L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #535 Chocolate
Derfor skal du vælge L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #535 Er du på jagt efter en opfriskning af dine mørke lokker, så skal du have fat i denne chokoladebrune toningsfarve fra L’Oréal Paris! Her får du både toningsfarve og hårkur i ét, og resultatet er en strålende hårpragt med en super flot finish. Aldeles velegnet til at give fornyet farve og glans til naturligt- og let sollysnet hår – denne semi permanente hårfarve skuffer ikke. Den…
Tjek prisen →Prissammenligning i samarbejde med
Ryster du lidt på hovedet af alt, hvad der handler om permanente og semi permanente hårfarver, fordi det får dig til at tænke på udvaskede striber og fejlslagne hjemme-farvninger?
Det er nye tider, og særligt for de semi permanente – også kaldet toningsfarver – er det blevet meget nemmere at få flotte resultater uden at gå til frisør. Vi guider dig i denne artikel, så du kan finde den bedste toningsfarve til dit hår, og vi fortæller dig alt, hvad du skal vide om toning af hårlokkerne. Vi har fundet 10 fabelagtige toningsfarver som du kan kigge nærmere på, og vi har lavet en nem guide, så du kan tone håret selv. Derudover kommer vi ind på, hvad forskellen er på tonings-, skylle-, og demi permanente farver, og vi giver dig et par gode råd med på vejen, så du kan finde frem til en toning, der passer lige præcis til dig.
L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #535 Chocolate – Bedste toningsfarve
Derfor skal du vælge L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #535
Er du på jagt efter en opfriskning af dine mørke lokker, så skal du have fat i denne chokoladebrune toningsfarve fra L’Oréal Paris! Her får du både toningsfarve og hårkur i ét, og resultatet er en strålende hårpragt med en super flot finish. Aldeles velegnet til at give fornyet farve og glans til naturligt- og let sollysnet hår – denne semi permanente hårfarve skuffer ikke. Den medfølgende after care balsam efterlader håret velplejet, voluminøst og medgørligt; et lækkert produkt til en lige så lækker pris!
Det vi liker:
- Semi permanent hårfarve uden ammoniak
- Dækker grå hår
- Holder op til 28 hårvaske
- Blødgør og giver flot glans til håret
- Nem at anvende – pakken indeholder alt hvad du skal bruge
Det vi ikke liker:
- Har du langt hår er én pakke muligvis ikke nok
- Har du mange grå hår er det ikke sikkert at denne toningsfarve kan dække dem alle
Björn Axén Color Shot Washout Cherry Pop – Bedste rosa
Derfor skal du vælge Björn Axén Color Shot Washout Cherry Pop
Få glans og rosa toner i dit hår med denne brugervenlige toningsfarve fra svenske Björn Axén. Denne toningsfarve giver en flot og intens farve til lyse hårstrå, og et flot spil i håret til dig med lidt mørkere lokker. Udover at være helt uden skadelige kemikalier og forstyrrende tilsætningsstoffer, er denne toningsfarve vildt nem at bruge; du blander den bare i din balsam efter hårvask, og lader den sidde i en 10 minutters tid alt efter, hvilken effekt du ønsker. Perfekt til at give et ekstra rosarødt pift til toppen, og derudover særligt mild, så krøllede hårtyper snildt kan bruge den uden at udtørre hårstråene.
Det vi liker:
- Semi permanent hårfarve uden ammoniak og parabener
- Vegansk
- Indeholder B og E vitaminer – her får du god pleje til håret
- Giver intens farve til helt lyst og almindeligt blond hår
- Oplagt til hår der allerede er i røde farver og undertoner
- Fungerer også godt til typer med varm-blond hår
Det vi ikke liker:
- Kan hos nogle have en tendens til at give et gråligt skær efterhånden som farven falmer
L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #200 Ebony Black – Bedste sorte
Derfor skal du vælge L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #200 Ebony Black
Trænger dit mørkbrune eller sorte hår til et ekstra boost af fylde, farve og velvære, så kommer L’Oréal Paris dig her til undsætning med endnu en super flot toningsfarve fra deres Crémegloss serie. Uden skarp lugt og spækket med fugtgivende egenskaber, kan du med denne hjemme-toner roligt farve dit hår selv. Denne toner er idéel til at forstærke mørke naturlige hårfarver, ligesom den kan dække grå hår med helt op til 70%. Den er derudover nem at blande og bruge, og så holder den snildt i op til 8 uger.
