmningstider på 8, 10 og 12 sekunder, så der er rig mulighed for at vælge lige præcis den type spændstighed du vil have på krøllerne. Krøllejernets laveste temperaturindstilling sørger desuden for, at selv typer med fint og tyndt hår kan få krøllet lokkerne uden at skade håret.

GHD Curve Creative Curl Wand

Bedste til kort og mellemlangt hår

Fordele
  • pros-icon.svg Specialdesignet ‘konisk krøllenæb’ der gør det ekstra nemt at lave forskellige former for krøl
  • pros-icon.svg Keramisk belægning med Ultra-zone teknologi der sørger for en konstant og jævn varme
  • pros-icon.svg Autosluk – krøllejernet slukker af sig selv efter 30 minutters inaktivitet
  • pros-icon.svg Konstant temperatur på 185 grader – så er du sikret en nænsom styling i salonkvalitet
  • pros-icon.svg God til alle hårlængder men ekstra god til kort og mellemlangt hår
  • pros-icon.svg Spidsen på krøllejernet opvarmes ikke – du undgår brændte fingre mens du er i gang

Detaljeret gennemgang

Leder du efter et krøllejern, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan sætte krøl på frisuren? For de kreative typer kommer GHD her med et super design i krøllejernsform, der kan give både krøl og pjuskede styles til alle hårlængder.

Derfor skal du vælge GHD Curve Creative Curl Wand

GHD gør det bare ekstra nemt for dig at krølle håret med dette stilrene krøllejern til alle hårtyper. Med et godt greb og en nem betjening kan selv den mest uerfarne krøllejernsbruger komme godt fra start. 

Med en hurtig opvarmning og en imponerende effektiv udformning af krøllenæbet, sætter kun fantasien grænser med dette GHD Curve Creative Curl redskab, som kan skabe alt fra bløde bølger til skarpe definerede krøller. Det er et alsidigt krøllejern, som du bare ikke kan gå galt i byen med. Der medfølger oven i købet en lille stand som du kan sætte krøllejernet i når du ikke bruger det – lækker detalje!

Remington Curl & Straight Confidence S6606

Bedste til at lave store og bløde krøller

Remington Curl & Straight Confidence S6606
Fordele
  • pros-icon.svg 5 forskellige temperaturindstillinger
  • pros-icon.svg Keramisk krøllejern med bevægelige varmeplader så du er sikret et jævnt tryk på hårstråene
  • pros-icon.svg Ultra-hurtig opvarmning på kun 30 sekunder
  • pros-icon.svg Varmesikkert opbevaringsetui medfølger
  • pros-icon.svg De keramiske plader er belagt med antistatisk turmalin så du undgår kruset hår og flyvske hårstrå
  • pros-icon.svg Autosluk efter 60 minutters inaktivitet

Detaljeret gennemgang

Lad dig ikke narre af, at dette krøllejern også er et glattejern, for du er stadig garanteret super flotte og holdbare krøller med denne 2-i-1 Remington model. Det er et gennemtænkt design, som ikke skuffer når det gælder store bløde krøller i hårlokkerne.

Derfor skal du vælge Remington Curl & Straight Confidence S6606

Leder du efter et krøllejern, der uden lang opvarmningstid og indviklede funktioner kan forvandlet dine hårlokker til en omgang perfekte krøller? 

Med snoede varmeplader og et cool-tip grip kan du med dette Remington design krølle dit hår lige som det passer dig. Krøllejernets 5 temperaturindstillinger rangerer fra 150- til 230 grader, så både typer med tyndt hår såvel som dem med tykt og kraftigt hår kan få sat krøl på dagen. Derudover er krøllejernet udstyret med temperaturlås, og en smart memory-funktion så den sidst anvendte temperaturindstilling huskes. Så er du typen, der vil have store krøller og bølget hår – og gerne i en fart, ja så er denne Remington Curl & Straight Confidence model lige noget for dig!

