Redken Deep Clean Dry Shampoo 150ml
Derfor skal du vælge Redken Deep Clean Dry Shampoo 150ml: Tørshampooen Redken Deep Clean Dry Shampoo udfører sit arbejde godt og grundigt og med masser af fordele. Håret fremstår først og fremmest rent og nyvasket efter brug. Tørshampooen giver håret masser af ekstra volumen og gør det nemt at udføre efterfølgende styling. Udover dette er den helt fri for sulfater og silikone, så du kan bruge den med god samvittighed, hvis du forsøger at undgå…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Er du på udkig efter den bedste tørshampoo på markedet til lige netop dit hår, kan du i denne artikel blive klogere på 5 af de bedste tørshampooer lige nu. Vi har testet og vurderet samt lavet en udførlig købsguide, så du kan føle dig ekstra godt udrustet til at vælge den kommende tørshampoo til dit hår.
Tørshampoo er lidt af et vidundermiddel, der kan opfriske din frisure på under et minut. Det er intet under, at produktet er blevet et populært must-have på de fleste badeværelseshylder.
Ligesom med så mange andre skønhedsprodukter, er der dog stor forskel på kvaliteten i de på forskellige typer af tørshampoo – både når det gælder den kortvarige og langsigtede effekt for håret.
Læs derfor med i vores købsguide nedenfor, hvis du ønsker viden om de bedste tørshampooer og deres egenskaber. Vi har også lavet en sammenligningstabel, så du let kan danne dig et samlet overblik.
Redken Deep Clean Dry Shampoo 150ml – Bedst i test
Derfor skal du vælge Redken Deep Clean Dry Shampoo 150ml:
Tørshampooen Redken Deep Clean Dry Shampoo udfører sit arbejde godt og grundigt og med masser af fordele. Håret fremstår først og fremmest rent og nyvasket efter brug.
Tørshampooen giver håret masser af ekstra volumen og gør det nemt at udføre efterfølgende styling. Udover dette er den helt fri for sulfater og silikone, så du kan bruge den med god samvittighed, hvis du forsøger at undgå disse ingredienser.
Redken Deep Clean Dry Shampoo fungerer til alle hårtyper og har så meget effekt, at den er ekstra givende for dig med kraftigt hår. Har du olieret hår, som bliver hurtigt fedtet, vil den også være ekstra gavnlig, da den virkelig formår at affedte håret i dybden.
Den har tilmed en skøn duft, som er behagelig og slet ikke virker skrap på samme måde, som mange andre tørshampooers dufte kan have en tendens til at være.
Det vi liker:
- Giver et ægte nyvasket look
- Fri for sulfat og silikone
- Til alle hårtyper
- Dejlig duft
Det vi ikke liker:
- Efterlader i starten en støvet belægning i håret, som skal børstes eller redes væk med fingrene
Batiste Hydrate Dry Shampoo 200ml – Bedste billige
Derfor skal du vælge Batiste Hydrate Dry Shampoo 200ml:
Batiste er en vaskeægte klassiker, når det gælder tørshampoo. Mærket har eksisteret siden 1970’erne, og dets produkter kan typisk kendes på den farverige emballage. Batiste Hydrate Dry Shampoo har en transparent formel, så du undgår fuldstændig det støvede look, som ofte følger med tørshampoo, selv hvis du har mørkt hår.
Tørshampooen indeholder fugtgivende avocado-ekstrakt og er derfor også velegnet til brug, hvis du har tørt hår. Håret føles blødere efter brug, og den giver håret masser af volumen. Det er dertil let at style håret efterfølgende.