Det vi liker:
- Semi permanent hårfarve uden ammoniak
- Giver flot glans til mørkt hår
- Nærer og plejer håret
- Velegnet til alle hårtyper så længe der er tale om allerede mørke pigmenter
Det vi ikke liker:
- Bør kun anvendes i mørkt hår
L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #700 Dark Blonde – Bedste mørkblond
Derfor skal du vælge L’Oréal Paris Crèmegloss #700 Dark Blonde
Skal du have dækket de grå hår i dine mørkblonde lokker, så er denne pakke perfekt til dig! Ligesom alle af L’Oréals hårfarver får du også med denne toner en lækker omgang hårpleje med i købet. Dette er en effektiv toningsfarve, som giver fylde og skinnende glans til ‘træt’ og tørt hår med virkeligt flotte resultater. Den medfølgende balsamkur blødgør og plejer og efterlader dit hår med et fyldigt og sundt udseende.
Det vi liker:
- Ammoniakfri toningsfarve til mørk blond og brunt hår
- Kan også bruges i hår med lyse striber – giver et flot spil i håret
- Giver et naturligt resultat
- God til hår med røde farvepigmenter
Det vi ikke liker:
- Du skal bruge to pakker hvis du har langt og tykt hår
- Giver en noget mørkere nuance end de fleste umiddelbart tror
Goldwell Colorance 2A Blue Black – Bedste blå/sort
Derfor skal du vælge Goldwell Colorance 2A Blue Black
Den ultimative toning og glans til mørkbrunt og sort hår kommer her fra Goldwells blåsorte Colorance model. Farven giver en fantastisk dybde til alle mørkhårede typer, og en intens farvetoning til de, der ligger til den lysere side af mørkbrun. Da dette er en såkaldt demi permanent farve, er dens holdbarhed lige det længere end en almindelig toningsfarve er.
Det er altså en solid toning du her får, som udover at berige dine lokker med flot farve, også nærer og efterlader håret silkeblødt.
Det vi liker:
- Uden ammoniak
- Beskytter og reparerer håret
- Dækker grå hår med op til 50%
- Plejer og giver godt med glans til håret
Det vi ikke liker:
- Denne farve skal blandes med beize og adaptor som skal købes separat
L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #645 Amber – Bedste røde toner
Derfor skal du vælge L’Oréal Paris Crèmegloss #645 Amber
Er du på udkig efter et skinnende flot og helt naturligt rødt skær til håret, så er det denne frække Amber farve du skal have fat i. Endnu en super populær toningsfarve fra vores allesammens L’Oréal, og endnu et lækkert resultat, der både dækker grå hår og efterlader en glansfuld finish. Har du i forvejen lidt forskellige nuancer i din naturlige hårfarve, vil denne røde Crèmegloss give dig et super flot spil i håret. Oplagt til typer med rosa undertoner såvel som dem med en helt almindelig brun farve, der bare gerne vil prøve en hårfarve med røde toner.