GHD Curve Classic Wave Wand

Bedste til langt hår

Fordele
  • pros-icon.svg God til at krølle tykt og kruset hår
  • pros-icon.svg God til at lave et voluminøst beach-hair look
  • pros-icon.svg Der medfølger en smart støttefod så du kan lægge krøllejernet fra dig mens det er varmt
  • pros-icon.svg 3 meter lang og drejbar ledning – bevægelsesfrihed når det er bedst!
  • pros-icon.svg Ultra-zone teknologi sikrer dig en konstant og jævn varmefordeling i krøllejernets keramiske belægning
  • pros-icon.svg Autosluk efter 30 minutters inaktivitet

Detaljeret gennemgang

Endnu et fantastisk produkt fra GHD; denne Curve Classic Wave Wand er god til alle hårlængder men ekstra genial til langt hår. Med et stilet og brugervenligt design er dette krøllejern værktøjet til dig, der drømmer om super fyldige og bløde krøller! 

Derfor skal du vælge GHD Curve Classic Wave Wand

Dette krøllejern fra GHD kunne lige så godt hedde The Magic Wand, for det er nemlig lige præcis hvad det er; et krøllejern, der kan trylle din hårpragt om til en glamourøs hollywood-frisure med smukke krøller, der bare falder virkelig flot!

Et af de absolut bedste keramiske krøllejern på markedet – dette pragteksemplar holder en konstant og optimal temperatur på 185 grader, der sammen med dets specialdesignede varmeplader, sikrer dig et sundt og ikke mindst glansfuldt resultat, der holder hele dagen.

Let at holde og med en altid kold spids på krøllejernets næb, får du her et krølle-værktøj af høj kvalitet, som er både nemt og sikkert at bruge.

Remington Pearl Ci95

Bedste billige kvalitetskrøllejern

Fordele
  • pros-icon.svg 30 sekunders opvarmningstid – hurtigere får du det næsten ikke
  • pros-icon.svg 3 meter lang og drejbar ledning – stor bevægelsesfrihed mens du krøller håret
  • pros-icon.svg God til prisen – dette er et billigt men virkeligt godt krøllejern
  • pros-icon.svg Nem at betjene og let i vægt – vejer kun 389 gram!
  • pros-icon.svg Opbevaringspose og varmehandske medfølger

Detaljeret gennemgang

Vil du have små bløde krøller eller bare ekstra volume i håret uden at vælte budgettet, så er denne Remington Pearl model til dig! Det er et brugervenligt krøllejern, som giver flotte krøller til alle hårtyper.

Derfor skal du vælge Remington Pearl Ci95

Bølget hår med lang holdbarhed? Her behøver du ingen hårspray til at fiksere dine krøllede lokker, for dette vidunder-værktøj fra Remington giver dig resultater, der holder længere end de fleste!

Det kegleformede krøllenæb gør det nemt for dig at krølle forskellige styles, og de mange temperaturindstillinger, der går fra 130- til 210 grader gør, at det kan tilpasses alle hårtyper. Krøllejernet er super til at lave mindre og løse krøller, så håret får et flot naturligt look. Som prikken over i’et kan du låse den anvendte temperaturindstilling, så du kan krølle håret med et fast greb uden at komme til at skifte indstillinger mens du er i gang. 

GHD Curve Soft Curl Tong

Bedste til at give volume

Fordele
  • pros-icon.svg Ergonomisk greb så du har maksimal kontrol mens du krøller og styler
  • pros-icon.svg 3 meter lang og drejbar ledning – stor bevægelsesfrihed
  • pros-icon.svg Konstant temperatur på 185 grader – sikker og effektiv krølning uden at skade håret
  • pros-icon.svg Ultra-zone teknologi – du garanteret en jævn varmefordeling i krøllejernets keramiske belægning
  • pros-icon.svg Autosluk – efter 30 minutters inaktivitet slukker krøllejernet af sig selv

Detaljeret gennemgang

GHD er på banen igen med dette super lækre Curve Soft Curl Tong krøllejern, der med sin specialdesignede fjederaktiverede klemme, giver ekstra store krøller med et blødt og naturligt fald til de langhårede typer.