Det vi liker:
- Tilføjer fugt og volumen
- Indeholder avocado-ekstrakt
- Har en transparent formel – god til alle hårtyper inkl. mørkt hår
Det vi ikke liker:
- Hvis du har meget hår, vil du muligvis være nødt til at bruge en stor mængde produkt for at komme hele vejen rundt
Living Proof Perfect Hair Day Dry Shampoo 198ml – Bedste premium
Derfor skal du Living Proof Perfect Hair Day Dry Shampoo 198ml:
Denne dry shampoo fra Living Proof kommer først og fremmest i en grå sprayflaske med et lækkert design, som giver dig lyst til at tage den med i tasken. Det er en ekstra bonus, at den er vegansk og fri for parabener og silikone. Derudover er den også velegnet for dig med farvet eller kemisk behandlet hår.
Håret fremstår rent, friskere og mere voluminøst efter brug. Tørshampooen fjerner uønsket lugt og giver håret en frisk og skøn duft, som holder hele dagen. Du glemmer dermed alt om, at du rent faktisk har sprunget en hårvask over.
Det vi liker:
- Giver masser af volumen
- Fri for parabener og silikone
- Vegansk
Det vi ikke liker:
- Har en stærk duft, som ikke nødvendigvis er for alle
Moroccanoil Dry Shampoo Light Tones 205ml – Bedste til fint hår
Derfor skal du vælge Moroccanoil Dry Shampoo Light Tones 205ml:
Mærket Moroccanoil er, som navnet hentyder til, kendt for at udvikle lækre produkter med nærende og fugtgivende marokkansk olie i. I Moroccanoil tørshampoo er der tale om macadamia- og arganolie, som tilføjer masser af fugt helt uden at tynge håret ned. Den er derfor den bedste tørshampoo til fint hår samt tyndt hår.
Shampooen er udviklet med solbeskyttelse, så den beskytter håret mod skadelige uv stråler. Tørshampooen er velegnet til at skabe volumen, så du kan på ingen tid give masser af nyt liv til træt og fedtet hår.
Det vi liker:
- Tilføjer blødhed og glans
- Indeholder solbeskyttelse
- Indeholder nærende macadamia- og arganolie
Det vi ikke liker:
- Er udviklet til at virke på lyst hår, så hvis du har mørkt hår, vil du ikke have lige så god gavn af produktet
Batiste Dry Shampoo & De-Frizz 200ml – Bedste til styling
Derfor skal du vælge Batiste Dry Shampoo & De-Frizz 200ml:
Det er ikke til at komme udenom, at Batiste har fat i den lange ende, når det gælder tørshampoo med hele to produkter på denne top 5. Batiste Dry Shampoo & De-Frizz er ikke kun med til at fjerne overskydende olie, snavs og fedt i hovedbunden. Den efterlader håret mere blødt, med mindre krus og med færre flyvske hår på afveje.
Her får du altså nem styling og en opfriskende tørshampoo i ét og samme produkt. Alle hårtyper kan bruge denne tørshampoo, som også er udviklet med en ret fantastisk duft af grøn æble, grapefrugt og melon.
Det vi liker:
- Lækker duft
- Giver glans og volumen
- Indeholder fugtgivende kokosekstrakt
Det vi ikke liker:
- Efterlader en del hvidt og støvet pulver, som kræver fordeling i håret, inden det forsvinder
Sådan vælger du den bedste tørshampoo
En god tørshampoo er guld værd til en dårlig hårdag og til travle dage, hvor hårvasken skal springes over. Tørshampooen frisker håret op og fjerner overskydende fedt, så håret fremstår rent og velplejet. Men som med alt andet er det ikke altid den første og bedste, der er den rigtige til dit hår. Læs med i vores købsguide, hvor vi guider dig til det rigtige valg af tørshampoo.
Hvorfor skal du købe en tørshampoo?
Med en god tørshampoo kan du på nul komma fem give dit hår et rent look helt uden brug af vand og almindelig shampoo.
En tørshampoo er brugbar til alle mulige anledninger, hvad enten det er hverdag eller weekend, og om du skal til fest eller på ferie. Tørshampooer fås nemlig også i forskellige størrelser, både store og små, så de er nemme at have med i tasken og på farten.