Det vi liker:
- Semi permanent hårfarve uden ammoniak
- Plejende og blødgørende
- Nem at bruge – komplet pakke til hjemmebrug
- Holder op til 28 hårvaske
Det vi ikke liker:
- Er noget mørkere end farven på pakken viser
- Brug ikke denne toner i lyst hår
L’Oréal Paris Casting Crèmegloss #8304 Sweet Honey – Bedste varm blond
Derfor skal du vælge L’Oréal Paris Casting Crèmegloss Sweet Honey
Trænger du til lidt sol og sommerlige fornemmelser i form af en hårfarve? Denne Sweet Honey model giver et frisk pust til typer med dirty blonde lokker, og en strålende flot glans til varm- og lys blond hår. Har du et let grønligt klorvandsskær fra for meget tid i poolen kan denne toningsfarve minimere dette. Derudover vil den give et flot og livligt spil i hår med naturlige ‘solblegede’ striber.
Det vi liker:
- Semi permanent hårfarve uden ammoniak
- Toningsfarve til lyst hår
- Dækker begyndende grå hår
- Plejer og blødgør
- Nem at anvende
Det vi ikke liker:
- Har du røde undertoner i håret vil denne toner muligvis forstærke disse
- For det bedste resultat bør din nuværende farve ikke ligge mere end 1 tonehøjde fra denne
Wella Color Fresh Mask Copper Glow – Bedste orangerøde
Derfor skal du vælge Wella Color Fresh Mask Copper Glow
Skal der ske ting og sager med dit hår, og er du ikke bange for at eksperimentere, så skal du prøve denne glohede kobberfarve fra Wella! Er din naturlige hårfarve rød vil du få en fantastisk flot dybde i lokkerne, mens de mere lys blonde lokker får toning så hatten passer – som nævnt; en sand farvebombe! Denne tube er desuden nem at bruge, og den er i øvrigt spækket med avocadoolie så dine hårstrå også får godt med næring og pleje.
Det vi liker:
- Vegansk og uden silikone
- Fugtgivende og blødgørende
- Ekstra mild formular
- Giver godt med farve og glans til håret
- Er du rødhåret vil denne hårmaske forstærke din naturlige farve
Det vi ikke liker:
- Denne hårmaske er lidt af en farvebombe – lyshårede typer pas på!
- Har du lysere hår vil denne farve blive pink efterhånden som den vaskes ud af håret
Milk_Shake Direct Colour Cold Brown – Bedste til farvebehandlet hår
Derfor skal du vælge Milk_Shake Direct Colour Cold Brown
Få en imponerende flot og kølig chokoladebrun farve i håret med denne både milde og nærende toner. Idéel til farvebehandlet hår og naturlige lokker i samme toneskala. Kombinationen af de mange pigmenter og plejende ingredienser i denne farvecreme, sikrer dig intens farve og dybde, mens dine hårstrå samtidigt plejes og genopbygges. Derudover styrer du selv, hvor intens farven skal være; du skal nemlig blande den med din balsam, og mængden er helt op til dig! Dertil kommer, at du også frit kan justere virkningstiden, der kan være alt mellem 2 – 20 minutter. Med denne Milk_Shake flaske har du således fuld kontrol over farveprocessen.
Det vi liker:
- Semi permanent hårfarve uden ammoniak og parabener
- Fugter og plejer håret med arganolie og sheasmør
- Farvestyrke og holdbarhed kan justeres
- Fungerer super godt i kemisk behandlet hår
- Har en høj koncentration af pigmenter
Det vi ikke liker:
- Bedst i kemisk- og farvebehandlet hår
- Det er ikke altid nemt at vide hvordan blandingsforholdet skal være
- Nok mere en skyllefarve end en egentlig semi permanent farve
Goldwell Colorance Soft Color 10V Violet Blonde – Bedste til afbleget hår
Derfor skal du vælge Goldwell Colorance Soft Color 10V Violet Blonde
For alle med farvebehandlet (lyse farver) og afbleget hår kommer her en super toner, der kan opfriske og afbalancere farven i lyse lokker i løbet af 10 minutter! Denne farvemousse er din go-to mellem frisørbesøg – den er perfekt til at pifte lokkerne op når de begynder at se lidt matte ud. Den har derudover fugtgivende og nærende egenskaber, og den efterlader håret silkeblødt og glansfuldt. Grundet farvens plejende egenskaber i kombination med den korte virkningstid, er den oplagt at bruge mens du alligevel er i bad. Har du i øvrigt platinblond hår, er denne 10V farve fra Goldwell som skabt for dig.
