The Body Shop Make It Real Together Big Advent Calendar
Hvis du nægter at gå på kompromis med indholdet af din pakkekalender, så vil vi anbefale dig at investere i en af de tre adventskalendere fra mærket The Body Shop. Du kan frit vælge mellem deres lille Advent Calendar, Big Advent Calendar eller Ultimate Advent Calendar. Uanset hvilken du vælger, vil du få en pakkekalender fyldt til randen med naturlige og lækre hudplejeprodukter. Alle produkterne er velduftende og leveres i forskellige størrelser. Vi kan nok…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Årets sidste måned banker snart på døren, og det betyder hygge, god mad og en masse gaver for de fleste. Mange personer vælger at investere i en chokoladejulekalender for at være lidt sød ved sig selv gennem julen, men hvorfor ikke skifte denne ud med en makeup julekalender i stedet? På den måde gemmer der sig en overraskelse bag hver låge hele december måned frem for blot en lille chokolade til den søde tand.
I denne artikel guider vi dig til den bedste julekalender 2021, så du kan få en pakkekalender, der lever op til dine ønsker og består af dine favoritter / foretrukne mærker. Vi har alle hver vores ønsker til julekalendere og derfor kan du finde bud på flere forskellige varianter på listen. F.eks. er nogle pakkekalendere mere luksuriøse end andre, mens andre har særligt fokus på hår, negle, hud, makeup e.l. Alle de nedenstående modeller er nogle af de mest populære julekalendere på markedet, så du skal skynde dig at slå til, da du ellers ender med at julekalenderen bliver udsolgt!
The Body Shop Make It Real Together Big Advent Calendar – Den bedste makeup julekalender
Hvis du nægter at gå på kompromis med indholdet af din pakkekalender, så vil vi anbefale dig at investere i en af de tre adventskalendere fra mærket The Body Shop. Du kan frit vælge mellem deres lille Advent Calendar, Big Advent Calendar eller Ultimate Advent Calendar. Uanset hvilken du vælger, vil du få en pakkekalender fyldt til randen med naturlige og lækre hudplejeprodukter. Alle produkterne er velduftende og leveres i forskellige størrelser. Vi kan nok godt afsløre, at nogle af produkterne er mere dybdegående, mens andre hjælper dig til at opnå en pænere hud i hverdagen – og så har vi vist ikke sagt for meget.
Der er en helt klar fordel ved at købe sin pakkekalender hos The Body Shop: du støtter også gode formål i processen. The Body Shop har nemlig i mange år været fortaler for både miljøet, menneskerettigheder og beskyttelsen af dyr. Du kan derfor være sikker på, at indholdet i deres julekalendere lever op til nogle skrappe krav inden for disse områder.
Du kan udmærket investere i The Body Shop Make It Real Together Big Advent Calendar (mellem størrelse), hvis du gerne vil forkæle dig selv, men heller ikke bruge alt for mange penge på købet af din nye julekalender. Produktet ligger til en pris mellem deres billigste og dyreste pakkekalender og har en samlet værdi af 1.385 kroner. Du kan også forkæle dig selv ekstra meget og investere i den lidt dyrere pakkekalender, som har en samlet værdi af 2.395 kroner – eller spare lidt penge og i stedet vælge deres billige pakkekalender, der har en samlet værdi af 820 kroner.
Det vi liker:
- Indeholder en god blanding af lækre kropsplejeprodukter med forskellig duft
- Et mærke der går højt op i miljø, beskyttelse af dyr og menneskerettigheder
- Mulighed for at købe pakkekalenderen i flere størrelser og prisklasser
Rituals Exclusive 2020 Advent Calendar – Den bedste velduftende og afslappende makeup julekalender
Der er flere gode grunde til at investere i denne julekalender fra mærket Rituals. Helt generelt er Rituals produkter investeringen værd, da de alle er yderst velduftende og har rod i naturlige duftblandinger. Formålet med flere af deres varer er at få forbrugeren til at opnå glæde, afslapning og ro i en ellers hektisk hverdag. Dette gøres ved at forkæle sanserne med alt lige fra velduftende parfumer, badesæber, scrubs, makeup, cremer o.l.
Du behøver dog ikke nødvendigvis at tage stilling til, hvilken Rituals kollektion der er din egen yndlings eller hvilke produkter du ønsker at prioritere, hvis du i stedet blot forkæler dig med denne julekalender. I pakkekalenderen får du nemlig en samling af alle de bedste produkter fra Rituals’ kollektioner. Der er noget for enhver i denne kalender, og vi lover dig en velduftende og afslappende december måned og start på det nye år, når du benytter dig af kalenderens indhold.