Derfor skal du vælge GHD Curve Soft Curl Tong

Hvad enten du er på jagt efter mellemstore krøller, store og bløde krøller, eller allerede har krøl i håret, som skal tæmmes så du kan få mere definerede krøller – ja så er denne Soft Curl Tong det eneste du behøver!

Dette er et moderne krøllejern, der er nem at vikle håret omkring, og som med sine 32 millimeter brede varmeplader virkelig formår at give dig elegante krøller og ekstra fylde i hårpragten. Det er desuden designet med en kold spids på krøllenæbet, så du kan holde godt fast og dreje rundt uden risiko for brændte fingre. Alt i alt endnu et super godt krøllejern fra mestrene bag GHD. 

Dyson Airwrap Complete

Bedste til tykt og kraftigt hår

Fordele
  • pros-icon.svg Der medfølger en solid og rummelig opbevaringstaske så du har styr på alle delene
  • pros-icon.svg Multifunktionelt krøllejern der også kan tørre håret
  • pros-icon.svg Krøllejernet er udstyret med en cool-shot funktion så du kan fiksere krøllerne – wauw!
  • pros-icon.svg Intelligent varmekontrol så du undgår varmeskader
  • pros-icon.svg Du kan også glatte håret med dette krøllejern
  • pros-icon.svg 4 varmeindstillinger og 3 luftstrømshastigheder

Detaljeret gennemgang

Det kan aldrig gå helt galt med et Dyson produkt, og med denne hyper-moderne Allure Best of Beauty Award vinder, får du både flotte krøller og et væld af forskellige stylingmuligheder uden at udsætte dit hår for høje varmetemperaturer. 

Derfor skal du vælge Dyson Airwrap Complete

Det er overvældende, hvad der gemmer sig i pakken når du køber dette Dyson Airwrap stylingredskab; 3 forskellige børstehoveder, 4 mundstykker til at krølle håret, og et pre-styling tørre-mundstykke. De medfølgende spoler giver dig mulighed for at lave både bløde bølger og store krøller med super flotte resultater.

Det enestående ved denne Dyson Airwrap model er, at du undgår du at klemme håret mellem varmeplader når du krøller det – for det foregår nemlig med luft! Med en innovativ og højteknologisk motor, der blæser hurtigere end du kan nå at tælle til tre (Coanda-effekt) tiltrækkes håret når det holdes tæt ved spolen og vikles omkring af sig selv. Det er en virkelig smart funktion, der skåner dig for ømme håndled og mærkelige armbevægelser. Derudover giver de medfølgende børstehoveder dig rig mulighed for at være kreativ og lave yderligere forskellige styles efter du har krøllet håret. 

Philips StyleCare Prestige MoistureProtect Auto Curler

Bedste til at lave naturlige krøller

Fordele
  • pros-icon.svg Ultra-zone teknologi – jævn og konstant temperatur på 185 grader sikrer dig flotte salonresultater med minimum slid på håret
  • pros-icon.svg Autosluk efter 30 minutters inaktivitet – godt for de glemsomme typer
  • pros-icon.svg Støttefod medfølger så du kan lægge jernet fra dig mens det er varmt
  • pros-icon.svg Krøllejernet er designet med et godt ergonomisk greb og fjederaktiveret klemme så stylingen kan foregå ubesværet
  • pros-icon.svg Kold spids så du har fuld kontrol mens du krøller håret

Detaljeret gennemgang

Endnu endnu et super innovativt krøllejern på listen; denne Philips Stylecare Auto Curler kan krølle dit hår og samtidigt bevare fugten i det. Derudover napper dette krøllejern dobbelt så meget hår ad gangen i forhold til tidligere Philips modeller, så du kan være krølleklar på blot den halve tid.