Det vi liker:
- Semi permanent farve uden ammoniak
- Meget nem at påføre – flasken omrystes og vupti den er klar til at komme i håret
- God til at korrigere uønsket gult skær og nuancer efter farvebehandling
- Skånsom mod huden og håret
- Særligt god til super blond hår
- Denne flaske rækker til omkring 5 farvninger – her får du hårfarve for pengene!
Det vi ikke liker:
- Bedst til farvebehandlet hår
Sådan vælger du den bedste toningsfarve
Mange har gennem tiderne stået foran spejlet med et mislykket resultat efter en omgang hjemmefarvning. Selvom semi permanente hårfarver skylles gradvist ud efter et par måneder, er det stadig irriterende at stå med et fejlslået resultat. En af de hyppigste årsager til en skuffende hjemmefarvning er, at du regner med at få den samme farve som billedet på pakken. Sådan en skuffende omgang skal du naturligvis undgå, så derfor er der lige et par ting du må have styr på først. Vi gennemgår i det følgende nogle af de vigtigste overvejelser du bør gøre dig før du begiver dig ud på toningsfarve-eventyret, så du undgår uforudsete farver og mærkelige nuancer.
Hvordan toningsfarve virker
Toningsfarver fås, ligesom skyllefarver og permanente hårfarver, i mange forskellige nuancer. Der er grænser for, hvor mange toner du kan ændre din hårfarve – populært sagt kan man sige, at du kan ændre farven i dit hår en enkelt tonehøjde (til en tone mørkere). Netop fordi toningsfarver ikke er permanente, er de oftest også mildere, og mange af dem fås uden ammoniak og uønsket kemi. En toningsfarve kan give et flot fornyet farveboost til din naturlige hårfarve, og den kan opfriske farven i allerede farvet hår. Bruger du en toner i helt samme farve som din egen hårfarve, kan du få super flot intensitet og dybde.
Hvad en toningsfarve ikke kan
Du kan ikke lysne håret med en toningsfarve. Ønsker du lysere toner og farver, er det nødvendigt med en afblegning først.
Ved en afblegning trækker du farvepigmenter ud af håret. Der lysnes trinvist (alt afhængigt af den oprindelige hårfarve) over i rødlige, orange og gule farver. Det er en kompleks process, som for et ordentligt og sikkert resultat, altså kræver en uddannet frisør. Når du køber en færdigpakke med afblegning er blandingen allerede lavet. Det betyder i praksis, at du ikke kan regne med, hvordan resultatet bliver, eller hvordan og hvor meget det slider på dine hårstrå. Vi vil med andre ord, på ingen måde anbefale dig at afblege håret selv – heller ikke selvom du bare vil have et par lyse striber håret.
Toningsfarve og skyllefarve – hvad er forskellen?
Toningsfarver og skyllefarver er begge ikke-permanente hårfarver, som minder ret meget om hinanden; de skylles langsomt ud af håret efter nogle hårvaske. Derudover giver de ingen udgroning som permanent hårfarve gør. Det er dog stadig et par forskelle som du bør være opmærksom på.
Toningsfarve
En vigtig forskel på en tonings- og en skyllefarve er, at du med en toningsfarve, ikke altid kan være sikker på, at du får din oprindelige hårfarve tilbage – heller ikke selvom du vasker håret gentagne gange over en længere periode. Derudover holder en toningsfarve til en del flere hårvaske end en skyllefarve gør. Du kan som udgangspunkt regne med, at en toningsfarve holder i op til et par måneder. Vær dog opmærksom på, at farven gradvist falmer og ændres efterhånden som du vasker håret. Det er derfor nødvendigt at du toner/farver hår regelmæssigt, hvis du vil opretholde resultatet. Til gengæld efterlader en toningsfarve ingen farverester i håret, så det er relativt nemt at skifte til en anden farveteknik. Derudover er toningsfarver idéelle til at dække grå hår med, så længe der er tale om enkelte hår her og der, og ikke en helt hvid hårpragt. Har du begyndende grå hår vil en toningsfarve være oplagt at bruge.