Rituals har to forskellige julekalendere, som du kan vælge imellem: Exclusive og Deluxe. Men som navnene også antyder, så går du på ingen måde på kompromis med indholdet, uanset hvilken af dem du vælger. Rituals Exclusive 2020 Advent Calendar har en samlet værdi af 1.000 kroner, mens Rituals Deluxe 2020 Advent Calendar har en samlet værdi af 1.200 kroner.
Det vi liker:
- Indeholder 24 eksklusive og velduftende produkter fra Rituals
- Leveres med 4 specielle adventslys, så du får ekstra hygge gennem december
- Rituals kan hjælpe dig med at opnå ro i en hektisk hverdag
- Mulighed for at købe to varianter af kalenderen – Exclusive eller Deluxe
NYX Professional Makeup Diamonds and Ice Please 24 Day Advent Calendar Festive Countdown – Den bedste billige makeup julekalender
Hvis du ikke har det største budget at købe julekalender for, men stadig gerne vil forkæle dig selv lidt gennem december, så vil vi anbefale dig at se nærmere på denne julekalender fra mærket NYX. Produktet sælges nemlig til en mere budgetvenlig pris end andre julekalendere på markedet, men du får nu stadig et godt udvalg og gode gaver hver dag i løbet af julen.
Du kan få alt, hvad hjertet begærer med denne julekalender fra mærket NYX. Der er makeup til alle lejligheder samlet i julekalenderen, så du kan komme gennem julen og nytår med lidt ny makeup til rådighed. Og så kan du hurtigt finde ud af, hvilke produkter fra NYX du selv skal ud og have fingrene i i det nye år. I denne julekalender finder du en god blanding af forskellige ikoniske bestsellers. Nogle varianter gives i fuld størrelse, men andre er i ministørrelser.
Julekalenderen fra NYX har en samlet værdi af 1.028 kroner.
Det vi liker:
- Sælges til en overkommelig pris med god værdi for pengene
- En god blanding af mange forskellige typer af makeup
- Du får både produkter i fuld størrelse og ministørrelse
Essie Julekalender – Makeup julekalender til forkælelse af neglene
Er det dine negle, der har brug for ekstra kærlighed i år? I så fald skal du forkæle dig selv med en makeup julekalender fra mærket Essie. Essie er generelt en af de førende producenter, når det kommer til neglelak og neglepleje. Deres produkter koster ikke alverden – og det samme gør sig gældende for deres julekalender 2020.
Julekalenderen fra Essie indeholder 24 overraskelser, der dog alle har dét tilfælles, at de vil sikre dig den pæneste manicure. Og dét endda helt uden at skulle bede om professionel hjælp. En af de helt store fordele ved at vælge denne julekalender er, at du kan få prøvet en hel del lækre produkter til dine negle, som du ikke nødvendigvis ville investere i normalt. Julekalenderen giver dig altså muligheden for at komme lidt ud af din comfort zone og prøve noget nyt!
I alt har denne julekalender fra Essie en samlet værdi af 1.280 kroner.
Det vi liker:
- Fuldkommen forkælelse af neglene hele december igennem
- Mulighed for at prøve nogle nye farver, som du ikke normalt ville købe
- Indholdet kan holde længe, hvis ikke du åbner de forskellige produkter
Ciate London Mini Mani Month – Makeup julekalender med vegansk og miljøvenligt indhold og opbygning
Der findes ikke noget bedre, end at forkæle sig selv med en god pakkekalender til jul. Og hvorfor ikke sørge for, at du giver dig selv en kalender indeholdende gaver, som du også kan få glæde af efter december måned? Dét kan du med denne makeup julekalender fra mærket Ciate London. Pakkekalenderen indeholder en række gode produkter til vedligeholdelse og smuksering af dine negle. Du kan altså være sikker på, at dine negle ikke lider under kulden i løbet af vinteren, når du forkæler dig selv med denne julekalender.