Skal du på ferie eller festival, hvor du eventuelt ikke kommer til at have adgang til den regelmæssige hårvask? Så er det genialt at have en tørshampoo med i kufferten eller rygsækken.
Er dit hår blevet fedtet efter træning? Eller skal du direkte fra arbejde og videre til fest og har ikke tid til at vaske hår? Her er tørshampooen også en ven i nøden.
Tørshampoo fjerner overskydende fedt fra håret og hovedbunden. Det smarte produkt fjerner desuden også snavs, sved og uønsket lugt, så dit hår vil se rent og nyvasket ud efter brug. Samtidig tilføjer tørshampoo også masser af volumen, så det kan få dit hår til at se mere livligt og fyldigt ud.
Du får dermed et super effektivt stylingprodukt med i købet, når du beslutter dig for at investere i en tørshampoo.
De bedste tørshampooer har også plejende og nærende ingredienser, så du er god ved dit hår samtidig med, at du bruger dem. Som med almindelige shampooer fås de med forskellige dufte og ingredienser – nogle er bedre end andre, hvilket også er forskelligt alt efter din hårtype.
Tørshampoo er dertil også et fantastisk produkt for dig med fedtet hår, da du kan forlænge tiden mellem hårvaske. Det er et også en højst effektivt løsning for dig med fint hår, som ønsker et ekstra volumengivende boost i ny og næ.
Er tørshampoo godt for håret?
Alt med måde er et udtryk, som de fleste kender. Det gælder også for tørshampoo.
Tørshampoo kan ikke erstatte kombinationen af shampoo og vand, og du bør ikke bruge det hver dag.
Tørshampoo fjerner nemlig synligheden af skidt og snavs ved at absorbere overskydende olie og fedt i håret og hovedbunden. Tørshampoo kan derfor godt udtørre hovedbunden, hvis du begynder at benytte det lidt for ofte.
Samtidig er det et stylingprodukt, som først bliver skyllet ud igen, når du vasker dit hår.
Det kan altså være med til at bidrage til ophobning af produktrester, hvilket kan virke tyngende på håret.
Til gengæld kan du med tørshampoo springe en hårvask over. En god tørshampoo kan give dig et helt nyvasket look og genopfriske dit hår på ingen tid.
Det er efterhånden velkendt, at frisører anbefaler, at du ikke vasker håret alt for tit. Hvis du døjer med fedtet hår, kan det især være hjælpsomt at udsætte hårvasken indimellem.
Almindelige shampooer kan være skrappe for håret og hovedbunden. Når hovedbunden bliver strippet for sine naturlige olier, kan det nemlig føre til en overproduktion af selvsamme. Desto mere du vasker fedtet hår, desto hurtigere risikerer du dermed, at det bliver fedtet igen. Derfor er tørshampoo en rigtig god løsning til fedtet hår – og generelt set, hvis du blot ønsker at vaske dit hår sjældnere.
Tørshampoo kan kun bruges i tørt hår og er med til at give volumen. Det kan derfor også være medvirkende til, at du kan springe andre stylingprodukter samt føntørring og varme stylingredskaber over. På den måde kan du skåne dit hår for slitage og skadelig styling ved at bruge tørshampoo.
Hvad skal jeg kigge efter i en tørshampoo?
Der kan være flere årsager til, at du er på udkig efter en tørshampoo.
Den primære funktion i tørshampoo er, at den hjælper dig med at undgå at vaske håret for tit. Med en tørshampoo i tasken, kan du undslippe dårlige hårdage og et fedtet look, når dit hår begynder at kalde på en hårvask, som ikke passer med dit skema.
Det kræver selvfølgelig bare, at du har fået fingrene i en tørshampoo, som gør sit arbejde godt og leverer et effektivt resultat. Evnen til at erstatte din almindelige shampoo og give illusionen om nyvasket hår, er derfor det vigtigste kriterie i en tørshampoo.