Skyllefarve
Som betegnelsen indikerer, kan en skyllefarve skylles ud – og ja, den kan skylles helt ud.
Hvor en toningsfarve lægger sig under hårstrået, lægger en skyllefarve sig i stedet uden på hårstrået. Det er så godt som 100% sikkert, at en skyllefarve over tid vil forsvinde helt, og at håret således vil vende tilbage til sin oprindelige hårfarve. Det betyder også, at en skyllefarve ikke som sådan kan ændre farven i dit hår. Det skal dog nævnes, at hvis du gentagne gange bruger en skyllefarve – for eksempel en rød farve – kan den godt gå hen at ændre tonen i dit hår. En skyllefarve er perfekt, hvis det er første gang du farver hår og ikke er helt sikker på, om du kan lide farven, eller hvis du ønsker at komme af med et farveskær i håret. Ligeledes vil en skyllefarve være oplagt at bruge, hvis du skal have piftet lokkerne op til en særlig begivenhed.
Demi permanent farve
Næst efter semi permanente farver og lige før de helt permanente, har vi de demi permanente. En demi permanent farve trænger ind i det øverste lag af hårstrået, men vil stadig ændres og falme – typisk efter omkring 25 hårvaske. Demi permanente farver fås ligesom andre hårfarver, også i mange forskellige nuancer. Den Goldwell Colorance Blue Black toningsfarve som vi har med i denne artikel, er demi permanent.
Vælg en toningsfarve der passer til din hud
Du bestemmer selvfølgelig selv, hvilken farve du vil tone håret med, men skal det se naturligt ud, ja så skal du bruge en farve, der passer til din hudtone.
Først skal du finde ud af om din hudtone er kold eller varm. Fornemmer du et gulligt skær, så kan din hudtone betegnes som varm. Er det mere en lyserød eller rosa undertone, kan din hudtone betegnes som kold. Folk med almindelig lys-, oliven- og mørk hud hører typisk under de varme hudtoner, mens de med meget lys hud (for eksempel folk med rødt hår) hører under de kolde.
Farver der vil gøre sig godt til varme hudtoner
- Lysbrun
- Gyldenbrun
- Mørkbrun
- Sort
- Blåsort
Farver der vil gøre sig godt til kolde hudtoner
- Lysblond
- Mellemblond
- Rød
- Gyldenblond
- Platinblond
- Lysbrun (hvis meget lys)
Vælg en toningsfarve der ligger tæt på din naturlige hårfarve
Når vi anbefaler dig at bruge en toningsfarve, der ligger tæt på din naturlige hårfarve, er det med henblik på, hvordan den generelle toneskala/tonehøjde fungerer. Denne toneskala går fra 1 – 10, hvor farven sort er 1 og ekstremt lysblond er 10; jo højere tone, jo lysere hår.
En grundregel er, at du aldrig bør afvige mere end 3 farvetoner fra din naturlige hårfarve. Generelt kan man sige, at en toningsfarve kan ændre 1 – 2 tonehøjder med flotte resultater. Ønsker du at ændre mere end 3, er det en permanent farve du skal bruge.
Toneskala
1 = sort
2 = brunsort
3 = mørkbrun
4 = Brun
5 = Lysbrun
6 = Mørkblond
7 = Blond
8 = Lysblond
9 = Ekstra lysblond
10 = Super lysblond
Ind imellem vil du støde på en toneskala, der går helt op til 12. Det vil være, hvis der er tale om ultrablonde farvenuancer som for eksempel platinblond.