En af de helt store fordele ved at vælge denne pakkekalender fra Ciate London er, at den og dens indhold er vegansk, cruelty free og bæredygtig. F.eks. er de forskellige negleprodukter udviklet med op til 80 procent naturlige ingredienser og så er alt indhold bionedbrydeligt, så det ikke skader miljøet. De benyttede glasbeholderen er desuden fremstillet af 10 procent genanvendt glas og propperne er 100 procent genanvendelige. Derudover er også den inderste del af pakkekalenderen genanvendelig. Du gør altså ikke blot noget godt for dig selv, men også for miljøet ved at vælge denne julekalender.
Denne julekalender fra Ciate London har en værdi af 1.250 kroner.
Det vi liker:
- Indholdet er vegansk med op til 80 procent naturlige ingredienser per produkt
- Bæredygtig æske og forskellige beholdere – er bl.a. genanvendt og genanvendelige
- Cruelty free indhold
Sunkissed Julekalender: 25 days of beauty – Billig makeup julekalender med ekstra overraskelse
Kan du bare ikke få nok af gaver og selvforkælelse? I så fald skal du investere i denne julekalender fra Sunkissed, da den ikke nøjes med at give dig gaver frem til juleaften, men faktisk også giver dig en gave den 25. december. Du kan altså glæde dig til en gave i 25 dage i december frem for de normale 24 dage. Så er der også noget at glæde sig til dagen efter jul, når du har givet og fået alle julegaver aftenen før.
Bag de 25 låger gemmer der sig et hav af forskellige makeup produkter. Du skal altså ikke være nervøs for, at der kun er enkelte ting at vælge mellem, når december måned er færdig og alle låger er åbnet. I pakkekalenderen er der noget for enhver forbruger, uanset om du normalt går med meget eller lidt makeup. Vi vil især anbefale dig at investere i denne pakkekalender, hvis du foretrækker at benytte makeup produkter med en smule farve i – for det er nemlig, hvad der gør sig kendetegnende for produkterne fra Sunkissed. Du vil derfor opnå en god glød i huden, når du benytter dig af produkterne i denne julekalender – også selvom vinteren er over os.
En anden fordel ved dette produkt er, at det sælges til en yderst billig pris, som alle kan være med på. Du skal derfor ikke gå på kompromis med resten af indkøbene i december, blot for at få råd til en julekalender, hvis du vælger denne variant. Og når du den er så billig, hvorfor så ikke købe en ekstra med til en god veninde? Så kan I bonde over kalenderen gennem julen!
Det vi liker:
- Sælges til en billig pris, som alle kan få råd til
- Indeholder 25 låger frem for 24
- Sikrer dig en glød i huden selv i den kolde vintertid
Lancôme Christmas Calender 2020 – Den bedste makeup julekalender af kvalitetsprodukter
Julen er en tid til at forkæle sig selv lige så meget som andre. Og hvis du ikke har lyst til at gå på kompromis med din egen pakkekalender, så skal du kaste blikket på denne julekalender fra Lancôme. Til julen 2020 har de udviklet en julekalender, der er fuld af kvalitetsprodukter til enhver hudtype. Du er garanteret en god hudpleje hele december igennem – og mon ikke nogle af produkterne også fint holder ind i det nye år!
Ud over rig og dybdegående hudpleje indeholder denne æske og nogle typer af langtidsholdbar makeup (vi må hellere lade være med at fortælle hvilke – det skal jo gerne fortsat være en overraskelse). Det er altså ikke at skrue for tykt på, når vi siger, at denne pakkekalender indeholder produkter af høj kvalitet. Du skal altså vælge denne kalender fra Lancôme, hvis du kun er interesseret i at gøre noget godt for dig selv.
Lige netop denne julekalender formår at skille sig ud fra andre varianter på markedet, hvilket i sig selv er en stor bedrift. Dette skyldes, at kalenderen skal pakkes ud på et bord, hvorefter du kan se en lille “landsby” af pakker og et miniature Eiffeltårn i midten. Hvert mini-hus i Paris’ midte gemmer således på en lækker overraskelse.
Kalenderen har desuden en høj værdi af 3.630 kroner, så der er mange penge at spare.
Det vi liker:
- Indeholder en blanding af dybdegående hudpleje og langtidsholdbar makeup
- Består udelukkende af kvalitetsprodukter
- Anderledes udseende, da den foldes ud på bordet og hver gave pakkes ud
House of Stars Cult Cosmetics Small Star Julekalender 2020 – Den bedste makeup julekalender med indhold fra flere mærker
Har du svært ved at vælge ét brand, som du vil købe pakkekalender af? Hvorfor så overhoved forsøge at vælge? Dét behøver du nemlig ikke, hvis du investerer i denne makeup julekalender fra House of Stars Cult Cosmetics. Uden at afsløre for meget om indholdet, kan vi godt nævne, at der både findes gaver fra The Balm, Aether Parfums, Rock Makeup, OPV Beauty, de_CURE og mange, mange flere i denne pakkekalender. Du får altså en god blanding af flere lækre mærker og dermed både hudpleje, makeup, dufte og redskaber.