Derfor skal du vælge Philips StyleCare Prestige MoistureProtect Auto Curler

Er du på udkig efter et krøllejern, som kan krølle dit hår med flotte professionelle resultater? Så er denne Philips StyleCare model lige præcis hvad du mangler! Med en ekstra lang krøllecylinder og et curl-boost system er du garanteret glamourøse og holdbare krøller med dette smarte design. Derudover er krøllejernet her designet så det med en kontrolleret temperatur og de roterende krøllelameller, giver dig flotte og ensartede krøller. Yderligere vil krøllejernet med en bippende lyd indikere når din hårtot er færdigkrøllet – imponerende!

Med 3 forskellige temperaturindstillinger fra 170- til 210 grader kan alle hårtyper få en omgang krøller uden risiko for varmeskader. Krøllecylinderen kan desuden dreje både til højre, venstre og i forskellige retninger, så du kan skabe et look, der til forveksling ligner helt naturlige krøller. Har du i øvrigt langt og tykt hår, som kan være svært at lave holdbare styles i, er dette krøllejern rigtig godt til dig! 

HH Simonsen Rod Deep Waver VS5

Bedste til at lave bløde og voluminøse krøller

Fordele
  • pros-icon.svg 3 meter lang og drejbar ledning – super god bevægelsesfrihed
  • pros-icon.svg Krøllejernets keramiske varmeplader er belagt med turmalin så du får ekstra beskyttelse når du krøller håret
  • pros-icon.svg 5 forskellige temperaturindstillinger
  • pros-icon.svg Ergonomisk greb med et solidt gummihåndtag gør det ekstra nemt at style og gøre ved

Detaljeret gennemgang

Til dig, der er på jagt efter dybe og markante krøller kommer her et lidt anderledes krøllejern fra danske HH Simonsen. Med et enkelt klem og i løbet af ingen tid giver dette krøllejern dig de flotteste bølgede lokker. 

Derfor skal du vælge HH Simonsen Rod Deep Waver VS5

Mere et formjern end et krøllejern – denne HH Simonsen model er ikke som de andre. Her skal du nemlig ikke sno håret rundt om krøllejernet eller dreje mens du er i gang, og du skal derfor heller ikke bekymre dig om brændte fingerspidser. 

Dette formjern er genialt til at skabe solide, tydelige bølger og volume i mellemlangt- og langt hår, og pjusker du lidt op i håret efterfølgende får du et super flot beach-hair look.

Formjernets 5 temperaturindstillinger rangerer fra 150- til 210 grader og kan derfor anvendes i både fint og tyndt hår og kraftigt og tykt hår. Skal du i øvrigt til 80’er fest eller skal ungerne til børnefødselsdag, så kan dette værktøj tilmed skabe nogle ret flotte crepe-krøller! 

Guide

Sådan vælger du det bedste krøllejern

Har du langt, kort, tykt eller tyndt hår? Hvilke slags krøller er du på jagt efter, og hvad er dit budget? Altsammen overvejelser du bør gøre dig inden du kaster penge efter et nyt krøllejern. Mange af os er ude efter et voluminøst og naturligt look når vi tænker på krøllejernets funktion, hvilket også afspejler sig i den effekt og type krøller som mange af de bedste krøllejern er designede til at kunne lave.

Varmepladernes materiale

Mens mange krøllejern markedsføres så de passer til alle hårtyper og hårlængder, er det nu engang ikke alle, der er lige gode til det hele.

Et godt råd er først at undersøge krøllejernets varmeplader; hvor brede de er, og hvilket materiale de er lavet af. Herudfra vil du kunne danne dig et billede af, hvilken type krøller som jernet kan lave, og ligeledes hvilken hårtype det vil være mest effektivt til. De fleste kvalitetskrøllejern er udstyrede med keramisk belagte varmeplader – nogle med ion-teknologi, andre uden. Det er aldrig en dårlig idé at vælge et krøllejern med ioniserende plader, men fordi vi vil have krøl og volume (modsat glattejernets ‘flade’ look) vil et stylingprodukt oftest være nok til at få samling på eventuel frizz og flyvske hårstrå efter du har krøllet det.

