Maria Nila Sheer Silver Shampoo
Derfor skal du vælge Maria Nila Sheer Silver Shampoo Her får du en silver shampoo, som hverken udtørrer dit hår eller efterlader blåstribede skær bare fordi du kommer til at overskride virketiden en smule. Den er lige så effektiv til farvebehandlet hår som den er til naturligt gråt hår, og det er faktisk ikke så tit det sker. For alle typer af blond hår, hvor gullige og orange toner skal neutraliseres og livløs sølvfarve skal…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Den bedste silvershampoo neutraliserer uønskede gule toner og orange skær, og den efterlader håret blødt og velplejet. Men ikke alle silvershampooer er lige gode til det hele, og det fortæller vi dig alt om i denne test.
Få dit kølige silverfox look opfrisket og de gule toner udvisket uden at rende til frisøren. Med en silvershampoo kan du fikse din hair-do derhjemme og det er smart!
Vi prøver i denne test 8 af de bedste silvershampooer, der er på markedet lige nu. Vi ser blandt andet på hvor godt de virker og hvor skrappe de er for håret.
I vores købsguide får du et par gode råd med på vejen, og du kan blandt andet blive klogere på, hvornår du skal bruge en blå shampoo i stedet for en lilla.
Vores 8 silvershampooer kan du også se opstillet i en sammenligningstabel her.
Maria Nila Sheer Silver Shampoo – Bedst i test
Derfor skal du vælge Maria Nila Sheer Silver Shampoo
Her får du en silver shampoo, som hverken udtørrer dit hår eller efterlader blåstribede skær bare fordi du kommer til at overskride virketiden en smule.
Den er lige så effektiv til farvebehandlet hår som den er til naturligt gråt hår, og det er faktisk ikke så tit det sker. For alle typer af blond hår, hvor gullige og orange toner skal neutraliseres og livløs sølvfarve skal peppes op, er denne Maria Nila formular nok den bedste silver shampoo der findes lige nu. Du kan altså opnå noget lignende salonresultater med den her, og så endda til en fornuftig pris – we like!
En mild silver shampoo til daglig brug
Mens mange silver shampoos kan være skrappe for håret, får du her en både nærende og beskyttende formular som du kan bruge hver dag.
Shampooens violette farvepigmenter og blåbærekstrakt udgør et effektivt men skånsomt miks, som vil dække gule undertoner med et flot koldt skær – og altså uden at der slides unødvendigt på de enkelte hårstrå.
Klimakompenseret indpakning
Udover at være certificeret vegansk og cruelty free af blandt andre PETA og Leaping Bunny, er svenske Maria Nila i det hele taget et brand med ren samvittighed. Alle produkter er nemlig klimakompenserede, ligesom fabrikkens energiforbrug leveres af solpaneler (wauw).
Der er altså ikke noget at sætte en finger på her, hvor naturligt og farvet hår får en topklasse silver shampoo, og du som forbruger får en god samvittighed.
Det vi liker:
- Skånsom mod håret – neutraliserer gullige toner med en mild formular
- Formuleret med Colour Guard Complex der beskytter mod solens UV-stråler
- Dufter dejligt friskt af citrusfrugt og blomster
- Styrker håret og efterlader det glansfuldt
- Vegansk og uden sulfater og parabener
Det vi ikke liker:
- Kan tynge håret hvis du kommer til at overdosere bare en smule
- Ikke god hvis du har kraftige gule toner i håret
Matrix Total Result Color Obsessed So Silver Shampoo – Bedste billige
Derfor skal du vælge Matrix Total Result Color Obsessed So Silver Shampoo
Matrix er en favorit blandt frisører og hårstylister, og det har selvfølgelig fanget vores opmærksomhed.
Denne So Silver shampoo er en del af en serie produkter, som gør alle blonde, platin og grå hårfarver lysere, flottere og fuldstændigt fri for gullige toner. Det er noget af et løfte, men den holder faktisk hvad den lover. Den er særligt god til highlights og icey toner, og den virker også upåklageligt i naturligt gråt hår, som har fået et let gulligt skær.