Pakkekalenderen er lavet sådan, at du skal åbne en gavepose hver dag frem til juleaften. På gaveposerne står der dato på, men det føles nærmest som om, at du får en reel pakke hver dag. Indholdet er desuden en blanding af både fulde og mini størrelser, men du vil ikke opleve at få brevprøver i denne kalender.
Julekalenderen fra House of Stars Cult Cosmetics har en samlet værdi af 2.650 kroner.
Det vi liker:
- Blandet pakkekalender med indhold fra flere forskellige udvalgte brands
- Indeholder både duft, hudpleje, makeup, pensler m.m.
- Pakket som små gaver, så du kan åbne en ny gave hver dag
L’Occitane Premium Calendar Holiday – Den bedste pladsbesparende makeup julekalender
Har du ikke plads til at have en stor pakkekalender stående i hjemmet? Så skal du se nærmere på denne julekalender fra mærket L’Occitane. Mange julekalendere fylder utroligt meget, selvom indholdet ikke nødvendigvis behøver at have så meget plads. Dette er dog ikke tilfældet med denne pakkekalender, da den er udviklet til netop at være pladsbesparende. De 24 gaver er således pakket i forskellige skuffer, der kan trækkes ind og ud efter behov. Du kan altså sagtens vælge at have alle skufferne skubbet ind i løbet af dagen, og kun åbne dem, når du leder efter din daglige gave. Vi må også hellere pointere, at du udmærket kan gemme opbevaringen efterfølgende, så du kan opbevare makeup e.l. i den efter jul.
Denne julekalender er ideel til dig, der ikke kan vælge, hvad du helst vil have for nogle små gaver til jul. Pakkekalenderen indeholder nemlig en del forskellige overraskelser for hele kroppen. Du kan således blive forkælet fra top til tå med indholdet fra kalenderen. Producenten L’Occitane har endda sørget for, at der er en god blanding af populære klassikere og nye luksus produkter i kalenderen. Du kan derfor roligt stole på, at der vil være noget for enhver i denne julekalender.
Produktet er en perfekt julekalender, da du får god værdi for pengene – og derfor får du mulighed for at forkæle dig selv med nogle gode produkt favoritter, uden at du skal spare resten af måneden. Den samlede værdi for produktet er 1.250 kroner, men den sælges meget billigere.
Det vi liker:
- Udviklet med et pladsbesparende design, så den ikke fylder alverden
- Indeholder populære produkter til at forkæle kroppen fra top til tå
- Flere nye produkttyper er pakket i kalenderen
Schwarzkopf Professional Adventskalender 2020 – Den bedste makeup julekalender med favoritter til håret
En lang række af de ovenstående produkter har fokuseret på at give forkælelse til hele kroppen, men måske du hellere vil fokusere på ét område: dit hår. I så fald skal du investere i årets julekalender fra Schwarzkopf Professional, da de har samlet en række favoritter i en perfekt samling, så du kan få pæne og fyldige lokker gennem den triste vintertid. Produktet indeholder 24 overraskelser til enhver hårnørd. Du kan forvente en god blanding af både plejende og styling produkter, samt pynt til håret. De forskellige produkter kommer i flere størrelser, så du kan både få luksus produkter i mini- eller fullsize.
Du skal desuden ikke være nervøs for, at du ikke kan bruge halvdelen af indholdet, fordi du har en bestemt hårtype. Denne pakkekalender er udviklet til at kunne bruges af alle hårtyper. Den er altså perfekt, uanset om du har tyndt, fedtet, tykt etc. hår. Indholdet er dog en god blanding af mange favoritter, og derfor er det ikke sikkert, at du benytter alle ingredienser og produkter normalt – men så kan du jo enten prøve noget nyt eller give gaven videre til en tæt på dig
Det vi liker:
- Ultimativ forkælelse af håret fra rod til spids
- Lækker blanding af mini- og fullsize produkter, samt pynt til håret
- Størstedelen af indholdet kan benyttes til de fleste hårtyper
Alternativ til makeup julekalenderen: 12 gaver gennem december til manden i dit liv
Alle de ovenstående produkter sikrer dig ren forkælelse af kroppen – og nogle af dem kan sagtens benyttes af både kvinder og mænd (f.eks. julekalenderen fra Rituals). Men det kan nu godt tænkes, at du vil forkæle manden i dit liv, uanset om det er din far, bror, kæreste, ven etc., med en lækker pakkekalender der indeholder overraskelser specielt udviklet til den mandlige krop.