Herefter kommer de mere personlige kriterier, som du bør afgøre med dig selv, når du kigger på både ingredienserne og de fremhævede egenskaber i en tørshampoo:
Hårfarve
Der findes tørshampooer til næsten alle slags hårfarver, men det er ikke alle typer tørshampoo, der skelner mellem hårfarver.
Mange tørshampooer har en tendens til at give håret en lidt støvet og grå overflade. Hvis du har mørkt hår er det derfor en god idé at vælge en tørshampoo, som er udviklet specifikt til mørkt hår. Der findes også tørshampooer til lyst hår.
Hvis du har farvet hår, som du ønsker at fremhæve og pleje, er det også en god idé at kigge efter tørshampoo med farvespecifikke egenskaber.
Har du fint eller kraftigt hår?
Nogle tørshampooer er mere effektive end andre. Hvis du har kraftigt hår, er det en god idé at lede efter mere dybderensende tørshampooer, så produktet er kraftigt nok til at nå godt og effektivt rundt.
Hvis du har fint hår kan det være, at du er mere på udkig efter en ekstra volumengivende tørshampoo.
Tørt eller fedtet hår?
Hvis du har tendens til olieret hår, kan det være, at du vil have gavn af at undgå tørshampooer med oliebaserede og ekstra fugtgivende ingredienser.
Omvendt, bør du kigge godt efter de bedste tørshampooer med plejende ingredienser, hvis du har en tør hovedbund.
Har du en sart hovedbund, der også tenderer til tørhed eller lignende, bør du være ekstra opmærksom på ingredienserne i den tørshampoo, som du vælger.
Tørshampooer kan være udtørrende for håret og hovedbunden, da de typisk består af en base af alkohol eller stivelse, som suger overskydende fedt og overskydende olie ud af håret.
Der findes heldigvis mange tørshampooer som indeholder nærende og plejende ingredienser for håret samt tørshampooer uden uden silikone og parabener.
Hvordan bruger man tørshampoo?
OBS: Dit hår skal først og fremmest være tørt, når du skal bruge tørshampoo.
Det er en god idé at anvende tørshampooen et sted, hvor du kan tilføje godt med ventilation, og at du kan åbne et vindue eller en dør efterfølgende. Typisk vil duften og produktet nemlig fylde luften godt op i starten.
Ryst flasken med tørshampoo inden brug.
Når du skal bruge din tørshampoo, skal du typisk holde den i 20-30 centimeters afstand fra håret og hovedbunden.Typisk afhænger afstanden dog også af det enkelte produkt. Du vil kunne læse dig til frem til den helt optimale afstand på brugsvejledningen, som findes på emballagen.
Spray med tørshampooen på de områder af håret og hårbunden, hvor du gerne vil fjerne udseendet af fedt, olie og snavset hår. Det vil typisk være omkring dit hårs skilning og ved rødderne.
Du behøver ikke at bruge tørshampooen i hele håret, da det er effektivt nok at lade den virke på de enkelte områder, som trænger til en opfriskning.
Det kan være en god idé at løfte nogle sektioner af dit hår op med fingrene for at kunne komme til med tørshampooen ved rødderne flere forskellige steder. På den måde kan du også style håret og tilføje ekstra volumen rundt omkring.
Efter cirka 30 sekunder kan du rede håret igennem med en børste og fordele produktet ved at bruge fingrene til at massere lidt rundt.
Flip eventuelt håret nedad og fordel produktet med fingrene, så du får masser af volumen og tekstur i håret.
FAQ
Hvilken tørshampoo er bedst i test?
Den bedste tørshampoo i test er Redken Deep Clean Dry Shampoo 150ml. Her får du en effektiv tørshampoo, som uden problemer lader dig springe en hårvask eller to over.
Hvad er forskellen på tørshampoo og almindelig shampoo?
Med en tørshampoo kan du give dit hår et nyvasket look helt uden brug af vand. Tørshampoo kan ikke erstatte almindelig hårvask og shampoo, men kan bruges som alternativ på dagene mellem hårvask.