Oplagt til orange toner i afbleget hår
Uanset om du har fået lavet et smukt askeblond hår eller highlights af den ene eller anden art, skuffer denne So Silver ikke! Den er eminent god til at fjerne uønskede toner af den orange slags, og den giver samtidigt et flot boost til kolde sølvtoner.
Har du naturligt gråt hår som ser glansløst og kedeligt ud, kan denne shampoo give dig et imponerende silverfox look med et flot køligt skær.
God at eksperimentere med
Her har vi en formular, som du nemt kan skabe et flot spil i håret med, hvis der i forvejen er highlightet i forskellige toner.
Bare læg lidt flere minutter til den anbefalede virketid; start med 3 – 5 ekstra minutter et par gange før du eventuelt lægger et par minutter mere til. Du kan for eksempel nøjes med at bruge den i dine længder eller tættere på hårrødderne for mere synlige resultater.
Hvor de fleste andre silver shampooer kan give et uønsket lilla hår, hvis du lader dem sidde i længere tid, giver denne So Silver fra Matrix mulighed for at være kreativ uden at komme galt afsted.
Det vi liker:
- Renser i dybden og giver let lysning til gråt og blond hår
- Neutraliserer gule og orange ‘brassy’ toner
- Rigtig god til askeblonde highlights
- Climate Pledge Friendly certificeret
Det vi ikke liker:
- Vær varsom med denne shampoo hvis du har sensitiv hud og hovedbund
- Det er en clarifying shampoo og den kan derfor udtørre i forvejen tørt hår
Olaplex No.4P Blonde Enhancer Toning Shampoo – Bedste premium
Derfor skal du Olaplex No.4P Blonde Enhancer Toning Shampoo
Olaplex plejer håret indefra, og med denne toning shampoo kan du øjeblikkeligt mærke hvordan. Shampooen virker suverænt i alt fra platinblond og icey highlights til naturligt gråt eller hvidt hår. Den neutraliserer gule toner super godt og giver et ‘rent’ og koldt lilla skær i alle former for lyst og hvidt hår. Det er derudover en blødgørende shampoo, som samler spaltede spidser og gør håret mere medgørligt.
En god silver shampoo til gullige toner i slidt hår
Olaplex’ fornemmeste opgave er at reparere og genopbygge slidt og skadet hår, og det er hos utallige ødelagte hårpragter lykkedes dem rigtig godt.
Døjer du (altså udover de gule toner) med spaltede og frizz-tørre spidser i dit blonde hår, er det denne Blonde Enhancer formular du skal have fat i. Her får du en kombineret toning- og repair shampoo, og resultatet er et velplejet og glansfuldt hår uden uønskede gullige toner.
Du kan i øvrigt bruge den efter behov, så det er altså også en mild shampoo du får med i købet her.
Populær blandt frisører verden over
Flere Olaplex produkter er frisørfavoritter og det er et kvalitetsstempel som vi mener er til at stole på. Faktisk tør vi godt påstå, at Olaplex serien er det tætteste du kommer på en absolut premium behandling af dit hår hjemme på dit eget badeværelse.
Og vi klapper såmænd bare i hænderne over, at der nu også er en blålilla shampoo med i Olaplexsamlingen.
Det vi liker:
- Klinisk testet silver shampoo med plejende ingredienser
- Reparerer, nærer og fugter med Olaplex’ patenterede Bond Builder
- Meget drøj i brug
- Sulfatfri, vegansk og cruelty free
- God til slidt, frizzy og tørt hår
Det vi ikke liker:
- Kan tynge fint hår
- Effekten synes ikke at ændres når du lader shampooen sidde i længere tid
L’Oréal Professionnel Serie Expert Silver Shampoo – Bedste til hvidt hår
Derfor skal du vælge L’Oréal Professionnel Serie Expert Silver Shampoo
L’Oréal fjerner gullige skær og pepper håret op med friske sølvfarvede vibes og flot glans.
Shampooen her er effektiv og 1 eller 2 gange om ugen vil være nok til at give de fleste hårpragter meget flotte resultater!