I så fald vil vi anbefale dig at se nærmere på Mankind 12 Days 2020 – en alternativ pakkekalender fra mærket ManKind, som har udviklet en julekalender 2020 til mænd, der indeholder 12 gaver. Der skal altså åbnes en låge hver anden dag frem for hver dag, som man ellers gør med de fleste andre julekalendere. Der er dog én klar fordel ved at der kun er samlet 12 gaver i denne julekalender: indholdet består af luksus favoritter med berigende ingredienser. Det kan altså godt være, at der kun er 12 gaver i alt frem til jul, men hver eneste pakke vil føles som en hel julegave.
Lige netop denne lækre pakkekalender til mænd er fyldt med overraskelser med en samlet værdi for over 3.000 kroner. Selve julekalenderen har altså umådelig god værdi for pengene.
3 gode grunde til at investere i en makeup julekalender
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal investere i en makeup julekalender frem for en variant, der indeholder chokolade, julegodter e.l.? I så fald skal du læse med i de nedenstående afsnit, hvor vi giver 3 gode bud på, hvorfor en makeup julekalender er et bedre valg end de mere traditionelle julekalendre.
En makeup julekalender er ikke lige så usund som en chokoladekalender
En af de helt store fordele ved at forkæle sig selv med en makeup julekalender frem for en chokolade, vingummi, juleslik e.l. pakkekalender er, at du ikke spiser usundt på daglig basis hele december igennem – i hvert fald ikke fra morgenstunden. Der bliver allerede spist godt med julegodter og chokolade i løbet af december måned, og derfor kan man muligvis godt undvære en pakkekalender med dette indhold.
En pakkekalender uden slik og chokolade er især en god løsning, hvis du forsøger at skære ned på dit indtag af sukker og / eller usunde sager. For selvom du kan finde sundere julekalendere, så er det bare ikke helt det samme. Så er det en bedre løsning at forkæle kroppen med noget helt andet.
Indholdet i en makeup julekalender kan holde længe
Chokolade holder ikke særlig længe, når det først ligger uden for sin indpakning, og derfor kan du normalt kun nyde indholdet fra din makeup julekalender i en kort tidsperiode. Det er altså ikke helt så nemt at gemme indholdet, så det kan nydes på et senere tidspunkt. Dét kan du dog udmærket gøre med en makeup julekalender, da en stor del af indholdet i de forskellige æsker har ubegrænset holdbarhed.
For mange hudpleje- og makeupprodukter gælder det nemlig, at de kan holde sig så længe de ikke bliver åbnet. Det betyder teknisk set, at du kan få glæde af indholdet i din pakkekalender gennem hele året og ikke kun i december – ja, afhængigt af hvor meget du bruger indholdet kan det måske holde længere end blot et år.
Du kan prøve nogle nye produkter, som du ellers ikke ville købe
Man kan argumentere for, at dette punkt både kan tælle som en fordel og en ulempe ved en pakkekalender. For det er nemlig en årsag til, at mange investerer i en makeup julekalender og at de holder sig langt væk fra disse typer af kalendere. Du kan godt være uheldig at investere i en makeup julekalender, hvor du ikke er glad for alt indholdet – og så kan det virke som om, at dine penge er spildt. Tricket er altså at investere i en pakkekalender, hvor man regner med at kunne bruge størstedelen af indholdet (du kan eventuelt læse om kalenderens indhold før du køber den, men så er det jo trods alt ikke en overraskelse længere).
Men er det virkelig så slemt at få nogle gaver, som man ikke nødvendigvis selv kan bruge? Måske kan din mor, veninde, søster e.l. få glæde af produktet? Og så har du jo glædet dem lidt ekstra i december. Det kan også sagtens tænkes, at du opdager en helt ny type produkt – uanset om det er beauty, hudpleje eller noget tredje – som du aldrig ville have fundet frem til, hvis ikke du havde købt lige netop dén julekalender.