Afblegning og toningsfarver
Har du afbleget hår eller lyse striber vil vi som udgangspunkt ikke anbefale dig at bruge hverken toningsfarve eller permanent hårfarve på egen hånd. Skulle du alligevel driste dig til at gøre det, skal du vide at det endelige resultat kan blive noget svingende. Det kan være meget svært at afgøre, hvordan en afblegning virker; hvor meget farve der er trukket ud af håret, og hvordan dette har indflydelse på farven, der kommes i efterfølgende. Rådfør dig altid med en uddannet frisør, hvis du har afbleget hår og gerne vil have en ny farve. Og vil du have lysnet håret, bør du ligeledes gå til frisøren i stedet for at gøre det selv.
Fordele ved at tone håret
Der er skam flere fordele ved at bruge en toningsfarve i håret, og her er nogle af dem:
- Toningsfarver er nemme at bruge; de kræver ingen indviklede instrukser, og pakkerne med toningsfarver indeholder stort set altid alt, hvad du skal bruge
- Toningsfarver er geniale til at give fornyet farve og glans til falmet og/eller leverpostejsfarvet hår, ligesom de kan fjerne skær og uønskede toner i lysere hårfarver
- Toningsfarver giver ingen udgroning eller efterlader farverester som permanent farve gør
- Toningsfarver gør det nemt skifte farveteknik hvis du skulle få lyst til pludselig at prøve noget nyt
Foretag altid en allergitest inden du farver dit hår
Du bør altid – og vi understreger: ALTID – foretage en allergitest inden du bruger en toningsfarve. Dette gør du ved at klemme en lille smule hårfarve ud (eventuelt på en vatpind) og påføre det direkte på huden bag ørene og/eller i din albuebøjning. Herefter skal du vente 48 timer. Opstår der ingen allergisk reaktion kan du gå i gang med at farve håret.
Her er det vigtigt at nævne, at allergiske reaktioner sagtens kan opstå senere hen, selvom du tidligere har brugt hår- og toningsfarver uden hudreaktioner.
Før du går i gang med toningsfarven
Har du fået farvet hår mange gange før, eller er dit hår helt 100% naturligt? Er dit hår tykt, krøllet og kraftigt eller fint og tyndt? Der er flere ting, som spiller ind i forhold til det resultat du kan opnå med en toningsfarve. Det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle tanker om din hårtype, samt hvilken tilstand dit hår er i, inden du begiver dig ud i en semi permanent farvning.
Sådan bruger du toningsfarve – en guide
Når du køber et hårfarvningsprodukt som et sæt, vil der som regel altid være alt, hvad du skal bruge. Ligeledes vil der medfølge en udførlig anvisning, så du er godt klædt på til at gå i gang. Vælger du derimod at købe i separate dele, skal du sørge for at have følgende:
- Farvecreme
- Farvevæske (fremkaldervæske)
- Blandingsflaske – man kommer som regel farvecremen i flasken med fremkaldervæske og ryster denne
- Påføringstud/spids til at skrue på blandingsflasken
- Pensel
- Plastikhandsker
- Håndklæde eller viskestykke
- Brugsanvisning til den farve du har købt
Forberedelse
Det er forskelligt, hvordan en bestemt toningsfarve skal anvendes – nogle skal påføres i tørt hår, andre i vådt hår. Hvis du bruger toningsfarve i nyvasket hår, anbefaler vi at du skipper at bruge balsam. Da balsam lægger en beskyttende hinde på hårstrået, vil toningsfarven have svært ved at virke optimalt. Derudover vil en pakke med toningsfarve (og hårfarver mere generelt) altid indeholde en plejende balsamkur som du skal afslutte farvningen med. En anden gylden regel er, at du skal sørge for ikke at have rester af hårprodukter siddende, da de ligesom balsam, kan gøre det svært for toningsfarven at virke ordentligt.