Derudover har nogle krøllejern, som for eksempel GHD krøllejern, specialdesignede varmeplader med en lav temperaturindstilling, og innovativ teknologi, der netop får samling på flyvske hårstrå og på den måde sørger for et ekstra glansfuldt resultat.

Varmepladernes bredde

Et krøllejern med brede varmeplader kan tage større hårtotter ad gangen og størrelsen på krøllet vil typisk også være større og blødere. Er varmepladerne derimod mindre, vil det være nemmere at lave et ligeledes mindre krøl. Krølning med mindre og smallere varmeplader vil dog tage noget længere tid, hvis du har langt og tykt hår, da du vil blive nødt til at krølle mindre hårtotter ad gangen for at opnå optimal effekt. Typer med tykt og kraftigt hår vil altså stort set altid få mest ud af et krøllejern med bredere varmeplader – det går bare lidt hurtigere.

Krøllejern med smalle varmeplader vil oftest være rigtig gode til tynde og fine hårtyper, hvad enten der er tale om store krøller eller de mindre af slagsen.

Krøllejernets temperaturindstillinger

De fleste krøllejern har forskellige temperaturindstillinger, og disse har – ligesom størrelsen på krøllejernets varmeplader – en betydning for, hvor effektiv krøllejernet vil være til din hårtype (tykkelsen på dine hårstrå).

Ligesom det gælder for andre varmeapparater, kan håret klare mere varme jo kraftigere det er. Det betyder også, at hvis du for eksempel er på jagt efter mindre og definerede krøller i en stor og tyk hårpragt, så skal du sikre dig, at temperaturen kan komme lidt i vejret (men ikke for meget!) samtidigt med, at krøllejernets varmeplader gerne skal være lidt smallere og med afrundede kanter.

Cylinder eller spole i krøllejernet – manuelt eller automatisk?

Når spørgsmålet kommer til udformningen på det, der i krøllejernet sørger for det faktiske krøl, så er der igen flere muligheder at vælge imellem. Mens den ene ikke nødvendigvis er bedre end den anden, vil effektiviteten dog variere i forhold til, hvilken type af krøl, du ønsker.

Et traditionelt krøllejern med keramisk belægning på afrundede varmeplader, hvor håret klemmes og der drejes rundt manuelt, giver oftest ‘bare’ et almindeligt blødt standard krøl eller bølger. Selvom mange af disse cylinderformede krøllejern er designede til at også at kunne lave mindre krøller, er det altså de lidt mere teknologiske typer af krøllejern du skal have fat i, hvis du vil have små stramme krøller. Alternativt skal du have gang i de gode gammeldags krøllespoler og godt med stylingprodukter – så kan du for alvor få proptrækkerkrøllerne frem.

Krøllejern eller wand?

Er du forvirret over, hvad forskellen er på et traditionelt krøllejern og en såkaldt wand?

Et traditionelt krøllejern fastklemmer håret mellem to varmeplader, hvorimod du med en wand skal vikle håret omkring krøllejernets cylinder. Ved et traditionelt krøllejern skal du dreje rundt for at opnå den krøllede effekt mens du med en wand nøjes med at vikle håret omkring og holde det i nogle få sekunder.

De er ret vigtigt, at en wand er designet således, at den yderste tip/spids ikke opvarmes mens du bruger det. Godt nok medfølger der en varmebeskyttende handske til stort set alle af disse wand-typer, men en varmehandske giver bare en mere solid, og ikke mindst sikker krølning, så du ikke skal bekymre dig om risikoen for at brænde dine fingre mens du er i gang. Selvom din krølle wand er designet med en kold tip/spids, er det derfor altid en god idé også at få den varmebeskyttende handske på, skulle den følge med i købet.

Krøllejern eller Curling Wand – hvilken er bedst?