Duften er frisk uden at være overdøvende og skummet føles lækkert i hår og hovedbund. Har du i øvrigt farvet blond hår vil du blive ekstra glad for denne flaske.
Et plus ved den er desuden, at den ikke efterlader et lilla skær på hænderne, så du kan sagtens bruge den uden handsker.
Det er en god silver shampoo, der virker efter alle kunstens regler, og som giver alle lyseblonde hårtyper en flot askeblond farve og sletter alle antydninger af gule eller orange toner.
Det vi liker:
- Neutraliserer orange skær og gullige toner med magnesium
- Blødgør håret og efterlader det glansfuldt
- Ekstra god til hvidt og meget lyst hår
- Giver et flot askeblond look til afbleget hår
Det vi ikke liker:
- Udtørrer håret
- Bør ikke bruges i slidt hår
Milk_shake Silver Shine Shampoo – Bedste sulfatfri
Derfor skal du vælge Milk_shake Silver Shine Shampoo
Milk_shake neutraliserer grimme misfarvninger og orange skær og holder dit kølige platinblonde look intakt mellem frisørbesøg.
Faktisk er de lilla pigmenter i denne shampoo så effektive, at selv de mere mørkorange toner neutraliseres her. Det betyder også, at du (alt afhængigt af, hvor lysnet dit hår er) kan skabe dig et flot icey lilla look bare ved at vaske håret en enkelt gang med denne shampoo.
Du skal med andre ord være lidt forsigtig med denne formular, der nok er super til at udrydde alle former for gullige toner, men som også kan efterlade dit hår med en meget synlig lilla tone. Når det så er sagt, er det en super shampoo, som giver en fantastisk opkvikker til alle kold-blonde typer.
Det vi liker:
- Styrker, beskytter og blødgør håret med en mild formular
- Neutraliserer alle uønskede varme toner i håret
- Dufter dejligt af bær og blomster
- God til både naturligt gråt og lysnet hår
Det vi ikke liker:
- De lilla farvepigmenter i denne shampoo er kraftige og kan farve lysnet hår lilla (!)
- Duften er ekstremt sød og vil for nogle være en smule kvalm
Fudge Clean Blonde Violet Toning Shampoo – Bedste til afbleget hår
Derfor skal du vælge Fudge Clean Blonde Violet Toning Shampoo
Til dig med kraftige gule og orange nuancer i håret – her er silver shampooen over dem alle!
Her får du nemlig gule misfarvninger erstattet af kolde, askeblonde toner, og det ser du allerede efter første hårvask. De violette pigmenter i denne formular efterlader håret med en glans og en blødhed, vi ikke lige havde regnet med at en silver shampoo kunne give.
Den er derudover også god til highlights i brunt hår, som har fået et orange skær, og det er altså ikke noget alle silver shampooer kan klare.
I det hele taget er denne Fudge Clean Blonde Violet Toning Shampoo en no-brainer til alle (kemisk) blegede blonde typer, og så fås den ovenikøbet til en budgetvenlig pris! Alt i alt en over-gennemsnittet formular og en formidabel shampoo til afbleget hår!
Det vi liker:
- Neutraliserer orange toner og giver et koldt gråt udseende
- Hurtigtvirkende – allerede efter en enkelt vask kan du se resultater
- God til afbleget hår der er blevet gult
- Giver shine og sølvtoner til gråt hår
Det vi ikke liker:
- Brug altid handsker til denne
- Kan farve hvidt hår lilla
Redken Color Extend Blondage Shampoo – Bedste til blond hår
Derfor skal du vælge Redken Color Extend Blondage Shampoo
Uanset om du er farvet blond eller hører til den naturlige af slagsen, er denne lilla shampoo fra Redken god til dig.
Den neutraliserer hurtigt dine gule ‘brassy’ toner og gør lyst hår endnu mere lyst; lige efter bogen. Shampooens lilla pigmenter er effektive og er du ude efter lavendeltoner og et køligt spil i dine highlights, kan du bare skrue lidt op for virketiden. Som et af Redkens kendetegn efterlader denne silver shampoo dit hår skinnende rent og med en duft, der er alt andet end anonym. Derudover er det en af de der slags shampooer, som er nem at skumme op, og som derfor også er drøj i brug (hurra!). Har du blond farvet hår, kan du regne med at denne shampoo vil forlænge tiden mellem dine frisørbesøg betragteligt.