Fremgangsmåde – sådan gør du
- Find et slidt/gammelt håndklæde frem som du kan bruge mens du er i gang – toningsfarve er stadig en farve som kan misfarve overflader, så sørg for at have noget at tørre disse af med
- Skal din toningsfarve påføres i vådt hår; skyl håret, kram det tørt og sæt et håndklæde om håret – lad det sidde i nogle minutter så det kan suge overskydende vand
- Ligesom når du bruger et krøllejern, får du det bedste resultat, hvis du inddeler håret i sektioner. Red håret godt igennem og start med en midterskilning. På hver side af denne kan du inddele i yderligere 3 eller 4 mindre sektioner
- Bland farvecreme og væske som anvist og gør flasken klar til påføring – der medfølger en påføringstud/spids som du skal skrue på
- Gør ligesom frisøren og start i nakken. Bevæg dig fremad og fordel farven i hele håret. Sørg for at afslutte med sektionerne tættest på dit ansigt. Undgå at komme for meget farve i hovedbunden
- Når du er færdig skal du lade farven trække i den anviste tid – sørg for at overholde denne og lad den aldrig sidde i længere tid end vejledningen siger
- Skyl toningsfarven ud – undgå at bruge shampoo! Skyl grundigt og afslut med den medfølgende balsamkur. Lad håret lufttørre
Hvordan du får din toningsfarve til at holde længere
Som med alle andre former for hårbehandlinger, vil din generelle hårpleje have indflydelse på holdbarheden af din toningsfarve. Her får du 6 gode råd til, hvordan du får fuldt udbytte af din nye hårfarve:
- Brug shampoo, balsam og andre plejende produkter til farvet hår
- Undgå klorvand – brug badehætte hvis du skal en tur i svømmehallen
- Undgå direkte sollys i længere tid ad gangen – anskaf dig et hårplejeprodukt med UV beskyttelse
- Minimér brugen af stylingredskaber – varme er hårfarvens værste fjende
- Undgå hyppig hårvask – det giver sig selv at jo færre hårvaske, jo længere en holdbarhed
- Undgå at bade i meget varmt vand
Toningsfarver og allergifremkaldende stoffer
Stort set alle farver til håret, hvad enten permanente eller semi permanente, indeholder potentielt allergifremkaldende stoffer. Selvom mange producenter formår at lave deres toningsfarver så milde og uskadelige som muligt, så er der altså stadig en risiko for, at du får en allergisk reaktion. Det potentielt allergifremkaldende stof vi her taler om, hedder PPD – Paraphenylenediamine. PPD findes både i produkter til hjemmefarvning, såvel som dem, der bruges på frisørsaloner. Derudover findes stoffet også mange gange i ikke-permanente tatoveringer, kosmetik og makeup i mørke farver, og ind imellem også i tekstilfarver.
Hvornår bør du undgå at farve hår med en toningsfarve
Typer med sart og sensitiv hud bør altid holde sig fra hårfarver, og det er både de permanente, semi- og demi permanente. Har du skrøbeligt eller tørt hår, bør du ligeledes undgå at farve håret. Det samme gælder, hvis du dit hår har været udsat for farvninger gentagne gange. Er du tvivl, vil vi igen her vil vi anbefale dig at smutte en tur forbi frisøren, så du kan få den rette vejledning.
FAQ
Hvilken er den bedste toningsfarve?
Den bedste toningsfarve i vores test er L’Oréals #535 Chocolate Crémegloss farve! Denne semi permanente hårfarve indeholder både pleje og toningeffekt i allerhøjeste kvalitet, og så giver den glans og fylde som du aldrig har set det før!
Hvor lang tid holder en toningsfarve?
Du kan som udgangspunkt regne med, at en toningsfarve vil holde i alt mellem 4 - 8 uger. Derudover vil holdbarheden afhænge af din generelle hårpleje, herunder hvor ofte du vasker håret, samt hvilke produkter du bruger.