Skal du vælge en wand eller et traditionelt klemme-krøllejern? Her kommer det an på, hvilken slags krøller du er ude efter og hvor kreativ du har behov for at være. En curling wand er for eksempel rigtig god til at lave løsere og blødere former for krøller i mellemlangt- og langt hår. Er du ude efter glamourøse hollywood krøller, er en wand lige præcis hvad du har brug for. Generelt giver en curling wand mere frihed i forhold til forskellige styles, men kan samtidigt kræve lidt mere øvelse for at få fuldt udbytte af mulighederne.

Har du derimod kortere hår, vil et almindeligt krøllejern være langt bedre. Ligeledes vil et almindeligt krøllejern give flere muligheder i forhold til typer af krøl, ligesom det kan give langt mere definerede krøller end en curling wand kan. Har du stort hår fra naturens side med masser af frizz, vil et krøllejern typisk give dig bedre resultater, da hele hårtotten behandles og flyvske hårstrå udglattes. Netop fordi håret behandles på begge sider, vil en omgang krøl med et traditionelt krøllejern som regel også holde i noget længere tid.

Automatiske krøllejern

I stedet for manuelt at skulle vikle håret omkring et krøllenæb, eller dreje rundt og klemme til, skal du med et automatisk krøllejern bare finde en passende tot hår, sætte det i krøllejernet, og se på mens hårlokken krølles. Det er for mange en del nemmere, ligesom effekten på krøllet ofte også vil være mere defineret. Endnu en fordel ved at anvende et automatisk krøllejern ligger i, at effekten i krøllejernet vil være det samme for hvert krøl, så du er garanteret ensartede resultater.

Vil du have små krøller vil et automatisk krøllejern i mange tilfælde (dog afhængigt af tilbehør) gøre et fantastisk stykke arbejde for dig.

Rykker vi lige et niveau op, findes der også krøllejern som for eksempel Dyson krøllejernet, vi har på vores liste i artiklen her. Automatisk og i den grad innovativ, sørger krøllejernets blæsestyrke for, at håret automatisk omslutter sig krøllespolen når det holdes tæt mod den.

Ikke nok med det, krøllerne laves uden brug af høje varmetemperaturer. Dysons automatiske krøllejern er altså ret unikt i denne sammenhæng.

Mens det kan være svært at hamle op med denne type af teknologi, som i øvrigt også ligger i den noget høje ende af prisskalaen, behøver man ikke nødvendigvis at vælte budgettet for at få et flot krøl i hårlokkerne. Så er du ikke lige en aficionado af avanceret teknologi, kan mindre sagtens gøre det. Mange krøllejern til under halvdelen af prisen er rundt regnet lige så gode.

Guide til brug af krøllejern

Som nævnt længere opppe, har varmepladernes størrelse afgørende betydning for hvilket krøllejern du skal vælge. Det nytter for eksempel ikke noget, at bruge et krøllejern med monsterbrede varmeplader, hvis du vil have små og fyldige krøller.

En anden ting du skal kigge efter er, hvordan krøllejernets næb er udformet; er det en lige cylinder eller er det mere kegleformet? Kegleformede krøllejern giver dig mulighed for flere forskellige typer af krøl. Med et kegleformet krøllejern kan du både lave løse og afslappede krøller og mere stramme og definerede krøller. Og som en ekstra fordel, har du med det kegleformede design mulighed for at kombinere disse forskellige typer af krøl.

Brug altid et varmebeskyttende produkt når du skal krølle dit hår

Uanset hvilket varmeapparat du vil style dit hår med, bør du altid beskytte håret før du går i gang – for eksempel med en varmebeskyttende spray, en olie, eller lignende. Selvom det kan være fristende at springe dette trin over, vil vi til hver en tid råde dig til at huske det varmebeskyttende produkt i hårlokkerne, for det kan faktisk godt gå galt, hvis du glemmer det. Har du for eksempel sart hår og kommer til at bruge krøllejernet med en ‘forkert’ temperatur, kan selv en enkelt gang være ødelæggende for håret.

Krøl kun når håret er tørt

Ingen bryder sig om brændte hårlokker, så husk lige at tørre håret godt igennem inden du går i gang med krøllejernet.