Det vi liker:
- Farvekorrigerer og neutraliserer gule nuancer i blonde hårfarver
- Styrker håret med aminosyrer og hvedeprotein
- Lysner håret og giver det en kold tone
- God til blond hår med highlights og balayage
Det vi ikke liker:
- Ikke god til naturligt gråt hår
- Dufter stærkt
- Indeholder to typer sulfat og kan derfor være skrap mod hår og hovedbund
American Crew Daily Silver Shampoo – Bedste til mænd
Derfor skal du vælge American Crew Daily Silver Shampoo
Kom alle gule og orange nuancer til livs uanset om de sidder i dit hår eller dit skæg. Mineraler i badevand og miljøpåvirkninger kan få selv den mest naturlige grå hårpragt til at falme og se orange ud i totterne, men med denne silver shampoo fra American Crew undgår du netop det. Konsistensen er noget tynd og kræver nok lige lidt tilvænning, men til gengæld er formularen både vegansk, cruelty free og uden silikone og parabener.
Du behøver i øvrigt ikke være mand for at bruge denne – tilhører du silverfox segmentet er du mere end godt dækket ind med denne flaske fra American Crew.
Det vi liker:
- God til naturligt gråt hår
- Kan også bruges i skægget
- Beskytter mod misfarvning af solens UV-stråler
- Lysner og blødgør stride grå hår
- Velegnet til daglig brug
Det vi ikke liker:
- Har en ret vandet konsistens som er svær at skumme op
- Kan irritere sensitiv hud
Sådan vælger du den bedste silvershampoo
Silver shampoo – også kendt som lilla shampoo – er der nok af i shampooverdenen, og det der med at finde den rigtige kan være en jungle.
Heldigvis for dig har vi bikset en købsguide sammen, hvor vi klæder dig på så du med omhu kan vælge den helt rigtige silver shampoo.
Hvordan virker en silvershampoo?
Men først; hvad er en silver shampoo, og hvordan virker den?
Silver shampooer indeholder violette pigmenter, der går ind og neutraliserer varme nuancer og skær som gul og orange. Tænk bare på det klassiske farvehjul, hvor lilla er placeret modsat den gule farve. Det lilla pigment i en silver shampoo vil altså fjerne de gule og orange nuancer. Derudover vil det også fremhæve et koldt sølvskær i gråt eller for eksempel askeblond og platinblond hår. Silver shampooer virker i både farvet og naturligt hår.
Har du meget lyst eller helt hvidt hår, skal du dog være opmærksom på at nogle silver shampooer godt kan efterlade en svag lilla farve, hvis du lader dem sidde bare et minut eller to for længe – så vær opmærksom, hvis det er første gang du giver dig i lag med en lilla shampoo!
Silvershampooer til brunt eller rødt hår
Silver shampooer med lilla pigment er gode til at neutralisere gule og lette orange toner i lyse, grå og lysblonde hårfarver. Er de uønskede toner i dit hår mere ovre i de brune eller mørk orange og rødlige farver, er det ikke sikkert at en almindelig lilla shampoo kan gøre tricket. Her skal du i stedet skal have fat i en blå shampoo.
Hvilke ingredienser indeholder silvershampoo?
Udover lilla (eller blå) farvepigmenter, indeholder silver shampooer det samme som almindelige shampooer.
Da silver shampooer kan være udtørrende er det en god idé at gå efter formularer med ekstra nærende og fugtende ingredienser. Har du i forvejen tørt hår bør du sørge for at din lilla shampoo er sulfatfri.
Hvilke hårtyper kan bruge silvershampoo?
I praksis kan alle hårtyper bruge en silver shampoo, men har du i forvejen meget tørt- eller for eksempel krøllet hår, kan en silver shampoo godt være lidt af en hård omgang.
