Olaplex behandling + guide – Sådan genopbygger du skadet hår

Af Mari BAdge
Mari

Mari er også en af skribenterne hos Skoenhedsguiden.dk. Som barn og teenager døjede hun meget med allergier og hudeksem, og skulle altid passe på med, hvad hun smurte på kroppen,...

Olaplex er frisørbranchens numero uno når det gælder reparerende hårprodukter, og det er der en grund til. Hvor andre hårprodukter kun trænger ind i hårstråets yderste lag, gør Olaplex nemlig noget helt særligt.

I denne artikel fortæller vi dig hvorfor Olaplex betragtes som en revolutionerende hårbehandling, hvordan din frisør giver en Olaplex behandling, og hvordan du selv kan bruge seriens produkter derhjemme.

Du kan læse om:

  • Hvad er Olaplex og hvordan virker det
  • De forskellige Olaplex produkter – hvad de gør og hvordan de skal bruges
  • Olaplex behandlinger hos frisøren
  • Curly Girl godkendte Olaplex produkter

Hvad er Olaplex og hvordan virker det?

Olaplex er skabt og udviklet af Dr. Craig Hawker og Dr. Eric Pressly, som er ledende forskere inden for biokemi. Der er altså veldokumenteret videnskab bag udviklingen af Olaplex’ produkter, som i øvrigt alle er patenterede, så den innovative teknologi ikke kan kopieres.

Svovlbindinger og Olaplex’ patenterede ingrediens

For at forstå hvorfor Olaplex teknologien er så enestående, er det nødvendigt at forstå, at vores hår består af millionvis af svovlbindinger. Det er disse svovlbindinger, som giver håret tekstur, styrke og spændstighed. Når svovlbindingerne skades eller brydes helt, ødelægges håret.

Olaplex indeholder molekylet Bis-Aminopropyl Diglycol Dimaleate, som går ind og genopbygger de førnævnte ødelagte forbindelser i håret. Det er her, at Olaplex adskiller sig fra alle andre hårprodukter, hvad enten der er tale om shampoo, balsam eller hårkur.

Fordi Olaplex reparerer håret indefra, kan produkterne genopbygge alle former for skadet hår, ligesom de kan nære, fugte og give glans til svært frizzy og tørt hår.

Olaplex er godt for dig, hvis du:

  • Ofte bruger varme stylingapparater som krøllejern eller glattejern
  • Børster dit hår meget
  • Har tørt, krøllet og kruset hår
  • Opholder dig i meget i sol, salt- og klorvand
  • Dit hår er farvet eller på anden vis kemisk behandlet
  • Opholder dig i meget kolde klimaer
  • Har glansløse og stride hårstrå

Derudover vil almindeligt hår, der ikke er skadet, opleve en langt stærkere og sundere struktur ved brug af Olaplex shampoo og balsam.

De forskellige Olaplex produkter – hvad de gør og hvordan de skal bruges

Olaplex blev grundlagt i 2014, og der er over årene kommet flere produkter til serien.

Herunder giver vi dig et hurtigt overblik over de nuværende (2022).

Produkterne er udviklede til at komplimentere hinanden, men flere af dem kan sagtens bruges hver for sig.

Alle Olaplex produkter er miljøcertificerede, veganske, cruelty free og uden parabener.

Guide

Olaplex behandlinger hos frisøren

Der er to typer af behandlinger med Olaplex no. 1 og no. 2 som kun din frisør kan udføre.

Den ene er når håret farves eller udsættes for anden kemisk behandling som for eksempel permanent krøller, og den anden er en såkaldt Stand Alone behandling.

Ved begge behandlinger bruges Olaplex no. 1 Bond Multiplier og Olaplex no. 2 Bond Perfector.

Olaplex ved farvning og andre kemiske behandlinger

For at beskytte håret og mindske skade tilsættes Olaplex i den kemiske behandling. Disse behandlinger kan være alt fra farve, permanent, afblegning og lysnende effekter.

Her blandes Olaplex no. 1 Bond Multiplier i blandingen, der bruges. Derefter påføres Olaplex no. 2 Bond Perfector, som skal sidde i op til 20 minutter inden den skylles ud.

Olaplex som Stand Alone behandling

En Olaplex Stand Alone behandling er en hurtigtvirkende og særdeles effektiv måde at få repareret skadet og ødelagt hår på.

Behandlingen genopbygger håret intensivt og effekten ses og mærkes med det samme.

En Stand Alone behandling kan gives i forbindelse med en kemisk behandling eller som en ekstra plejende hårkur når dit hår er belastet eller bare trænger til en nærende behandling udover det sædvanlige. Behandlingen består af Olaplex’ no. 1 Bond Multiplier og no. 2 Bond Perfector.

Olaplex’ 4-in-1 behandling

Denne Olaplex kur fungerer også som en slags Stand Alone behandling, og udføres også kun hos frisøren. Behandlingen er til alle hårtyper, og effekten er øjeblikkelig.

Foruden Olaplex’ patenterede signatur molekyle består denne Moisture Mask af hele 11 forskellige aminosyrer og olier, som reparerer skader og genopretter hårets elasticitet.

Som navnet indikerer giver denne hårkur dig 4 behandlinger på én og samme tid.

Behandlingen er oplagt til ekstremt tørt og/eller skadet og ødelagt hår, ligesom den genvinder spændstighed og afbalancerer fugtniveauet i krøllet og kruset hår.

Curly Girl godkendte Olaplex produkter

Er dit hår krøllet eller bølget, er du måske interesseret i at vide, om du kan bruge alle Olaplex produkterne.

Følgende Olaplex produkter er godkendte til Curly Girl metoden:

  • Olaplex no. 0
  • Olaplex no. 1
  • Olaplex no. 2
  • Olaplex no. 9

FAQ

Hvad gør de forskellige Olaplex?

De forskellige Olaplex produkter reparerer håret indefra med Olaplex’ innovative og patenterede molekyle Bis-Aminopropyl Diglycol Dimaleate. Molekylet genopbygger de svovlbindinger som håret består af.

Hvilken rækkefølge skal man bruge Olaplex?

Hvilken rækkefølge du skal bruge Olaplex produkterne i fremgår af nummeret i hvert produktnavn. De er nemme at bruge hjemme, og du behøver ikke at bruge dem alle i kombination.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×