Nej, der går ikke ild i dit hår hvis du sætter det i krøllejernet mens det er vådt, men det er tæt på! Udover, at vådt og fugtigt hår er ekstra skrøbeligt, så vil krøllejernets varme have en smeltende effekt, hvis håret ikke er helt tørt når det udsættes for de varme temperaturer; det ødelægger ganske enkelt fibrene i dine hårstrå, så er det sagt.

Inddel håret i sektioner

Du kan gøre din krøllesession noget mere effektiv, hvis du inddeler håret i sektioner før du går i gang. Brug hårklemmer som for eksempel ‘krokodilleklemmer’, det gør det super nemt. Der er ingen regler for, hvordan du inddeler håret, men et godt råd er et starte ovenfra på toppen af hovedet, og arbejde nedad. Har du midterskilning kan du med fordel starte med at dele denne op i totter fra pande til nakke, og fortsætte på samme måde med de nedre hårlag.

Krøl i den rigtige retning

Det kan lyde mærkeligt, men man kan godt krølle håret i den forkerte retning. For de flotteste og mest naturlige resultater bør du altid krølle håret væk fra ansigtet – så får du både et ensartet og spændstigt krøl og et super flot fald i længderne. Skulle du være fristet til at gøre det i modsatte retning (ind mod ansigtet), bør du i det mindste sørge for at gøre det ens i begge sider.

Krøl ikke for meget hår ad gangen

Mange begår den samme fejl at krølle for meget hår ad gangen. Det resulterer i et svagt krøl, der, hvis det overhovedet er synligt efter en omgang i krøllejernets klemme, aldrig holder ret længe. Finten her er at tage en noget mindre hårtot end du umiddelbart vil vurdere, at størrelsen på dine krøller skal være.

Sådan krøller du håret med et krøllejern

Findes der noget bedre end en sådan-gør-du-guide? Nej vel? Du har sikkert allerede en idé om, hvordan man krøller håret, men for god ordens skyld, får du lige en vejledning.

Vi fortæller dig nemlig her, hvordan du får mest ud af dit krøllejern så du kan få sat et flot krøl på hårpragten, der holder hele dagen!

  1. Sørg for at dit hår er helt tørt og uden filtrede totter inden du putter et varmebeskyttende produkt i og inddeler det i sektioner
  2. Tænd for krøllejernet og indstil det til den rette temperatur – det varer som regel ikke længe før det er fuldt opvarmet og klar til brug
  3. Bruger du en curling wand, sørg da for at få den varmebeskyttende handske på
  4. Tag en hårtot og sno rundt omkring (hvis det er en wand) eller drej (hvis det er et krøllejern) i retningen væk fra ansigtet – husk at vende krøllejernet nedad imens
  5. Hold positionen i mellem 8 og 10 sekunder mens du stadig holder krøllejernet nedad
  6. Lad derefter hårtotten falde ude at røre ved den
  7. Klips den krøllede hårtot op med en klemme så den ikke rører ved resten af håret
  8. Voilà – fortsæt på samme måde med næste hårtot

Lad krøllerne køle af inden du rører ved dem

Så snart din hårtot har sluppet krøllejernets varme, skal du enten klipse hårtotten op eller bare lade den helt være indtil den er kølet af. På den måde vil krøllet ‘sætte sig’ bedre, og ligeledes holde længere og få et flottere fald, når du efterfølgende putter et stylingprodukt i.

FAQ

Hvilket krøllejern er bedst i test?

Babyliss’ Curl Secret 2 C1300E model er bedst i test! Automatisk og effektiv som ingen anden skaber dette krøllejern både store, små og altid perfekte krøller i alle hårtyper.

Hvor mange grader skal et krøllejern være?

Den gennemsnitlige maksimal temperatur i mange krøllejern er omkring de 220 grader, og er beregnet til tykt og kraftigt hår. Tyndt og fint hår bør ikke krølles ved mere end højst 190 grader.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×