Taler vi om hårtyper i forhold til farve, er det kun de lyse, grå og blonde typer, der vil få noget ud af at bruge en silver shampoo. Det lilla (eller blå) pigment i en silver shampoo kan ganske enkelt ikke ses i mørkt hår.
Alternativer til silvershampoo
Det er ikke altid at en silver shampoo kan fjerne de gullige toner i håret, og det kan derfor være at du skal tage andre midler i brug.
Herunder er 3 alternativer, du kan forsøge dig med:
Afblege håret
Det kan ind imellem være nødvendigt at afblege eller lysne håret igen for at komme af med uønskede toner og skær. Vælger du det, anbefaler vi på det kraftigste at du får det gjort hos frisøren, så du undgår eventuelle uventede farvekatastrofer og hår, der falder af.
Toningsfarve
Et andet alternativ er en toningsfarve. Det kan din frisør fikse eller du kan gøre det selv. Toningsfarver er en smule stærkere end shampooer med farve. De holder mellem 8 og 10 hårvaske alt afhængigt af dine hårplejerutiner og hvordan dit hår tager mod farve.
Skyllefarve eller farvebombe
Skyllefarver og farvebomber er den hurtige og nemme løsning, der holder knap så længe. Netop derfor risikerer du heller ikke at komme helt galt afsted med dem – de holder nemlig kun et par hårvaske.
Sådan bruger du silvershampoo
Du bruger silver shampoo ligesom du bruger din almindelige shampoo.
Fordi silver shampooer indeholder lilla farve, kan det af praktiske årsager være smart at bruge handsker når du påfører den.
Sådan skal du bruge silver shampoo:
- Gør håret vådt og kram overskydende vand ud
- Fordel shampooen og massér indtil den skummer op – husk at at få længderne med
- Lad den sidde i den anbefalede virketid – er det første gang du bruger shampooen anbefaler vi at du lader den sidde i maks. 3 minutter
- Skyl shampooen ud
- Afslut med balsam
Du kan også bruge din silver shampoo i tørt hår, hvis du vil have ekstra effekt.
En anden mulighed er, at du blander lidt lilla shampoo i din almindelige shampoo. Dette kan være en god idé for dig, der har helt hvidt hår og/eller bruger en ny silver shampoo du ikke kender effekten af.
Afslut altid med balsam når du vasker dit hår med en silver shampoo
Når du bruger silver shampoo udtørrer du også håret en smule. Derfor skal du altid sørge for at bruge en plejende balsam efterfølgende. Derudover bør du givet håret en regelmæssig omgang med en god hårkur.
FAQ
Hvad er den bedste silvershampoo i test?
Den bedste silver shampoo i test er Maria Nila Sheer Silver Shampoo! Det er en skånsom shampoo, som neutraliserer gule nuancer flot og efterlader dig med et smukt og glansfuldt hår.
Hvad gør silvershampoo ved håret?
Silvershampooer neutraliserer gule undertoner i lyst, gråt og hvidt hår.
Hvor ofte skal man vaske med silvershampoo?
Man skal vaske med silvershampoo 1 - 2 gange om ugen. Nogle shampooer kan du dog bruge dagligt mens andre kun bør bruges et par gange om måneden.
Kan man få silvershampoo ud af håret?
Ja, man kan godt få silvershampoo ud af håret. Farvepigmenterne i en silvershampoo er ikke permanente.
Hvad er forskellen på blå og lilla shampoo?
Lilla shampoo fjerner gule nuancer mens blå shampoo er god til de mere orange og rødlige nuancer.
Hvordan undgår man gult hår?
Brug en effektiv silver shampoo med antioxidanter, og undgå for meget direkte sollys og klorvand.
Kan man bruge silvershampoo i tørt hår?
Ja, man kan godt bruge silvershampoo i tørt hår. Vil du have ekstra effekt er et godt trick at påføre din silver shampoo i tørt hår.
Kan silvershampoo fjerne rødt skær?
Ja, en silvershampoo kan fjerne rødt skær hvis den indeholder blå farvepigmenter.