Sådan vælger du den rette makeup julekalender for dig
Formålet med en pakkekalender er naturligvis at få mest mulig glæde af den selv. Du skal altså gerne sørge for at vælge en julekalender, der passer til dine behov og ønsker. Men hvordan finder du egentlig frem til den rette pakkekalender for dig? Jo, det kan du blive klogere på i dette afsnit.
Indhold: Først og fremmest skal du gøre dig nogle overvejelser om, hvad du egentlig ønsker, at julekalenderen skal indeholde. Vil du gerne have hudpleje, makeup, produkter til badet, neglepleje eller hvad foretrækker du? Nogle pakkekalendere indeholder en blanding af mange forskellige ting, mens andre primært har ét fokus
- Mærke: Overvej gerne, om du har en forkærlighed for ét bestemt mærke – måske er det dét mærke, som du skal købe pakkekalender fra? Det kan også tænkes, at du vil have en kalender med indhold fra flere forskellige brands
- Pris: Du skal naturligvis stille dig selv spørgsmålet om, hvad du er villig til at betale for din pakkekalender. Du kan nemlig købe pakkekalender i mange forskellige prisklasser. Vi vil anbefale dig at tænke over, hvad du har råd til at betale for din kalender, før du falder over en bestemt variant. Nogle typer koster over tusinde kroner, mens andre fås til blot et par hundrede kroner. Husk desuden, at prisen ofte afspejler indholdet – du kan altså ikke forvente unikke kvalitetsprodukter, hvis julekalenderen koster 200 kroner
- Størrelse: Nogle julekalendere fylder mere end andre, og derfor kan det også godt betale sig at gøre sig nogle overvejelser om, hvor meget kalenderen egentlig må fylde. Dette kan f.eks. bestemmes, når du ved, hvor du ønsker at have den stående i hjemmet
- Hensyn: Benytter du dig kun af veganske eller naturlige produkter? Måske du går meget op i bæredygtighed? Eller måske du har en bestemt hudtype, som du er nødt til at tage hensyn til i valget af pakkekalender, så du rent faktisk kan få glæde af størstedelen af indholdet? Uanset hvad årsagen er, vil vi anbefale dig at tænke over, om der er noget, som du skal tage hensyn til, før du køber din pakkekalender
Hvis du er meget i tvivl om, hvilken type makeup julekalender du skal forkæle dig selv med, fordi du gerne vil være sikker på, at den indeholder nogle produkter, som du rent faktisk kan bruge til noget, vil vi anbefale dig at snyde en smule. Det kan du gøre ved at søge efter indholdet på din julekalender (listen står nogle gange hos forhandleren under beskrivelsen af produktet). På den måde kan du hurtigt afveje, om den indeholder nok af de ting, som du ville kunne bruge i hverdagen, til at du vil investere i den.
Overvej en julekalender med te
Vil du gerne have et alternativ til en makeup og chokolade julekalender? Så vil vi anbefale dig at overveje at købe en julekalender med te. På den måde får du stadig en julekalender, hvor du glæder dig til at åbne lågerne hver dag, men det er langt fra lige så usundt som en chokoladekalender eller koster lige så meget som en makeup julekalender.
Andre fordele ved en te julekalender er, at te har en beroligende virkning på kroppen og får dig ned i et afslappet gear, når du tager dig tid til at nyde den i hverdagen. Dette er især en god ting i december måned, hvor mange oplever ekstra stress og hektisk planlægning. Te hjælper desuden helt generelt også på din velvære, da det er med til at rense kroppen – også selvom du ikke drikker detox te. Og så findes te i et hav af forskellige smagsvarianter, så du har rig mulighed for at nyde en velsmagende kop te, uanset hvilken te kalender du vælger at investere i.
FAQ
Hvilken makeup julekalender er den bedste?
Vi har kåret The Body Shop Make It Real Together Big Advent Calendar som bedst, da den passer til de flestes behov og ønsker. Den bedste julekalender for dig kommer dog an på dine egne præferencer.
Hvordan vælger jeg den rette makeup julekalender?
Du skal først og fremmest gøre dig nogle overvejelser om, hvad du ønsker at din julekalender skal indeholde. Skal det være makeup, kropspleje, hårpleje, neglepleje eller en god blanding?
Hvad koster en makeup julekalender?
Prisen på en makeup julekalender svinger meget fra produkt til produkt. Nogle koster blot et par hundrede kroner, mens det mest populære og luksus kalendere koster lidt mere.